Berlingske Business

Tør du bruge din intuition, eller tør du lade være?

12BUSPix-Anne-Marie-Finch-1.jpg
Anne-Marie Finch, vice president, global HR & Talent, Trustpilot.

Synspunkt. Må 2017 blive året, hvor vi tør lytte indadtil og ikke lader larmen udadtil overdøve vores egen sunde fornuft.

Kendetegnende ved de dygtigste topledere, jeg har mødt og kender, har for dem alle været, at de benytter deres intuition som et kompas.

Intuitionen er udgangspunktet for, hvilket next move de vælger at afdække som det rigtige. Herefter sætter analyserne ind og be- eller afkræfter antagelsen. Som oftest bekræftes intuitionen, hvis den er veludviklet.

Et nyt år er netop skudt i gang. Tør du bruge din intuition? Tør du lade være? Får du lyttet nok til dig selv og andre og set dig omkring, inden du eksekverer en beslutning?

Billede

Et af de fornemmeste adfærdstræk blandt topfolk med afgørende beslutningsansvar – etisk og kommercielt – er evnen til at udvise rettidig omhu. En hårfin balance mellem at vide, hvornår man kan, og hvornår man bør handle.

Det kan være i forhold til konkurrenterne, en ny prisstruktur eller en organisa­tions­ændring. Det kan være proaktivt at tage roret fra sine nærmeste, når de har brug for en hjælpende hånd, og træffe en beslutning for dem, hvis deres beslutningskraft glipper undervejs. Det kan også være at kende sin egen besøgelsestid og rettidigt søge videre til næste job, hvis tiden er inde til det.

Rettidig omhu er en sofistikeret finesse og evne til at lede andre ved, at man først og fremmest evner at lede sig selv. Jo mere man leder sig selv, desto mere veludviklet er intuitionen, for desto mere rum får den til at vise vej. Den bliver ikke overhørt af for megen indre og ydre larm. Den får sin egen stemme.

bmr

Således behøver geografisk afstand ikke mere være en hæmsko. For hvis man f.eks. fornemmer, at der er udfordringer i udlandet, som man bør afdække personligt, at en beslutning skal genbesøges, inden den udmeldes, eller at der er noget udefinérbart forkert ved en kandidat, man er ved at ansætte, bør man standse op og give sig mere tid. Udebliver omhuen, risikerer man ikke at handle rettidigt.

Tidligere, da jeg sad med toptalenter og rådgav dem, var et af rådene, at de skulle holde en månedlig dag offline. En dag, hvor de lavede alt andet end at arbejde. Én fiskede med sin gamle far, en anden løb en lang tur, en tredje spillede golf, en fjerde kokkererede, en femte hyggede med sine børn. Næste dag var de mentalt skarpladte, klar til nye udfordringer. Sindet havde fået ro og var blevet afledt hen imod noget, der gav energi, og hvor det handlede om selvledelse. Det gav luft, og det gav plads til intuitionens indre stemme. Gennemslagskraften blev styrket.

Billede

Kan man være på forkant med at give sig selv dette mentale frirum – rettidigt – så man holder sin balance og sit overblik, er det en stor fordel. Det er helt individuelt, hvad der styrker og skærper bedst muligt. Vigtigst er det, at man har nøglen og selv styrer bussen.

Når først man overdrager rettighederne over den omhu, der er så afgørende, og taber evnen til selvledelse, indtræder det, der ikke må ske. Netop at man begynder at forhandle med intuitionen og kun lytter selektivt til den. Herfra baseres beslutninger udelukkende på andres rådgivning, Excel-arkets sorte og hvide udregninger og egoets egenrådighed. Succes bliver trial and error, og kontinuiteten ophører.

aaa

Jeg ønsker, at 2017 må blive intuitionens år. Det år, hvor vi ikke tør lade være med at lytte indadtil og ikke lader larmen udadtil overdøve det, som vores egen sunde fornuft og klogskab ønsker at berige vores færden med. Jeg ønsker, at vi tør handle proaktivt på det, vores intuition viser eller som minimum afdækker sandhedsværdien løbende, og jeg ønsker, at vi tør opmuntre vores nærmeste til at gøre det samme.

Vores intuition kan give en indsigt, vi bevidst eller ubevidst måske helst ville være foruden. Til gengæld giver den os et handlerum, som reduceres betydeligt, hvis vi slipper den rettidige omhu.

Billede

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen