Efter en lang opvarmning og flere udskydelser åbner den kontroversielle amerikanske modebutik nu endelig, skriver Børsen
7. december 2009, 08:53
2010 bliver året, hvor den kontroversielle amerikanske modebutik, Abercrombie & Fitch, omsider åbner i København. Lang tids byggerod har ellers sået tvivl i københavnernes sind om det nogensinde blev til noget, men nu skulle åbningen være en realitet.
Ifølge ejeren af ejendommen på Købmagergade i København, Property Group, er der nu kommet skriftlig bekræftelse på, at kæden åbner i det nye år. Abercrombie & Fitch er blandt andet kendt for sine delvist afklædte modeller, der står på gaden udenfor for at tiltrække kunder.
Kæden driver over 1.000 butikkr i USA, Canada, England og Italien og omsatte for knap fire milliarder kr. sidste år, og har ligesom resten af detailhandlen været udsat for dyk i omsætning og resultat.































