Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Protektionisme gør ikke EUs industri stærkere

Protekt
Arkivfoto.

Kronik. Fordelene ved globalisering er i nogle tilfælde ulige fordelt, men vi skal ikke lytte til politiske plattenslagere med lette løsninger.

EUs økonomi er under pres som følge af politiske kriser både inden for og uden for EU. For første gang i årtier sættes der på den vestlige halvkugle spørgsmålstegn ved den internationale, regelbaserede frihandel.

Det får nogle til at spørge, hvad EUs politikere gør for at beskytte vores industri og sikre, at den har gode vilkår.

management team

Lad os først få styr på fakta. EUs industri er førende i verden. I 2014 tegnede den sig for en højere andel af verdenshandelen med varer og tjenesteydelser end USA, Kina og Japan. EUs industri tegner sig for 50 millioner direkte arbejdspladser, hvilket svarer til 20 procent af vores arbejdsstyrke.

Mere generelt har globaliseringen givet verdens skrøbelige økonomier nogle enorme fordele. Takket være globaliseringen er flere hundrede millioner mennesker blevet bragt ud af fattigdom, og der er blevet skabt millioner af arbejdspladser til europæerne.

Globaliseringen har dog også bragt omvæltninger med sig, såkaldt »disruption«. Fordelene ved globaliseringen er i nogle tilfælde ulige fordelt, hvilket har ført til usikkerhed og en følelse af uretfærdighed.

Tirsdag - Robert

Dette har som altid skabt grobund for politiske plattenslagere med tilsyneladende lette løsninger.

»Lad os holde udlændinge ude, lad os støtte vores egne industrier«, lyder deres kampråb.

Det kan lyde fristende, men det ville være katastrofalt for de fleste. Det er ikke sådan, vi sikrer vores fremtid. Det ville være vejen til EUs økonomiske sammenbrud.

Vi bør i stedet gøre noget ved de legitime bekymringer hos dem, der er blevet tabere i globaliseringen. Det er ikke nu, vi skal være tilbageholdende med at beskytte europæiske arbejdspladser. Vi er nødt til at sikre, at vores konkurrenter følger reglerne. Vi skal fortsat være klar til at vise tænder og anvende antidumpingforanstaltninger over for illoyal handelspraksis. Vi skal fortsat tilskynde til offentlige og private investeringer i forskning og rene teknologier. Vi bør lade globaliseringen indgå i en bredere pakke af politikker – herunder på områderne skatter og afgifter, uddannelse og social- og arbejdsmarkedspolitik – for at lette tilpasningen. Vi bør også støtte de regioner og grupper, som er blevet hægtet af den teknologiske udvikling og den internationale konkurrence.

FRANCE-EU-FLAG-FEATURE

Vi vil fortsat være stærke, når situationen kræver det, men vi vil aldrig slå til lyd for en »køb kun europæisk«-politik. Det er en populistisk let løsning at lukke døren for konkurrence udefra, og denne kunne måske fungere i en periode. I det lange løb vil det dog kun føre til, at den europæiske industri rives ud af de globale værdikæder og ikke længere befinder sig på forkant af den teknologiske udvikling.

Hvorfor udvikle et bedre produkt, hvis man kan nøjes med at holde konkurrencen ude? Hvorfor investere i ny teknologi og menneskers færdigheder, hvis man kan klare sig på skattefordele og toldmure?

Hjort: Om 14 dage har vi pris på udflytning af statsjob

EU vil forblive åbent over for erhvervslivet. En åben og udadvendt tilgang kan gøre EU til det foretrukne valg, når det drejer sig om at tiltrække den globale talentmasse, investeringer og virksomheder. Over halvdelen af EUs virksomheder indgår allerede i globale værdikæder, og næsten 16 procent af vores verdensklasseprodukter eksporteres til hele verden. Der er fortsat stærke argumenter for en åben økonomi.

Frem for at lukke døren for konkurrenter fra tredjelande bør vi hjælpe vores virksomheder til at være så dygtige, at de vinder konkurrencen. Vi bør udnytte vores stærke sider – vores store pulje af talent, vores uddannede arbejdsstyrke, vores traditioner for innovation og ikke mindst vores 500 millioner mennesker i et indre marked med fælles regler.

global

Det kræver en ny moderniseringsindsats, som går ud på at tilslutte sig den teknologiske udvikling, integrere varer og tjenesteydelser, udvikle energieffektivitet for at spare penge og blive mindre afhængig af energiimport.

Vi bør også investere i vores mennesker. Når vi taler om industrien, taler vi nemlig også om mennesker – arbejderne, funktionærerne, menneskene på produktions­gulvet, i de tekniske afdelinger og på salgskontorerne. Vi er nødt til at sikre, at de har de rette færdigheder, og vi bør støtte dem, som løber en risiko ved at starte eller udvide en virksomhed.

I de tilfælde, hvor en fabrikslukning ikke kan undgås, er det ikke nok at omskole vores arbejdsstyrke. Mennesker har også brug for et nyt job, og mange ønsker ikke at flytte et andet sted hen.

indu

Gamle industrigrunde kan omdannes, ikke kun med henblik på at opføre dyre lejligheder langs vandet, men også med henblik på at skabe nye arbejdspladser til lokale arbejdere. Regioner bør tage ved lære af hinanden. Tag blot Duisburg, der engang var centrum for kul- og stålindustrien, men som nu huser produktions- og logistikcentre, der hvor der tidligere var forladte industrigrunde.

EU-investeringer – især investerings­planen for Europa – har til formål at støtte omstillingen til en moderne, ren og blomstrende industri. Vi har ydet finansiering til Nord Pas-de Calais-regionen for at støtte dens omstilling til en lavemissionsøkonomi. Vi har hjulpet polske stålgrossister med at introducere nye tjenesteydelser og skabe nye arbejdspladser. Vi har støttet opførelsen af en ny biofabrik i Finland og EUs første anlæg til genindvinding og omsmeltning af titan. Hvad enten der er tale om 3D-printning, biobaseret plastic til emballering eller nye systemer, der skal reducere vandforbruget i den kemiske industri, vil EU fortsætte med at finansiere og investere i banebrydende innovation i industrien.

Billede

Mulighederne er der for industrien – og for EU som helhed. Vi vil derfor fortsat have brug for investeringer både fra EU-lande og udefra. Løsningen er ikke protektionisme, men åbenhed.

Billede
For abonnenter LÆS MERE : Global økonomi viser styrke trods Brexit

Jyrki Katainen er næstformand i EU-Kommissionen og Elżbieta Bieńkowska er kommissær med ansvar for det indre marked og industri i EU-Kommissionen.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen