Del : SMS
Berlingske Business

Topledelse og twitteri – hænger det sammen?

twitter ceo
Overskrift
Kun seks danske CEOer er på Twitter. Eva Zeuthen håber på flere. Foto:
Eva Zeuthen b
Overskrift
Eva Zeuthen Bentsen. Foto:

På det samlede billede af sociale medier fylder Twitter stadig mere. Men rummet er ret blottet for topledere. Hvordan kan det egentlig være? Man når ud til mange, bestemmer selv indholdet og får meget respons. Men det er også gyngende grund.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af mine twittervenner (i twittersprog »followers«) har lavet en gruppe med danske offentlige CEOs, der twitter. Den er ret lille. Seks medlemmer. Og jeg tror ikke, at det er et udtryk for, at han ikke evner at spotte andre direktører, men at det bare er sådan det er – det med at kommunikere offentligt, åbent og interessant – det er ikke noget man gør i toplederkredse.

Egentlig er det mystisk, og egentlig er det helt forudsigeligt. Det er mystisk, fordi vi ved, at ledelse på mange måder handler om at kommunikere, at tydeliggøre sine budskaber og at få mange followers. Og det er helt relevant, hvis du leder store organisationer, at bruge sociale medier – i særdeleshed Twitter, som er åbent og tilgængeligt for alle, og som har en professionel og faglig karakter. Men det er også helt forudsigeligt, hvorfor toplederne ikke er der. For på mange måder er god offentlig kommunikation og god faglig topledelse to helt modsatrettede ting, der vanskeligt kan forenes.

scardino

Det er der flere gode forklaringer på. Den første handler om balance. Der er altid ting i en given sag, der taler for både den ene og den anden løsning. Der er flere hensyn at tage. Man skal tilgodese flere forskellige og måske modsatrettede politiske hensyn. Og det hele ender i denne berømte balance, som man skal kunne handle efter og kommunikere. Problemet er bare, at balancer er omstændige og vanskelige at kommunikere. De klarer ikke en skarp overskrift. De trækker ikke læsere til. Eller sagt på en klar og unuanceret måde; overskrifter på Ekstra Bladet er noget kortere og mere umiddelbart fængende end overskrifterne er i Berlingske Business.

Den næste forklaring handler om, at man som topleder er sit job. Man er ikke sig selv. Man skal promovere opgaven og organisationen. Man skal evne at lukke ned for sine personlige præferencer, hvis man mener noget andet end den politiske ledelse. Det er en rigtig god ting at være analytisk, uden stærke personlige præferencer og neutral og strikt faglig i sin fremstilling. I hvert fald når man er på arbejde. Men det er ikke så godt ud fra en kommunikativ vinkel. Pressen interesserer sig – og i stigende grad – for personen bag jobbet, også toplederen, for de skæve og nye vinkler, for hvad man laver, når man har fri, hvor man køber sine kjoler, når man skal til bal på slottet, om man er skilt, gift og hvordan man forvalter sit personlige forbrug. Hvordan man tænker om sit job og sin organisation er sværere at få spalteplads til.

Så er der det med, hvad der rent faktisk kan kommunikeres. Topledelse handler jo på opgavesiden i høj grad om at konkurrere og vinde markedsandele eller legitimitet. Og hvis du i en sådan situation afgiver afgørende information, gør du dig ofte sårbar. I det mindste hvis der er tale om interessant information. Det betyder, at du som topleder kan kommunikere meget om det, der er relativt banalt, og som der er meget enighed om. Og du kan roligt kommunikere, om det der går godt og er politisk korrekt. Men det helt afgørende og det mest interessante – kernen i enhver strategi – hvordan du gør det bedre end dine konkurrenter, og hvordan du vinder markedsdele– det slipper du ikke løs på de sociale medier. For så kan det kopieres, og så er du tilbage ved scratch.

ros med omtanke

Endelig er der det med det politiske. At især offentlige topledere på trods af at de leder organisationer med flere tusind ansatte på mange måder ikke er topledere. Der er altid en person eller flere personer oven over – en departementschef, som refererer til en minister, en regionsdirektør, der refererer til en regionsrådsformand, en kommunaldirektør, der refererer til en borgmester. Så når man kommunikerer kræver det vide rammer fra oven og en tilladelse til at bruge et rum.

Og det harmonerer også dårligt med kommunikationens indre – at den, der udtaler sig tegner butikken og ikke bliver modsagt eller rettet i en senere udgave. Lige her har den administrerende direktør i en privat virksomhed det ofte nemmere – bestyrelsen er som regel offentligt enige med hinanden og direktøren om strategien. Når bestyrelsen består af et næsten pr definition uenigt politisk organ, er det vanskeligere at ramme skiven – også hvad kommunikation angår.

Men skiven kan rammes. Og den omtalte twittergruppe kan sagtens vokse ud over de seks danske CEO-medlemmer. Det er nemlig afgørende, at ledelse og arbejdsliv og offentlig opgavevaretagelse, hvad enten det handler om skat, vejr eller sundhed, fylder som emner på de sociale medier. Ledere har derfor også et ansvar for at skabe og forme debatten. Og sørge for den rette balance.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere