Del : SMS
Berlingske Business

Spilbranchen behøver risikovillig kapital

13BUSdebat-Jan.jpg
Overskrift
Jan Neiiendam, Projektdirektør, Interactive Denmark
13BUSHitman.jpg
Overskrift
Kassesuccesen Hitman har været med til at cementere Danmarks status som leverandør af digitalt kvalitetshåndværk. Foto: Phil McCarten/Reuters

Danmark går glip af milliarder af eksportkroner fra de nye kreative digitale industrier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans J. Wegner var med til at formgive velfærden i midten af det 20. århundrede, og hans design bidrager fortsat til vækst og eksport.

Et halvt århundrede efter, at Wegner og hans kolleger var med til at skabe begrebet Danish Design, står spilbranchen klar til at skabe fremtidens eksportprodukter. Danske computerspil har med kassesuccesen Hitman, den prisbelønnede kunstproduktion Limbo og det farverige mobilhit Subway Surfers cementeret Danmarks status som leverandør af digitalt kvalitetshåndværk.

11BUSAsbjoern-Malte-Soender.jpg

Spilbranchen er dog ikke kun kende­tegnet ved kvalitetshåndværk og kunst­nerisk kultstatus, men også ved muligheden for at tjene penge. Mange penge. I 2014 var det globale marked for spil alene 600 mia kr. For interaktive produkter er markedet på 1.700 mia. kr., og det er blandt de hurtigst voksende i verden. Virksomheder med digitale løsninger har i dag adgang til et globalt marked på størrelse med hele den finske økonomi, og sektoren ventes at vokse med yderligere 50 pct. inden for de kommende fem år.

Den danske interaktive industri omsætter tilsammen for mere end fire mia. kr. om året og beskæftiger knap 2.500 medarbejdere. Spilbranchen beskæftigede i 2013 mere end 700 personer og havde en omsætning på godt 800 mio. kr., hvoraf mere end 80 pct. kunne henføres til eksport.

 Linda Overgaard, Erhvervsredaktør.

I Interactive Denmark forventer vi eksponentiel stigning af branchens omsætningstal i de kommende år. Vi arbejder til daglig med de nye kreative digitale virksomheder, og hos dem ser vi, at Danmark har, hvad der skal til for, at Danish Design også bliver synonym med udvikling af innovative, interaktive løsninger. Desværre oplever flere end to tredjedele af spilstudierne, at ilttilførselen i form af risiko­villig kapital svigter totalt i Danmark. Det betyder, at vi herhjemme går glip af massive eksportindtægter.

Paradoksalt nok ser danske private og institutionelle investorer med skepsis på den »interaktive industri«. Derfor anbefaler vi at kigge investerings- og udviklingsselskabet Capnova over skulderen. Her er man er gået forrest og har fra 2008 til 2014 investeret 61 millioner kroner i 20 danske spilvirksomheder. 16 af dem er fortsat i drift, nogle med et årsresultat på flere hundrede millioner kroner. Capnova bruger erfaringerne fra computerspil til nye investeringer i e-learning og e-health og har i første omgang reserveret 25 millioner kroner årligt til denne satsning.

Spilnørder skal op   fra kælderen - 1

Det nuværende initiativ fra Capnova kan dog langtfra stå alene. Ambitionerne, kreativiteten og antallet af nye virksomheder i de interaktive industrier er langt højere, end hvad deres midler kan understøtte. Derfor har vi i Danmark brug for et øget fokus på risikovillig kapital i form af en målrettet investeringsfond baseret på privat initiativ – i tæt sammenhæng med en nytænkning af den offentlige rådgivningsindsats i forhold til internationalisering.

Interactive Denmark har sammen med Capnova taget initiativ til stiftelsen af en sådan »Interaktiv investeringsfond«. Fonden skal have en startkapital på 150 mio. kr. for at understøtte udviklingen de kommende tre år. Et prospekt er ved at blive færdiggjort, og aktietegningen lanceres i løbet af 2015. Hensigten med fonden er at være med til at gøre interactive-industrien til Danmarks nye vækstmotor.

På samme måde som Hans J. Wegner for over 50 år siden formgav samtiden, står danske digitale producenter klar til at formgive og udvikle fremtiden. Den interaktive industri, der står på skuldrene af klassisk dansk designtradition, bidrager allerede med produktinnovation, vækst og eksport. Men der er brug for kapital, for at vi for alvor kan slå vores position som leverandør af unikt dansk spildesign fast. Investorer og andre, der vil være med til at gribe de digitale muligheder, der er i Danish Digital Design, kan henvende sig til undertegnede.

Lad os sammen sikre os de milliarder af eksportkroner, der ligger i de nye kreative digitale industrier.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere