Berlingske Business
LIVE
14:26 Rejse- og fritidsaktier er terrorramt i surt marked

Ugen på forkant: Forstå Folkemødet: Der er forskel på det, vi hører og husker

12BUSPix-folkemode-163002.jpg
Folkemødet på Bornholm giver befolkningen mulighed for at komme helt tæt på politikere og erhvervsfolk - heriblandt statsministeren. Emnerne spænder vidt, men i år kommer mange af de tusindvis af debatter især til at handle om disruption. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson

Hvis du som virksomhed har brug for at snige en dårlig nyhed ud, er det ugen, du skal satse på, for alles opmærksomhed er rettet ét sted hen. Mod Allinge og Folkemødet på Bornholm.

Nok er det dårlig stil at skjule sine fejl og mangler, men ikke desto mindre er det en kendt metode at smide sit snavsede tøj ud op til begivenheder, der stjæler nyhedsbilledet.

I denne uge er fokus rettet mod Folkemødet, ikke fordi det er fyldt med nyheder, men fordi beslutningstagerne er samlet, medierne følger med, og lobbyister skal sikre sig den største ugeomsætning i løbet af året.

Folkemødet er det gamle forsamlingshus på speed, og det kan være uhyre svært at finde værdien i rusen af over 3.000 folkelige debatter på fire dage. Det er imidlertid op til den enkelte at navigere trygt gennem junglen. For dem, der mestrer det, er Folkemødet givende og inspirerende.

29BUSPix-DONG-205057.jpg

Folkemødet er først og fremmest organisationernes og politikernes paradis, men i løbet af de senere år har et stigende antal topledere fundet vej til Alling­e. Bankdirektør Thomas Borgen, Danske Bank, vil være der, adm. direktør Lene Skole, Lundbeckfonden, er der, Jais Valeur, koncerndirektør for Danish Crown, kommer forbi, bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, Carlsberg, er aktiv, og Novo-familien vil være repræsenteret.

Andelen af topchefer er nu så stor, at vi begynder at lægge mærke til dem, der ikke er med. Hvor er for eksempel Danmarks største virksomhed, A.P. Møller - Mærsk?

De mest aktive er dog så afgjort medlemmer af Folketinget og regeringen.

Over 1.000 gange vil et medlem af Folke­tinget deltage i en debat. Den mest aktive synes at være kulturminister Mette Bock fra Liberal Alliance. På nuværende tidspunkt står hun til at deltage i 24 arrangementer – vel at mærke på tre dage. Dernæst følger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet og Ida Auken fra Radikale Venstre. I løbet af de fire dage vil omkring 10.000 personer optræde i en debat.

08BUSronnie-174926.jpg

Siden Folkemødet første gang blev afholdt i 2007, er antallet af besøgende steget og vil formentlige ligge på ca. 25.000 i gennemsnit pr. dag.

Ifølge kommunikationsbureauet Operate, der gennemfører analyser af Folkemødet, tegner der sig et billede af, at der er to hovedspor: Sundhed og vækst med en overvægt på sundhed som følge af afstanden til finanskrisen i 2008. 22 procent af alle arrangementer vil i 2017 være inden for sundhed, omsorg og forebyggelse. Vækst, erhverv og beskæftigelse tegner sig for 18 procent af alle arrangementer.

På top fem-listen over overordnede temaer, der fylder mest, finder vi desuden demokrati, børn og unge og kultur.

Men det betyder ikke, at det er samme emner, der diskuteres hvert år.

13BUSDisruption-095436.jpg

Ifølge Operates analyse er der imidlertid stor forskel på, hvad vi hører, og hvad vi efterfølgende husker, for når Operate spurgte deltagerne om, hvilket emne eller tema der er blevet diskuteret mest, kommer der helt andre resultater ud.

I 2014 var det Lars Løkke Rasmussen (V), de fleste deltagere havde diskuteret mest. Det var året, hvor hans politiske liv hang i laser efter afsløring af en række sager om forbrug for andres folks penge i kombination med bilagsrod.

Året efter var det et forestående folketingsvalg, der blev diskuteret mest, og i 2016 var det flygtninge. I efteråret strømmede flygtningene gennem Europa og endte på danske motorveje. I løbet af foråret 2016 handlede den politiske debat om, hvordan der kunne sættes en prop i strømmen med lukning af grænser. Et forsigtigt bud på årets varme diskussionsemne er disruption. Lars Løkke Rasmussens Disruptionråd er kommet flyvende fra start, endda inden rådet for alvor er kommet i arbejdstøjet, men ser vi ned over arrangementernes debattemaer popper robotter, disruption og digitalisering op i en lind strøm.

Berlingske er for første gang til stede med vores eget faste sted. For kendere af Allinge vil Berlingske holde til i en have mellem Sverigesvej og Havnegade, tæt ved biblioteket. Berlingske vil være garant for skarpe dueller mellem politikeren Inger Støjberg (V) og erhvervskvinden Stine Bosse, rigmanden Lars Seier Christensen og fagforeningsformanden Dennis Kristensen, ligesom vi lørdag sidst på eftermiddagen traditionen tro vil kåre årets mest magtfulde dansker, hvor Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, inter­viewer Folketingets formand, Pia Kjærs­gaard, om magt og afmagt.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen