Del : SMS
Berlingske Business

Balladesag i Bilka rammer næppe omsætningen

06BUSMohamad-Al-Jawerheri-1.jpg
Det ventes ikke at få konsekvenser for Bilkas omsætning, at Mohamad Al Jawerheri blev fyret fra sit job hos Bilka, efter at han havde blandet sig i en internetdebat om islam. Foto: Sara Gangsted

Bilka har nu tilbudt genansættelse til 17-årige Mohamad Al Jawerheri, der blev opsagt efter en overophedet debat på Facebook. Ekspert i sociale medier nedtoner de økonomiske konsekvenser af sagen og nævner andre sager, som virksomheder kan lære af.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter massiv offentlig kritik og en intern undersøgelse af sagen valgte varehuskæden Bilka tirsdag at tilbyde genansættelse af den 17-årige Mohamad Al Jawerheri, der blev opsagt, efter han havde deltaget i en debat på Facebook og i den forbindelse trådt andre debatører over tæerne.

Opsigelsen udløste en såkaldt shitstorm, hvor en masse personer på særligt sociale medier som Facebook udtrykte stor utilfredshed med Bilkas håndtering af sagen og samtidig truede med at stoppe med at købe ind i varehuskæden. Koncernchef Per Bank fra Dansk Supermarked, der ejer Bilka-kæden, har ikke ønsket at udtale sig om sagen og uddybe koncernens værdier.

»Det er ikke noget, han føler behov for at sige noget om, da dette er en enkelt sag og ikke afspejler vores generelle håndtering af personalesager,« siger Mads Hvitved Grand, kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked.

Mohamad Al Jawerheri

Koncernen forsøgte i stedet tirsdag at lukke sagen ved at konkludere, at der var tale om »en procedurefejl«, og ved at tilbyde den tidligere ansatte genansættelse.

Ingen indvirkning på salget

Dansk Supermarked har før været lagt for had på sociale medier, både i forbindelse med ændringen af beklædningsreglementet, og da forældre var i oprør over en dyrekort-kampagne. Men ingen af sagerne har haft de store økonomiske konsekvenser, siger Mads Hvitved Grand.

»Det handler altid om at lytte til kunderne, men jeg tror, man skal være varsom med at tillægge en enkelt sag for stor betydning. På den lange bane har ingen af de sager, vi har haft, haft en negativ effekt på omsætningen eller resultatet, og på den korte bane har denne aktuelle sag ingen indvirkning haft på salget i Bilka,« siger han.

Mohamad

Jonathan Wichmann, der stod bag Maersk Lines succesfulde strategi for sociale medier og efterfølgende er medstifter af bureauet Wichmann/Schmidt, er ikke begejstret for Bilkas ageren i den aktuelle sag, hvor kæden først efterkom vrede kunders krav om en fyring og efterfølgende efterkom vrede kunders krav om genansættelse. Han nedtoner dog også den økonomiske betydning af sagen for Bilka.

»Mange taler om, at denne sag er hård og vil ramme Bilka, men det tror jeg ikke på. Hvis folk har et forhold til et brand, så udgøres det af summen af alle de ting, som man kender brandet for. Og der vil en enkeltstående Facebook-sag, hvor man ikke helt ved, hvad der er op og ned, ikke have den store effekt,« siger Jonathan Wichmann.

Ifølge ham er der meget få eksempler på, at sådanne sager har kostet en virksomhed på bundlinjen. Den eneste, han kan erindre, er Jensen’s Bøfhus, der blev ramt af en storm af vrede kunder, da bøfkæden sagsøgte Jensens Fiskerestaurant i en navnesag. Jensen’s Bøfhus erkendte efterfølgende, at sagen medførte færre gæster og dermed altså lavere omsætning.

I en alternativ version af sin nytårstale opfordrede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forleden til en bedre tone i debatten blandt andet på Facebook. Jonathan Wichmann giver statsministeren ret i, at tonen er for hård, men spørger samtidig retorisk, om man kan forvente andet, hvis man giver alle en mikrofon. Han opfordrer dog også til, at folk tænker sig bedre om, inden de går til angreb på andre.

»Der er nogle eksempler, hvor nogen laver en fejl, og så bliver personen udstillet. På den måde bliver det nærmest en offentlig afstraffelse uden rettergang, hvor sagligheden ofte forsvinder,« siger Jonathan Wichmann.

17-årige Mohamed: "En internetdebat fik mig fyret fra Bilka" Bi

Et sagligt svar på anklagerne

I stedet for at panikke under såkaldte shitstorme bør virksomheder forsøge at vende det til noget positivt, mener han.

»Virksomheder skal selvfølgelig ikke spekulere i at lave kriser, men hvis de opstår, skal de i stedet se det som en mulighed for at komme med et budskab, nu hvor de har hul igennem til en masse mennesker,« siger han og giver et eksempel på en shitstorm, der blev håndteret helt rigtigt:

»Girafsagen hos Zoologisk Have er et godt eksempel på, at man ikke bare skal sige undskyld, hvis der ikke er noget at sige undskyld for. De satte en ekspert (Zoos viceadministrerende direktør Bengt Holst, red.) ind, der virkelig vidste, hvad han talte om, og han leverede jo et fantastisk og sagligt svar på anklagerne.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere