29. januar 2007, 12:45

Ak ja. Så fik håbet om, at den borgerlige regering før eller senere vil begynde at forstå og respektere den dynamik, der skaber velstanden i Danmark, endnu et knæk.

Denne gang var det så de meget omtalte kapitalfonde, der var målet for en populistisk hovsa-løsning.

Lad os slå fast, at der ikke hersker tvivl om, at kapitalfonde udnytter de muligheder, et lands lovgivning giver for at indrette finansiering og indtægter optimalt - det er simpelthen en kapitalfonds forpligtelse overfor sine investorer.

Og at politikerne som oftest irriteres over, at der stadig findes muligheder for at skabe ekstra værdi, som de har overset i deres lovgivning - det er heller ikke nyt. Men indtil vi alle af os selv afleverer hver en krone til velfærdsstaten af hjertens godhed, så er det nu engang spillets regler

Og denne gang lå stemmerne så i at genere kapitalfondene vurderede regeringen. Men selv på den baggrund er det vanskeligt at se, hvordan regeringen kunne have skabt flere uheldige og urimelige konsekvenser med ét enkelt indgreb, end det er lykkedes her.

Den alvorligste af konsekvenserne er direkte konfiskation med bagudvirkende kraft af allerede beskattede penge - noget som man trods alt troede - eller mere nøjagtigt, håbede - sig sikret imod med en borgerlig regering, der konstant bryster sig af sit skattestop. For mig var det et tocifret millionbeløb denne gang.

Mange af læserne er sikkert aldeles ligeglade med den effekt, sådanne konfiskationer har på min og andre entreprenørers motivation for at blive ved med at prøve at skabe værdi i dette land, men jeg synes ærligt talt. det er temmelig anstrengende.

Og næsten det værste af det hele - samtidig med at regeringen stjæler aktionærernes penge, så hyler Socialdemokraterne op om "skattelettelser" Selv de mest tålmodige kapitalister med base i Danmark må da for alvor overveje deres situation efter denne farce.

Men lad os da begynde med det på overfladen positive budskab, at selskabsskatten nedsættes til 22%. Det bringer os i den lave ende af EUs skala, og er - isoleret set - et yderst positivt signal. Problemet er imidlertid, at den høje marginalskat på indkomst nu får endnu en katastrofal sideeffekt - at aktiebeskatningen må hæves fra 43 til 47,5% for at "udligne" fordelen ved sænkningen af selskabsskatten. Og det lyder jo plausibelt nok for det utrænede øje.

Men virkeligheden er anderledes. Ultimativt set, så må man trods alt formode at den gennemsnitlige investor investerer for at forbedre sin egen og sin families personlige velstand på den lange bane (og selv hvis han ikke gør det, så klarer arvereglerne det i vid udstrækning for ham når banen slutter....). Med andre ord, før eller senere vil han gerne have pengene i lommen.

Det vil sige, at han efter gennemførsel af den nye pakke ender med at blive beskattet først med 22% (selskabsskat), og derefter med 47,5% (aktieskat) - i princippet cirka samme slutresultat som ved de tidligere 28% efterfulgt af 43%. Så han har tilsyneladende ikke hverken tjent eller tabt ved denne ændring. Så meget for skattelettelsen, den eksisterer åbenlyst ikke.

Problemet ved denne "udligning" er imidlertid, at mange mennesker, der har lært en gammeldags (og tilsyneladende stadig mere irrelevant og uønsket) indstilling til tingene - nemlig at investere og spare op - nu bliver snydt, så vandet driver. Sådanne mennesker udbetaler nemlig ikke altid hver en krone til forbrug, så snart den er tjent eller sælger deres aktier 5 minutter efter, at de har købt dem, men i stedet vælger de at investere på længere sigt. Og det skal Danmark og danskerne nok være glade for, da det er den indstilling, der skaber grundlaget for velstanden, der igen skaber grundlaget for velfærden.

Denne langsigtethed straffes nu massivt ved at staten fremover vil tage cirka 10% mere af udbytter og kursgevinster end tidligere. Vel at mærke en højere beskatning af penge der allerede har været beskattet med den højere selskabsskat i tidligere år. Medmindre der i det endelige forslag er indbygget omfattende og komplicerede overgangsmodeller - og de kan i hvert fald ikke ses af det offentliggjorte materiale - så kan man ikke opfatte det anderledes, end at staten med tilbagevirkende kraft konfiskerer 10% mere end hidtil forventet af den samlede hidtidige værdiopbygning i alle danske virksomheder, der ikke kan trækkes direkte ud som indskudt aktiekapital uden beskatning.

For Danmark som helhed et ufatteligt stort beløb, hvis størrelse jeg ikke umiddelbart kan overskue. Men jeg vil vurdere den langsigtede personlige effekt for undertegnede til et tocifret millionbeløb i den høje ende. Ud af det blå - uden anden begrundelse end at staten er blevet sur på nogle kapitalfonde, der ikke kommer mig ved.

Tudefjæs? - ja måske, men det er da fuldkommen ude i skoven i et civiliseret samfund. Og det rammer alle danske aktionærer med aktieindtægter på mere end 45.500 kroner om året. Den, der gemmer til natten, har i dette tilfælde gemt til skatten. Hvem sagde skattestop?

Det er kerneproblemet i denne pakke - men der er skam mange andre uheldige sideeffekter. Lad os nævne nogle af dem i flæng:

1.

Aktiekulturen i Danmark svækkes af både den højere aktiebeskatning og den skridende tillid til statens skalten og valten med etablerede skattesatser og regler.

2.

Danmark går enegang i Europa med målrettede verbale og legale angreb på kapitalfondene, der i dag er blandt de allervigtigste kilder til investering og finansiering i erhvervslivet - det kan ikke undgå at få negative konsekvenser for tilliden til at investere i Danmark.

3.

Virksomheder, der har valgt at investere aggressivt med brug af anden finansiering end egenkapital straffes på lige fod med kapitalfondene, mens mere forsigtige virksomheder belønnes (selvom de selvfølgelig også fanges af den opsparing, de sikkert har foretaget som beskrevet ovenfor) - om det er det rigtige signal at sende i en moderne verden, tvivler jeg meget på.

4.

Danske virksomheder, der sættes til salg, vil risikere at få lavere priser, da internationalt benyttede finansieringsformer ikke længere er brugbare i Danmark i samme omfang, og færre investorer derfor vil byde på sådanne virksomheder. (det skal dog siges at den lavere selskabsskat dog kan lede til tilsvarende højere priser, såfremt price/earningsniveauet kan fastholdes uændret)

5.

Generationsskifter, der ofte gældsfinansieres, vanskeliggøres.

6.

Den danske regering har skabt usikkerhed om dens vilje til at fastholde spillereglerne, og den usikkerhed vil sandsynligvis føre til mere forsigtighed overfor investeringer i landet - så vigtigt er det heller ikke at have danske aktier i en global portefølje.

7.

Indgrebet blander sig endvidere i retten til at aflønne direktionen med optioner. Det er et direkte indgreb i ledelsesretten, og udover det uheldige signal det sender, så vil det også forringe danske virksomheders muligheder for at fastholde de bedste danske ledere, der jo - uanset hvad fagforeninger og politikere mener - er forholdvis lavt aflønnede i forhold til deres kolleger i andre lande.

Så ja, overskriften på lovpakken med 22% lyder jo fantastisk, men som altid med gaver fra danske politikere, så viser der sig et andet billede, når man har pakket gaven ud og taget venligheden nærmere i betragtning.

Ikke overraskende, så er den helt store synder - igen, igen - den høje marginalskat på indkomst, der nu også tvinger skatten på udbytte og kursgevinster op. Den ligegyldige, demotiverende, revenueneutrale, globaliseringsfjendtlige, misundelsesmotiverede, bredt rammende "top"skat.

Hvornår får vi dog taget det nødvendige livtag med denne dræber for den danske økonomi og den danske velfærdstats fremtid??