Del : SMS
Berlingske Business

Bestseller-boss beklager lovbrud

AndersBestseller_Business
»Det her er virkeligt uheldigt og en dum sag, fordi det passer slet ikke til vores forretningsmodel, at vi skulle prøve at holde priserne oppe,« siger Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen. Foto:

Danmarks ubestridte modekonge Anders Holch Povlsen beklager, at hans modekoncern har brudt konkurrenceloven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er »en dum sag«. Sådan lyder den umiddelbare kommentar fra Bestsellers ejer Anders Holch Povlsen, der beklager, at modekoncernen har overtrådt konkurrenceloven i Danmark.

»Det er jeg meget, meget ked af. Der er ikke så meget andet at sige, end at vi er meget kede af det. Vi havde ikke set det her komme,« siger Anders Holch Povlsen til Berlingske Business.

Vila

I mere end to et halvt år har ledende medarbejdere hos Bestsellers tøjmærke Vila bevæget sig på den forkerte side af den danske konkurrencelovgivning. De har dikteret salgspriser hos nogle af deres danske forhandlere, og det er ulovligt. Overtrædelserne giver i dag virksomheden en bøde på 1,6 mio. kroner, og samtidig får to medarbejdere en bøde på hver 22.000 kroner.

Anders Holch Povlsen oplyser til Berlingske Business, at han på ingen måde har været vidende om, at medarbejdere i hans koncern brød loven.

»Nej, det har jeg overhovedet ikke haft kendskab til. Det her er virkeligt uheldigt og en dum sag, fordi det passer slet ikke til vores forretningsmodel, at vi skulle prøve at holde priserne oppe. Vi sælger jo derimod meget tøj og gerne meget billigt,« siger Anders Holch Povlsen, der undrer sig over, at sådan en sag om prisdiktater kunne opstå.

De to ledende medarbejdere har været på et højt niveau i virksomheden Vila A/S.

»De har været på et forskelligt niveau, men på et højt nok niveau til, at de burde vide bedre. Min overbevisning er, at de ikke har handlet i ond tro. De har bare ikke haft fuld forståelse for, hvad de har siddet med,« siger Anders Holch Povlsen.

Bestseller - Jack & Jones og Vera Moda. Deres flagsskibsbutik på strøget i København

I tråd med Bestsellers medarbejderfilosofi, hvor man ser koncernens ansatte som en stor familie, får sagen ikke umiddelbart voldsomme konsekvenser for de ledende medarbejdere.

»Medarbejderne fortsætter i virksomheden. Men der har været skriftlige advarsler, og der har været møder, og vi har gemt mødereferaterne. Så hvis der sker tilnærmelsesvist det samme igen, så fortsætter de ikke. Men hos os får man en chance igen. Man får dog ikke to chancer, når sagerne er så alvorlige som i dette tilfælde,« siger Anders Holch Povlsen.

Ryder

Konkurrencesagen blev indledt efter en Operation X-udsendelse på TV 2. Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gik ind i sagen og forelagde bevismateriale for Vila, valgte koncernen at samarbejde om sagens afgørelse. Det har givet en nedsættelse af bødestørrelsen. Bestseller er således sluppet billigt med 1,6 mio. kroner i bøde.

Koncernen får dog ikke svært ved at betale for regningen. Senest leverede Bestseller A/S et overskud på 1,2 mia. kroner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere