Berlingske Business
LIVE
14:45 Ny topchef: Succesfuld genopretning kan give Falck comeback på børsen

Når gode soldater og dygtige piger bliver skuffede

Charlotte Mandrup, ledelsesrådgiver og forfatter om Mindfulness.
Charlotte Mandrup, ledelsesrådgiver og forfatter om Mindfulness. Foto:

Jeg ville ønske, nogen ville lave et forskningsprojekt om vores forventninger til jobbet, så vi kan få kortlagt, hvor langt der er mellem vores personlige håb og drømme, virksomhedens intentioner – og den praktiske virkelighed. For der er ofte meget langt.

Ensidige psykologiske kontrakter:

Et klassisk scenarie er den dygtige pige. Hun er ganske vist 39 år, men som arketypisk dygtig pige, bliver man aldrig helt voksen. Den dygtige pige har knoklet i en årrække i den samme virksomhed. Hun har aldrig sagt nej til en opgave. Hun har taget de besværlige medarbejdere og lagt navn til de upopulære beslutninger. Hun har i mange sammenhænge ladet chefen tage æren – eller som han forklarede det »Det var for din egen skyld. Den bestyrelse er ikke for børn«. Hun har altid forsvaret ledelsen, når medarbejderne kritiserede den. Hun har været loyal over for virksomheden og har afvist de headhuntere, der har henvendt sig, uden så meget som at mødes med dem.

Og så, endelig, bliver chefen flyttet videre til en anden rolle i organisationen, og den dygtige pige regner med, at det nu er hendes tur til en udnævnelse, til at få chefens job. Det var ikke hendes tur.

Charlotte Mandrup, ledelsesrådgiver og forfatter om Mindfulness.

Hun bliver meget såret, da virksomheden ansætter en udefra. Meget såret.

Som sagt et klassisk scenarie: En kvinde, der (stadig) tror på, at det gode arbejde kvalificerer til udnævnelse. Hun har indgået en psykologisk kontrakt med virksomheden, som går på, at hvis hun, i en ikke nærmere bestemt tidsperiode, vil arbejde hårdt og loyalt, så kommer udnævnelsen. Quid pro quo. Hun har bare glemt at tage virksomheden i ed.

Den dygtige pige kunne også have været den gode soldat; teamspilleren, der altid er klar til at tage én for teamet. Altid er klar til at lægge ryg og navn til. Lige indtil den dag, hvor han bliver hængt rigtigt til tørre, og det bliver tydeligt, at forventningen om, at hvis man tager en (eller mange) for teamet, bakker teamet dig op, når det bliver nødvendigt.

15busmandrup.jpg

Not always so …

Virksomheden er en juridisk konstruktion:

Hvis du vil have kontrol med din karriere – og din arbejdsglæde – så lad være med at indgå en psykologisk kontrakt, uden at virksomheden har nikket til dens ordlyd. Lad være med at begå den fejl, at noget er underforstået. Eller rettere, tjek om det, du mener, er underforstået, er det samme, som virksomheden mener, er underforstået.

For det er jo sådan, at medmindre vi taler ejerledede virksomheder, eksisterer en virksomhed kun som fysisk, konkret enhed i Erhvervs- og Selvskabsstyrelsens CVR register. Der er ikke nogen virksomhed, der kan stå på mål for en indgået kontrakt, der rækker ud over juridisk binding. HR- eller personaleafdelingen er en konstruktion, og topledelser forsvinder.

Charlotte Mandrup_Pix12345

Der er ikke nogen menneskelig ejer af kontrakten på virksomhedens side. Og derfor kan du ikke forvente andet end forhold, der fremgår specifikt af din kontrakt, og som kan efterprøves i et retssal.

Arbejde er arbejde – ikke mere, ikke mindre:

Vores psykiske sundhed på jobbet ville ændre sig markant til det bedre, hvis vi havde færre misforståelser om, hvad arbejdet er. Vi har ladet arbejdet og arbejdspladsen få den rolle, som vi tidligere har givet til Gud, konge og fædreland. Arbejde er vores mening, vores kilde til anerkendelse og identitet, vores sociale fællesskab, vores plads i samfundshierarkiet.

Jo mere sjæl, hjerte og forventninger vi investerer i et job, en arbejdsplads eller måske en chef – jo hårdere bliver slaget, når det kommer. For det gør det. Og det er jo klart, at når man har investeret så meget af sit væsen på jobbet, rammer voksentæsk i form af afskedigelser, forbigåelser, dårlige evalueringer etcetera meget, meget hårdt.

Dit job er indgået på en kommerciel kontrakt – ikke en følelsesmæssig. Uanset hvor meget du værdsætter virksomheden, dine kolleger og din chef, og uanset hvor meget engagement og følelsesmæssig investering, du bringer til bordet – så er og bliver det en professionel aftale mellem en given indsats fra din side mod en given honorering fra virksomhedens side. Enhver forventning, du måtte have derudover, står for din egen regning.

Stress

Du kan med rette forvente at få klare rammer og mål for din indsats, at blive respekteret på et professionelt niveau, og at modtage din løn til tiden. Men forventninger om at chefen skal være omsorgsfuld og anerkendende, at kollegerne skal være venner og virksomheden varetage din videreudvikling – det er lige så forkælet og naivt, som at tro, du har et menneskeretsligt krav på at blive forsørget under uddannelse, sygdom og barsel.

Hvis du vælger at lægge din passion, dine drømme, din identitet i dit job – så gør det med åbne øjne og visheden om, at du løber en risiko for at blive skuffet. Hvis du vælger at investere mere i den psykologiske kontrakt med virksomheden, så gør det for egen regning.

Giv hvert øjeblik hele din opmærksomhed. Gør alt hvad du gør, fuldt, dedikeret, med præcision, omtanke og omhyggelighed. Mød enhver med venlighed. Sig mere ja end nej. Find glæde, nydelse og stolthed i dit arbejde. Men lad være med at forvente andet end professionel respons fra virksomheden.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen