Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Lad data flyde frit i EU

12BUSApples-ny-transformers.jpg
Apple er i fuld gang med at bygge sit nye datacenter i Foulum ved Viborg. Arkivfoto: Henning Bagger

Synspunkt. Stigende protektionisme i Europa rammer de danske muligheder for at tiltrække nye milliard­investeringer i form af udenlandske datacentre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbenhed og frihandel er under pres rundt om i verden. Både Donald Trump og Marine Le Pen vil have deres bilindustri hjem – uden hensyntagen til virksomhedernes egne ønsker om, hvor de vil placere deres produktion. Og samme tendens til øget protektionisme ser vi for tiden i en række europæiske lande, der er i gang med at opstille nationale krav til, hvor data opbevares.

I det digitaliserede samfund er data den nye superressource. Data underbygger stort set alt, hvad vi gør, og står til at spille en afgørende rolle for den europæiske økonomi i de kommende årtier. Men for at vi kan udnytte denne superressource på den mest effektive måde, skal data have mulighed for at flyde frit i det indre marked.

Potentialet er kæmpestort. EU-Kommis­sionen har beregnet, at EUs samlede BNP vil kunne vokse med 60 mia. kr., hvis det lykkes at nedbryde de barrierer, der i dag er for den frie bevægelighed af data.

pix-Yahoo-brev

Og med den nye persondataforordning, der harmoniserer databeskyttelsen på tværs af EU, er vejen for alvor banet for, at data kan sættes fri på tværs af grænserne til gavn for den europæiske økonomi.

Håndteringen af data er en voksende milliardforretning, som vi i Danmark er godt rustet til at høste en del af. Vi ser i øjeblikket en stor udenlandsk interesse for at bygge datacentre herhjemme – Apples datacenter i Viborg og Facebooks i Odense er bare de mest prominente eksempler.

Der er tale om store investeringer, som skaber vækst og beskæftigelse i Danmark. Samtidig er de danske forhold noget nær optimale til datacentre. Vi har en veludviklet infrastruktur og en stabil energiforsyning. Vores kølige klima betyder, at der skal bruges mindre energi på at køle de store dataservere ned, hvilket både gavner miljøet og kan bidrage til en lavere pris på de cloud-løsninger, som ligger i datacentrene.

adam lebech

Men en række europæiske lande – anført af Frankrig – er i gang med at opstille eller udvide særlige nationale krav til, hvor data skal opbevares. Det er restriktioner, der udfordrer virksomhedernes frihed til at etablere sig der, hvor det giver bedst mening.

Til trods for at EU-Kommissionen siden lanceringen af strategien for det digitale indre marked i 2015 har arbejdet for datas frie bevægelighed, er det seneste udspil om dataøkonomi kun et udvandet svar på udfordringen. Kommissionen sætter fokus på potentialet, men undlader at komme med et decideret lovforslag og forspilder dermed chancen til at dæmme op for dataprotektionismen.

pix-Jourová

Dataprotektionismen vil ramme en lille åben økonomi som Danmark hårdt og skade vores evne til at tiltrække store investeringer i datacentre. Samtidig er trenden mod dataprotektionisme højst irrationel og bidrager ikke til, at data holdes mere sikker. Datasikkerhed har ikke noget at gøre med, hvor data opbevares, men hvordan de opbevares.

Det er afgørende, at den frie bevægelighed for data bliver stadfæstet. EU har sikret den frie bevægelighed for varer, services, kapital og arbejdskraft. Nu er tiden kommet for data.

Working

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen