Del : SMS
Berlingske Business

24-årig Flügger-arving uforberedt som Bosses efterfølger

Bosse
Den opsigtsvækkende udskiftning af formandsposten i Flügger sker efter, at den hidtidige formand, erhvervskvinden Stine Bosse smækker med døren pga. uenigheder »vedrørende ansvarsfordeling og overordnet samarbejde« med ejerne. Foto:

Den 24-årige Flügger-arving Sune D. Schnack har ikke haft lang tid til at vænne sig til tanken om, at han nu er konstitueret formand i koncernen. Det fortalte han til Berlingske Business.

Artiklen fortsætter under annoncen
»Jeg er selv blevet informeret for kort tid siden«

Sådan siger den 24-årige Flügger-arving Sune D. Schnack til, at han overtager rollen formand i malerkoncernen.

Han tager telefonen fra Milano, hvor han er på studieudveksling på Universitet Bocconi som en del af sin kandidatuddannelse i regnskab og finansiering på Handelshøjskolen CBS i København.

Studieopholdet varer indtil årsskiftet og Sune D. Schnack henviser derfor til sin far, Ulf Schnack, der i årtier var direktør for Flügger, for yderligere kommentarer. Fra familieoverhovedet lyder meldingen også, at tronskiftet er sket lige lovlig hurtigt.

»Hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg helst set det foruden,« siger Ulf Schnack og fortsætter:

»Han er ung og han er nyvalgt i bestyrelsen. Det havde nok været til hans fordel, hvis han havde fået lidt mere tid.«

Flügger

Far og søn ejer tilsammen 44 procent af aktierne i Flügger og sidder på grund af selskabets struktur med a - og b-aktier på 81 procent af stemmerne.

Den opsigtsvækkende udskiftning på formandsposten sker efter, at den hidtidige formand, erhvervskvinden Stine Bosse smækker med døren pga. uenigheder »vedrørende ansvarsfordeling og overordnet samarbejde« med ejerne.

Ifølge Ulf Schnack,handler uenigheden om, at hovedaktionærerne og Stine Bosse ikke kunne blive enige om »den overordnede måde at køre business på.«

Han har aftalt med erhvervskvinden ikke at uddybe, hvad stridighederne handler om, men fortæller, at der i lang tid har været »kurrer på tråden.« Det startede sidste år, da den daværende administrerende direktør Søren P. Olesen blev fyret.

»Og så kan man jo sige, at i den situation er der ikke enighed om, hvordan toget skal køre«

Men det er vel i høj grad dig, der er uenig med Stine Bosse?

»Nej, jeg tror ikke, at jeg er solist.«

Stine Bosse

Sune Schnack er på det seneste blevet kørt i stilling som arvtager til malerkoncernen og blev for en måned siden valgt ind i bestyrelsen som næstformand. Han bliver nu den tredje generation i Schnack-familien, der leder koncernen, siden den kom på danske hænder efter anden verdenskrig.

Familien har tidligere givet udtryk for, at Sune D. Schnack helst skulle have noget erfaring fra andre virksomheder, inden han overtog roret i malerkoncernen.

»Men sådan har det desværre ikke udviklet sig. Og så må vi tage situationen derfra. Nu må han så lære at tage det ansvar,« siger Ulf Schnack.

Hvordan skal han lære det?

»Ved at blive konfronteret med de problemer, der må være der. Interesse kommer med viden og med viden kommer beslutningsgrundlag. Det er jo sådan noget, der stille og roligt kommer på plads.«

Ulf Schnack er dog ikke nervøs for sin søns nye rolle som bestyrelsesformand.

»Jeg tror da, at han kommer til at klare sig godt. Og jeg har sagt til ham, at han er jo min søn og han er altid velkommen til at komme den til gamle og få lidt råd og vejledning.«

Ulf Schnack har i mange år betinget sig, at mindst ét medlem af bestyrelsen i malerkoncernen skulle være et medlem af Schnack-familien. Det betyder, at Sune Schnacks øvrige fire søskende også har været indsat i bestyrelsen.

»De har så siddet der i en periode hver især, og nu var det Sunes tur.«

Men de har ikke haft lyst til det på samme måde, som Sune har?

»Det tror jeg godt, at man kan sige. Men det har heller ikke ligget i kortene, at det var et absolut must, at de skulle ind i Flügger.«

Hvor vigtigt er det for dig, at det nu bliver tredje generation i familien, der kører koncernen videre?

»Det vil tiden vise. Og hvis Sune viser sig både at have viljen og evnerne, så er det da en god ting. Hvis han ikke har, så må der jo findes en anden løsning,« siger Ulf Schnack.

Han mener ikke, at koncernen nu har en særlig opgave i at kommunikere overfor investorer og medarbejdere, at det nu bliver en 24-årig med meget lidt erfaring, der overtager hovedansvaret i koncernen.

»Nej, jeg tror ikke, at vi har nogen problemer.«

Bosse

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere