Berlingske Business
14:45Robert Uggla: »Maersk Tankers er helt særlig for os«

»Vækst er sgu besværligt«

08BUSopinion-vaekst-121700.jpg
Næst efter overlevelse er scale-up måske den største udfordring for virksomheder. Arkivfoto: Iris

Vækst er ganske ofte en stor udfordring. Den er besværlig, kompleks og risikofyldt. Det er en udfordring for ejeren, for virksomheden og også for erhvervslivet.

Vi hører af og til om startups, der med det samme oplever høj vækst, men de fleste højvækstvirksom­heder har prøvet lidt af hvert. De har også haft perioder med beskeden vækst eller ligefrem været igennem modgang.

For nylig talte jeg med en virksomhedsejer, der efter en årrække med en meget stabil årlig vækst på top- og bundlinje på mellem 0-10 procent pludselig oplevede, at nye produkter og markeder tog fart.

Virksomheden blev omtrent fordoblet hvert år. Samtidig blev virksomheden meget ekspansiv og foretog betydelige investeringer for at udnytte momentum. Nu – efter fire-fem år med speederen i bund – var ejeren i tvivl om, hvor næste skridt skulle tages.

»Vækst er sgu besværligt,« sagde ejeren med et smil, men dog i en ganske alvorlig tone. Det var blevet en stor udfordring at holde virksomheden på sporet og styre i den rigtige retning.

Udfordringerne ved høj vækst opstår typisk, når en virksomhed skal tage »de store skridt«. Det kan spænde fra solo-iværksætteren, der ansætter sine første medarbejdere og skal håndtere flere administrative og ledelsesmæssige opgaver, over vækstvirksomheden i Danmark, der vil tage en succes til udenlandske markeder, til virksomheden, der opkøber eller fusionerer for at få en styrket markedsposition.

I takt med at virksomheden øger sin omsætning, er der mange andre dele af virksomheden, som skal følge med. Ledelse, finansiering, økonomistyring og interne kontroller er nogle af de elementer, som skal udvikles i takt med væksten på top- og bundlinje.

Når en virksomhed går ud på nye markeder, når behovet for kapital stiger, når antallet af medarbejdere vokser, hvis virksomheden vokser gennem opkøb af mindre konkurrenter – alt dette er udfordringer, der gradvist gør det mere komplekst at drive virksomheden.

For ejeren af virksomheden kan væksten også åbne for nye personlige overvejelser: Er virksomhedens udvikling stadig i tråd med mine ambitioner og passion? Skal der andre ejere med ind for at reducere risikoen eller finansiere vækstmulighederne? Hvordan bevarer jeg den kultur og de værdier, som har været forankret i virksomheden fra begyndelsen?

I Danmark kunne vi godt bruge flere startup-virksomheder, men i særlig grad flere scale-up-virksomheder – altså virksomheder, der kan tage en række store skridt og vokse sig store.

Der var forståeligt stor opmærksomhed hos medier og politikere ved årets begyndelse, da IT-virksomheden Netcompany, som den første nystartede danske virksomhed i mere end 20 år, rundede 1.000 medarbejdere – en præstation, der var nået på under 20 år, idet virksomheden blev etableret i 1999.

Året før nåede virksomheden Sitecore en anden milepæl, da virksomheden blev en af de såkaldte unicorns – de hurtigt voksende tech-selskaber med en markedsværdi på over en milliard dollar. Hvis det ikke var for SiteCore, så var en enhjørning kun et fabeldyr. Med andre ord er den slags altså ganske sjældne i Danmark – og indtil da vel ikke set i Danmark i mindst et årti?

I konkurrencen EY Entrepreneur of the Year møder vi hvert år mange af de succesfulde danske vækstvirksomheder. Også de to førnævnte har markeret sig stærkt her. Netcompany som vinder i København forrige år og finalist igen sidste år. Sitecore som dansk vinder og EY Entrepreneur i Danmark i 2014.

Hvert år fejrer vi de bedste og mest succesfulde højvækst-virksomheder for at anerkende deres præstation og deres betydning i samfundet – og for at vi og alle andre kan lære af og blive inspireret af, hvad de gør, og hvordan de håndterer risici og muligheder undervejs. De har alle fundet vej til vækst, men de har nok haft mange forskellige måder at håndtere væksten på.

Der er sikkert også nogle, der en dag kan runde 1.000 medarbejdere eller blive unicorn – og andre hvis væksteventyr udvikler sig anderledes.

Hvis succesfulde virksomheder taler om, at de har det svært, er der altså en pointe. Næst efter overlevelse er scale-up måske den største udfordring for virksomheder.

Ét er at starte en virksomhed, noget andet at løfte den til næste niveau – og så blive ved med at gå fra niveau til niveau i højt tempo. Der er en helt særlig vækstudfordring, og vi kan lære af dem, der kan undgå vokseværk og styre sikkert fremad.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen