Berlingske Business
17:50Business Live er tilbage i morgen kl. 7

Sidste udkald for Vesten

tvede bogen
Lars Tvede (bill.) har netop udgivet bogen »Det kreative samfund,« som vækker begejstring hos Berlingske Business' anmelder Henrik Ørsholst. Foto:

Mere end 200 imperier er gået ned, og Vesten bliver det næste, hvis ikke der gøres noget, skriver Lars Tvede i en ny bog.

»Det kreative samfund« er en bog, som læseren ikke kan slippe, før man er nået til sidste side. Den er ganske enkelt spændende og fascinerende. Det er som at se filmen »Titanic« i 1912, hvor man ved, hvor det ender.

Skibet kunne ikke synke, men gjorde det alligevel. Der kan være lighedspunkter med den vestlige verden. Spørgsmålet er bare, om det går så galt, som pessimisterne tror.

Iværksætteren Lars Tvede.

Lars Tvede har skrevet bogen, som er på mere end 500 sider. Han er myreflittig. Ud over at være forfatter til en række bøger om investering, økonomi og samfund, er han samtidig en iderig serieiværksætter. Med denne bog kaster han snøren langt tilbage i fortiden og trækker tråde til fremtiden.

200 store imperier har eksisteret i verdenshistorien, og de er væk nu. Kina har været verdens mest avancerede nation inden for stort set alle områder. I 1980 var det et faktum, at Kina var det eneste land i verden, hvor levestandarden ikke var forbedret i 1.000 år (ifølge Lars Tvede). Et klart signal om, hvor avanceret landet var på et tidspunkt, hvor Nordeuropa stadig kæmpede mod vikingerne.

»I 1922 kontrollerede England godt en femtedel af kloden og dens folkemasse, selv om England selv kun udgjorde under en halv procent af dens landmasser og rummede blot tre procent af dens befolkning. Godt 50 år senere var næsten hele dette imperium forsvundet, inflationen over 20 pct. og landet truet af statsbankerot, hvorfor de måtte søge akut hjælp fra IMF,« skriver Lars Tvede på en af bogens første sider. Det er det budskab, hele bogen handler om. Hvorfor er der nogle lande, der klarer sig bedre end andre, og hvorfor er der andre, der går ned?

Nøgleordet er »kreativitet«. Det er her nøglen findes til forskelle mellem lande og civilisationer. Her har Vesten de sidste 400-500 år været i overhalingsbanen, men nu er situationen ved at være kritisk. Lars Tvede udpeger de tre store skurke; centralisering, beskatning og regulering. Med hans egne ord: »Vesten er ved at sande til« og videre:

»Vi står altså ved en skillevej, hvor en række forkerte beslutninger baseret på meget udbredte, men forkerte informationer og grundantagelser kan føre til en opløsningsproces. Det kan få katastrofale konsekvenser, som man før har set i utallige tilfælde. Og det kan gå stærkt. Romerrigets undergang tog blot nogle få årtier.«

Så kan det vist ikke siges mere klart. Lars Tvede giver den vestlige verden det røde kort, og det er nødvendigt at gøre noget, med mindre vi skal bestille en plads på kirkegården for tabte civilisationer.

Omkring 1450 eksploderede det hele i den vestlige verden. Ideerne myldrede frem. 97 procent af al kreativ tænkning i perioden 800 før f. Kr. til 1950 skete i Vesten. Kun tre procent skete i resten af verden. Med så voldsom kreativ potens var det svært for resten af verden at gøre sig gældende.

Iværksætteren Lars Tvede.

Det gælder derfor om at skabe frie rammer for kreativiteten. Samfund, der har hæmmet og indespærret kreativiteten, er gået under. Heldigvis er teknologien parat med svaret på udfordringerne. Først og fremmest handler det om at skrue ned for den statslige regulering og indblanding. Den store udfordring for mange af de vestlige lande er blandingsøkonomier, hvor halvdelen af de økonomiske aktiviteter tager udspring i den offentlige sektor. »Hvis vi skal have et kreativt samfund, skal denne halvdel være lige så kreativ som resten.«

Google og Apple er de store inspirationskilder til, hvordan offentlige ydelser skal udvikles. Det gælder med andre ord om at decentralisere og afregulere.

Hvis The Economist er en del af det ugentlige nyhedsfix, vil »Det kreative samfund« være en direkte forlængelse af de saglige og liberale holdninger, avisen står for (de omtaler altid sig selv som »This News Paper«). Andre vil være uenige.

Lars Tvede har sparket en bog ind i debatten, og det vil være nyttigt, hvis den vil blive læst af politikere, der er villige til at tænke mere end bare fire år frem i tiden. Det havde været nyttigt, hvis bogen havde været kortere. En mursten bliver læst af de færreste.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen