Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Roskilde Bank-sagaen: Gud bevare Danmark

20BUSTilsynet-loeftede-bryn.jpg
»Det vil sikkert interessere alle, der købte aktier i Roskilde Bank efter perioden ultimo 2006, at Finanstilsynets direktør på daværende tidspunkt mente, at banken var på vej ud over afgrunden,« skriver Ib Mardahl-Hansen, der var bestyrelsesmedlem i banken fra 2006 til 2008. » Arkivfoto: Brian Bergmann

Synspunkt. Roskilde Bank er glemt, men opsigtsvækkende vidneudsagn sår tvivl om myndighedernes ageren.

Statens erstatningssag mod ledelse og revision i Roskilde Bank nærmer sig sin afslutning, og sidste retsdag forventes ultimo juni måned i år.

De landsdækkende medier har for længst mistet interessen for sagen, og det kan man ikke fortænke dem i. Imidlertid sker der noget opsigtsvækkende i sagen.

Det mest epokegørende er et vidne­udsagn fra den tidligere direktør for Finanstilsynet, Henrik Bjerre-Nielsen.

Samme Bjerre-Nielsen er i dag direktør for det statslige selskab Finansiel Stabilitet, som på statens vegne er sagsøger. Det er jo i sig selv et interessant forhold, at den person, der selv blev kritiseret for sit tilsyn med banken, nu står som sagsøger af ledelse og revision!

08BUSOW-BUNKER-140401.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Sådan kan du få penge ud af konkursaktier

I sin vidneforklaring oplyste Henrik Bjerre-Nielsen, at han ultimo 2006 mente, at banken var på vej ud over afgrunden, og at bankens direktør var uden for pædagogisk rækkevidde.

Det er jo bemærkelsesværdigt, men det opsigtsvækkende består især i, at det syntes han ikke, at han skulle oplyse bankens bestyrelse om?

Han syntes heller ikke, at han skulle bringe nogen af de mange sanktionsmuligheder, som Finanstilsynet råder over i anvendelse overfor banken.

Finanstilsynet kan bede banken om en redegørelse om fremtidig drift, de kan forhøje bankens solvens­behov, og de kan i sidste instans afsætte direktør og/eller bestyrelse.

Det gjorde Henrik Bjerre-Nielsen ikke!

Tilsynet løftede brynene over Roskilde Bank år før krak

I stedet godkendte Finanstilsynet bankens eget beregnede solvensbehov, tilsynet krævede ingen nedskrivninger på bankens udlån, men de valgte at give banken en påtale for, at der var udsendt en fondsbørsmeddelelse om både solvensbehov og opjustering af det forventede resultat for 2006 (rekordresultat). Tilsynet påtalte, at der ikke var udsendt to fondsbørsmeddelelser i stedet for én!

Det vil sikkert også interessere alle, der købte aktier i Roskilde Bank efter perioden ultimo 2006, at Finanstilsynets direktør på daværende tidspunkt mente, at banken var på vej ud over afgrunden.

De kunne mene, at det burde direktøren have meddelt offentligheden, således at aktiekøberne vidste, at Finanstilsynet anså banken for meget risikabel. De kunne måske endda mene, at Finanstilsynets direktør er ansvarlig for deres tab på aktierne?

Billede

Da de først nu har fået kendskab til direktørens synspunkter, vil de måske endda sagsøge direktøren, da sagen jo først forældes tre år efter, at man har fået kendskab til sit krav. Det må vise sig.

Jeg købte selv aktier i Roskilde Bank i marts 2008 og deltager gerne i et gruppesøgsmål mod direktøren, hvis der tages et initiativ.

Hvis Henrik Bjerre Nielsens indsats i sit tilsyn med Roskilde Bank er betegnende for offentlige myndigheders ageren, må man udbryde: Gud bevare Danmark.

Henrik Bjerre-Nielsen

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen