Del : SMS
Berlingske Business

Teknologiens skyggeside: Derfor skal du holde øje med magten

Big Data
Data bliver kaldt det 21. århundredes olie, og data er magt.

De mange spændende ny teknologier har en skyggeside. Data er magt, og som altid skal der holdes øje med dem, der sidder på magten. Det gælder stater, og det gælder virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg har haft fornøjelsen af at skrive en artikel i dette magasin om de mange spændende muligheder, digitaliseringen byder på (læs også side 60-66).

Men lige så mægtig den er som godgørende kraft, lige så ødelæggende kan teknologien blive, hvis ikke vi forstår og tæmmer den. Derfor bør sikkerhed have højeste prioritet – noget, vi alt for ofte glemmer i hverdagens besnærende vrimmel af ­iPhones, Facebook og Google.

Data bliver kaldt det 21. århundredes olie, og data er magt. Den har det bedst med at blive bredt ud, men teknologien giver mulighed for – ja, lægger op til – enorme koncentrationer af data.

16busPix-PeterSondergaard.jpg

Truslerne kan komme fra tre kanter: De kriminelle, i daglig tale kaldet hackere, stater og virksomheder. Jeg vil her fokusere på stater og virksomheder. Det handler således om overvågning i den ene eller anden form, og her opstår den svære diskussion. Såvel efterretningstjenester som virksomheder gør, hvad de er sat i verden til. Den ene vil beskytte nationen, den anden vil tilbyde skræddersyede produkter. Men teknologien er så potent, at der skal være opsyn og gennemsigtighed omkring stater og virksomheder.

Big Data og Benjamin Franklin

Vi starter med den største trussel, statsmagten. Det er ikke et politisk synspunkt, men en risikovurdering. Statsmagten ligger inde med langt flere personlige data end nogen virksomhed – endnu i hvert fald. Tænk blot på skatte- og sundhedsmyndigheder.

pix-EMC

Oprustningen efter 9/11 faldt sammen med en eksplosion i Big Data. Organisationer som NSA blev præsenteret for et overflødighedshorn af efterretninger, de såkaldte metadata. På får år år skabte NSA og lignende organisationer et globalt spionnet hidtil uset i verdenshistorien.

Den beskidte hemmelighed er, at data ikke skal bruges til at forstå, hvad der er sket, men til at forudsige, hvad der vil ske. DTU er for tiden rammen for et eksperiment, hvor forskere har fået lov til at indsamle data fra udvalgte studerendes mobiltelefoner. Et af de foreløbig mest opsigtsvækkende resultater er, hvor nemt det er at aflæse adfærd, inklusive fremtiden, fordi vi er vanedyr, og fordi telefonerne afslører så meget om vores liv.

Overvågningstilhængere vil påpege, at det sker i nationens interesse – den amerikanske eller den danske. Plus måske, at man ikke har noget at frygte, hvis man ikke har noget at skjule. Men det er endimensionelle argumenter, der lyder hult i et demokratisk samfund.

»Dem, som opgiver en vigtig del af friheden for at opnå en smule midlertidig sikkerhed, har ikke fortjent nogen af delene,« skrev statsmanden Benjamin Franklin– en af tænkerne bag det amerikanske frihedsideal – allerede for 250 år siden.

pix-Safe Harbour

Tekologien definerer mennesker

Den anden trussel kommer fra virksomhederne. De har fået mulighed for at bruge fascinerende nye dataværktøjer, der lover en marketingdrøm. Ved at kende kunderne bedre kan virksomhederne tilbyde dem relevante budskaber og produkter i stedet for den traditionelle spredehaglmetode.

Men hvor går grænsen mellem relevans og privatliv?

Den blev klart overskredet af den amerikanske detailkæde Target, der havde regnet sig frem til, hvilke kunder der var gravide. De snedige marketingfolk sendte derefter personlige graviditetsrelaterede tilbud til de vordende mødre. Desværre viste en del af modtagerne sig at være hjemmeboende teenagere, hvis forældre ikke var klar over tingenes tilstand.

pix-Big data

Hvor går grænsen?

Konsekvenserne kan imidlertid være langt alvorligere, og vi er nødt til at definere grænserne for privatliv i en kommerciel datatid.

For eksempel er det allerede en reel teknologisk mulighed at bruge Facebook-­data til at beregne kreditværdighed (se side 30). Det vil måske være en fordel for dem, der lever et regelret liv. Men skal min lånerente stige, fordi min ven har en straffeattest? Hvor går grænsen?

Et andet finansielt indsatsområde er forsikring. I gamle dage blev præmien fastsat yderst primitivt ud fra et postnummer. Nu har der åbnet sig en verden af data, der gør forsikringsselskaberne i stand til at tegne personlige risikoprofiler.

Skal man betale mere i præmie, hvis softwaren fortæller om for lidt søvn, stress og andre dårlige vaner? På den måde kan teknologien få en social slagside. Omvendt vil teknologien yde retfærdighed til de fleste. Det vil sige dem med en fornuftig, »normal« livsstil. Men er det, hvad vi vil bruge teknologien til? Til at definere personer og populationer?

Jeg har ikke svaret, men det er en nødvendig diskussion, og det haster. Ligesom jeg andetsteds i magasinet opfordrer erhvervsledere til at se udviklingen i øjnene, må vi som borgere og samfund finde ud af, hvad vi vil bruge teknologien til. Ellers gør den det for os.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere