Del : SMS
Berlingske Business

Uden hipsters ingen business

19BUSDebatThomasKlausen.jpg
Thomas Klausen, adm. direktør, Dansk Mode.

Det er svært at få succes i modebranchen. Konkurrencen er både global og benhård. Derfor må dansk mode eksperimentere for at slå igennem internationalt.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en kommentar i Berlingske den 7. august giver erhvervsredaktør Peter Suppli Benson en gedigen lussing til modebranchen og modeugen. Mange af modevirksomhederne kan i hans optik ikke finde ud af at tjene penge, ligesom han også kalder flere af virksomhederne små og ubetydelige.

CHINA-ECONOMY-OUTPUT

Lad mig bare slå det fast med det samme: Det kan være meget svært at slå igennem som modebrand. Konkurrencen er benhård og global, og det kræver rigtig hårdt arbejde, hvis man vil have succes. Intet kommer af sig selv i denne branche, og der er ingen i dagens modebranche, som tror det. Alle er mere end klar over, at det kræver sit at slå igennem i en branche, hvor detailhandlen – altså kunderne - er presset på flere fronter, og hvor det kan være svært at finansiere væksten, ganske enkelt fordi bankerne er blevet mindre villige til at låne.

Men i en tid hvor diskussionerne om hvordan Danmark får flere iværksættere er mange, bør man i stedet anerkende modebranchens evne udi iværksætteri. Det er fantastisk at se, hvor mange unge mennesker og designere, som har modet til at skabe noget inden for denne branche. Nogle gange lykkes det, andre gange dør de i forsøget. Men de forsøger, og det er lige præcis den opportunisme og skabertrang, som Danmark skriger på. I stedet for at nedgøre dem, der tør, burde man hellere sætte fokus på, hvordan man hjælper de iværksættere med at lykkes i stedet.

Modeuge

Havde Peter Suppli Benson nu vovet pelsen, eller den konservative lyseblå skjorte om man vil, og gået inden for på Revolver-messen, ville han have haft lejlighed til at stifte bekendtskab med de modevirksomheder, som han langer ud efter. Men de ville nok ikke have haft tid til at fortælle ham deres historier. For de havde travlt med det, det hele handler om, nemlig at sælge deres tøj til kunder over hele verden.

Uanset hvor glamourøs og champagnestænket Peter Suppli Benson gerne vil gøre modebranchen, handler det i bund og grund om at sælge nogle varer. Og varerne er heldigvis forskellige, ligesom de danske modevirksomheder er vidt forskellige. Og hvor ville det være kedeligt, hvis alle modevirksomhederne kun lavede lyseblå skjorter, vi har brug for de hipsters, som tør skille sig ud fra mængden. Det er ganske enkelt en drivkraft i moden.

Uanset hvor store modevirksomheder, vi taler om, er ingen af dem startet som store. De har alle måttet bygge op fra bunden, præcis som en lang række håbefulde modevirksomheder i dag bygger op fra bunden. Og nogle af dem vil uundgåeligt knække halsen i forsøget.

Det kunne branchen naturligvis markere med gravøl gennem hele modeugen – det ville også være mere i tråd med Janteloven. I stedet vælger vi at holde en fest og skabe positiv stemning, samtidig med at vi laver business.

Tøjbutik

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere