Berlingske Business

Vi er verdensmestre i livskvalitet, men må ikke hvile på laurbærrene

30BUS309525356-112938.jpg
Vi skal se på, hvordan vi hjælper vores universiteter til at nå op ad rangstigen blandt de førende udenlandske, mener Anders Dons, Deloitte, og Peter Mogensen, Kraka. Foto: Iris

KRONIK: Danmark ligger nummer ét foran 127 andre i lande i verden, hvad angår evnen til at skabe gode rammer for livskvalitet for borgerne, skriver Anders Dons fra Deloitte og direktør i Kraka, Peter Mogensen.

En helt ny global Social Progress Index-måling, der sammenligner landenes sociale fundament inden for parametre som social sikkerhed, frihed, sundhed og uddannelsesmuligheder, viser, at Danmark tager førertrøjen.

Vi bør være stolte over, at Danmark indtager en førsteplads, og at fire ud af fem af vores nordiske naboer er i top 5. Men hvordan sikrer vi, at Danmark også ligger i top om ti eller 20 år? Det er det centrale spørgsmål, som vi som samfund bør stille os selv i en verden i hastig udvikling, der er præget af teknologisk og politisk usikkerhed, stigende ulighed og fake news.

Allerførst er det interessant at dykke ned i, hvorfor Danmark evner at indtage den absolutte førerposition i verden målt på livskvalitet. Social Progress Index måler på sociale vilkår frem for BNP og sætter fokus på landes succes ud fra det, der i virkeligheden betyder noget for mennesker. Danmarks topplacering er således båret frem af et højt niveau på en lang række sociale parametre – især personlige frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, tag over hovedet, adgang til information og kommunikation, god miljøbeskyttelse samt høj personlig sikkerhed.

Vi hænger dog lidt i bremsen på nogle felter i forhold til, hvad undersøgelseslederne fra Harvard og MIT forventer af et land som Danmark. Det gælder f.eks. sundhed og levealder, hvor vi ikke ligger særlig højt. Vi ved det godt – vi drikker og ryger stadig for meget. Men den gode nyhed er, at det går fremad. Lidt mere kritisk i forhold til Danmarks fremtid er det, at vi ligger lavt på at tilbyde topuniversiteter til vores bedste hoveder og talenter. Og vi har – ligesom resten af de nordiske lande i øvrigt – et markant problem med, at drenge dropper ud af uddannelsessystemet uden at få en videregående uddannelse.

08BUSDebat-110623.jpg

Overordnet set er resultatet en stor sejr for det danske velfærdssystem. Mere end 100 års hårdt arbejde fra befolkning, politikere og ledere har skabt fremgang, velstand, demokratiske frihedsrettigheder, gode sociale vilkår og et trygt samfund.

Men tilbage til det centrale spørgsmål: hvordan fortsætter vi succesen, så vi også om 20 år har nogle af verdens bedste rammer for livskvalitet? Det kræver, at vi finder svar på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Danmark bør stille skarpt på, hvordan vi i fremtiden kan bibeholde en stærk position – også i et globalt perspektiv. Men det kræver, at vi handler nu og genopfinder kilden til vækst og trivsel i Danmark ud fra et helhedsorienteret perspektiv.

Der er i vores øjne behov for nytænkning for at finde fremtidens løsninger, og det har danskerne alle forudsætninger for at være på forkant med. Vores agilitet, beskedne størrelse, men samtidig videnstunge og innovationsdrevne samfund giver gode muligheder for at tænke samarbejde på nye måder.

Deloitte og Kraka har derfor netop søsat et strategisk samarbejde om at udvikle løsninger, der skal styrke Danmarks position inden for vækst, digitalisering og globalisering – det har fået navnet Small Great Nation.

27BUSJobparat2-153519.jpg

Initiativet er datadrevet, baseret på førende forskningsprincipper og analyse som afsæt for indsigt, løsninger og en ny platform for engagement og co-creation på tværs af det private og offentlige virksomheder, uddannelses- og innovationsmiljøer, brancheorganisationer og foreningsliv. Small Great Nation vil de næste par år blive udbredt i hele landet i form af konferencer, engagement og konkrete projekter, som vurderer og afprøver konkrete nye måder, Danmark kan udvikle sig på. Målet er at øge sammenhængskraften.

For det er ikke bare politikerne, der skal handle. Erhvervslivet, organisationer og offentlig sektor bør være generøse og tage et større medansvar for at genopfinde kilden til vækst og trivsel i Danmark. Alle sektorer må bidrage og deltage aktivt i en dialog om vores fremtid, og alle danskere skal have mulighed for at bidrage.

RB PLUS Trafiklysmodel skal styrke sundhedsvæsnet Trafiklysmode

Vi tror derfor på, at vi sammen kan skabe en platform, perspektiver og værktøjer, så vi kan inddrage andre aktører i at få kortlagt Danmarks reelle styrker og svagheder og få skabt løsninger, der kan sikre velfærd og sammenhængskraft i Danmark i en global og foranderlig verden.

Så hvis vi skal sikre, at vi får alle godt på vej ind i det 21. århundrede og den fjerde industrielle revolution, hvor digitaliseringen stiller stadig højere krav til kompetencer, kan vi ikke tillade os at hvile på laurbærrene. Vi bør identificere nye, bæredygtige løsninger. Vi kan jo med fordel begynde med at se på, hvordan vi sikrer flere danske drenge med en uddannelse, og hvordan vi hjælper vores universiteter til at nå op ad rangstigen blandt de førende udenlandske, så vores talenter også i fremtiden kan skabe den viden, der sikrer arbejdspladser og vækst.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen