Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Norliv: En nærmest usynlig milliardskandale

Bankverdenens stædige terrier og oprydder
Arkivfoto. Uden at nogen rigtigt har bemærket det, er det lykkedes en lille kreds af personer at skabe en u-lovbestemt fond på otte milliarder kroner for andre folks penge. Andelsbevægelsen blev forrådt i forløbet. Foto:

Synspunkt. Uden at nogen rigtigt har bemærket det, er det lykkedes en lille kreds af personer at skabe en u-lovbestemt fond på otte milliarder kroner for andre folks penge. Andelsbevægelsen blev forrådt i forløbet.

For mange af de kooperative virksomheder, der tidligere fyldte meget i den finansielle sektor, betød 1990erne et farvel. Neoliberalismen var over os. For omdannelsen af sparekasser og kreditforeninger blev der lovgivet. Det blev der ikke for de gensidige forsikringsforeninger.

Det førte til et uskønt forløb. Store medlemsformuer opsamlet i de gensidige selskaber, der fortsatte som andelsselskaber, blev med myndighedernes diskrete hjælp bragt uden for medlemmernes rækkevidde.

Det mest groteske eksempel er Norliv – det tidligere gensidige livsforsikringsselskab Tryg, der har ændret navn og formål så mange gange, at ingen længere har tal på det. Livsforsikringstagerne blev ved omdannelsen i 1991 medlemmer af TryghedsGruppen smba, Tryg-koncernens moderselskab, der i 2002 afstod Tryg Liv til Nordea.

I 2015 besluttede TryghedsGruppen at spalte selskabet. Selskabets formue androg 40 milliarder kroner – en grotesk ophobning af penge i et medlemsejet selskab. Nu besluttede repræsentantskabet, at livs­forsikringstagerne for otte milliarder kroner skulle opgive deres ejerskab til 35 pct. af formuen.

Kapitalen blev placeret i NLP fmba (nu Norliv) med kunderne i Nordea Liv & Pension A/S som medlemmer. Reelt er de otte milliarder kroner en gave til TryghedsGruppens gamle samarbejdspartner, Nordea AB.

Men bestyrelsen for Norliv bestemmer rigtignok, hvornår gaven skal pakkes ud.

Hunio

Norliv blev født med samme vedtægter som TryghedsGruppen, dog således at bestyrelsen i det nye selskab fik vetoret ved væsentlige ændringer af vedtægterne. Livsforsikringstagerne blev ikke spurgt.

Men myndighederne blev da spurgt. Siden 1991 har Erhvervsstyrelsen efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ført et særligt tilsyn med omdannede finansielle virksomheder. Erhvervsstyrelsen skal således påse, at vedtægtsændringer ikke strider mod medlemmernes interesser.

Ikke desto mindre har Erhvervs­styrelsen tilladt TryghedsGruppens ledelse at franarre livsforsikringstagerne seks milliarder kroner. Styrelsen har godkendt vedtægter, der giver Norlivs bestyrelse mulighed for at blokere for en opløsning af foreningen.

Erhvervsstyrelsen, der fandt fordelingen af formuen rimelig, skønnede, at ændringerne af livsforsikringsstagernes forhold var en del af en afbalanceret og samlet løsning, der skulle sikre balance og ro i virksomheden.

Ja, ro er der blevet. For bestyrelsen. Efter at medlemmerne er blevet franarret seks milliarder kroner, efter at repræsentant­skabet og medlemmerne i Norliv er blevet frataget afgørende indflydelse.

24BUS146565584-121419.jpg

Erhvervsstyrelsen, der ikke opfatter Norliv som omfattet af tilsyn og ej heller af styrelsens almindelige registrerings- og regnskabskontrol, har medvirket til at lande en formue på otte milliarder kroner i skødet på bestyrelsen for en fondslignende konstruktion, hvis forhold ikke er reguleret ved lov, og hvis forhold ikke er undergivet tilsyn.

Det er en skandale, det er i flagrant strid med de forudsætninger, forsikringstagerne lagde til grund ved omdannelsen i 1991.

Myndighederne har vist bestyrelsen for TryghedsGruppen et misforstået hensyn og svigtet forsikringstagerne.

I centrum for hele narrespillet finder vi Peter Gæmelke, mangeårig præsident i Landbrugsrådet. Gæmelke, der er formand for bestyrelsen i Norliv, har gennem årene siddet lårene af andelsbevægelsens topfolk.

24BUSMaerkedage-120833.jpg

Jørn Astrup Hansen var i 2008-13 medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen