Berlingske Business
17:50Business Live er tilbage i morgen kl. 7

Teknologipagt: Studerendes kompetencer er ude af trit med fremtidens behov

01BUSdigitalt-111357.jpg
»Mens der er rift om de nyuddannede IT-kandidater, begynder andres virkelighed desværre på jobcentrene og hos A-kasserne,« konstaterer koncerndirektør Jens Aaløse, TDC Group. Illustration: Iris

Studiestart. IT-selskaber skriger efter studerende med digitale kompetencer, men væksten i antallet af IT-specialister i Danmark er tæt på EU-bundniveau.

I de kommende uger står der studiestart i kalenderen for 65.165 nye studerende, som begynder på en videregående uddannelse. Rusuge, venskaber og nye fagområder møder alle de nye studerende.

Men vi ved desværre allerede nu, at virkeligheden for de færdiguddannede kandidater er meget forskellig.

Mens der er rift om de nyuddannede IT-kandidater, begynder andre færdiguddannedes virkelighed desværre på jobcentrene og hos a-kasserne – for de studerendes kompetencer matcher samlet set ikke arbejdsmarkedets behov.

Det er ærgerligt for den enkelte studerende, som har brugt tre til fem år af sit liv på at uddanne sig, og det er et problem for virksomhederne, som ikke har adgang til de rette kompetencer.

Der ligger derfor en opgave i at tilpasse udbuddet af uddannelser til efterspørgslen efter kompetencer, så vi både undgår ledighed, og så danske virksomheder kan skabe vækst.

I Danmark skriger vi på kandidater med specialiserede digitale kompetencer.

it-uni

Væksten i IT-specialister i Danmark har været den sjettelaveste i EU fra 2010-2014, og danske virksomheder søger i cirka hvert tredje tilfælde forgæves efter IT-specialister.

Dette begrundes bl.a. med manglende kompetencer hos ansøgerne, mens knap én ud af ti virksomheder oplever, at der slet ikke er ansøgere til stillingen.

Lige nu mangler vi i Danmark omkring 3.000 IT-specialister, og dette er bare et øjebliksbillede.

Tallet forventes at vokse til 19.000 i 2030. Hvis Danmark skal høste gevinsterne af digitaliseringsbølgen, er det nødvendigt, at vi får uddannet mange flere IT-specialister.

Der bør fra politisk side derfor opstilles ambitiøse mål for optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Vi foreslår, at optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser udgør 35 procent af kandidaterne i 2025.

Men vi kan ikke lægge ansvaret over på politikerne alene. I virksomhederne skal vi også tage vores del af ansvaret for, at de relevante kandidater uddannes.

Derfor samarbejder TDC Group med flere af landets universiteter, hvor vi bl.a. har været med til at designe indholdet af den nye data science-uddannelse på ITU, der skal uddanne big data-specialister, som erhvervslivet får brug for horder af de kommende år.

639963496.jpg

Samarbejde mellem virksomheder og uddannelsessektoren er én af nøglerne til at få skabt de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger både nu og i fremtiden.

Derfor glæder vi os også til, at regeringen præsenterer sin Teknologipagt. Som Danmarks største IT-virksomhed bidrager vi meget gerne til arbejdet om denne tekno­logipagt, og vi kan kun opfordre andre virksomheder og uddannelsessteder til at gøre det samme.

Det skylder vi Danmarks fremtid og ikke mindst de studerende, som med rette har forventninger om, at der venter et job på den anden side af studierne.

God studiestart til de IT-studerende og alle andre studerende – vi ses ude i ­erhvervslivet.

11BUSMorten-M-nster-162509.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen