Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Kronprinsesse Mary om kvinder i ledelse og sociale normer

30BUSWomens-Board-Award-2#2.jpg
Women Board Award 2017 blev afholdt fredag den 27. januar 2017. Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Mary var blandt hovedtalerne og overrakte prisen for årets bestyrelseskvinde til TDC’s koncernchef Pernille Erenbjerg. Bestyrelsesformand Ole Andersen, Danske Bank, Chr. Hansen og B&O var formand for juryen. Foto: Liselotte Sabroe

Berlingske Business deltog i kåringen af Women’s Board Award 2017, hvor kronprinsesse Mary var en blandt flere talere. Berlingske Business har valgt at bringe et uddrag af talen, hvor Kronprinsessen talte om, at ligestilling mellem kønnene ikke er en kvindesag, men en sag for alle, og kun opnås hvis alle deltager.

Ligestilling for mig handler ikke om, at mand og kvinde skal være ens, men at køn ikke må spille en rolle.

Diversitet betaler sig – både når det gælder et lands vækst, en virksomheds bundlinje og den menneskelige udvikling i det hele taget.

Der er ingen tvivl, diversitet er godt, og alle vinder ved at fremme ligestilling mellem kønnene – det er blevet bekræftet igen og igen i nye undersøgelser, rapporter og statistikker. F.eks. ved vi, at der med en højere grad af ligestilling følger et højere uddannelsesniveau og et bedre helbred. Vi ved, at indkomsten pr. indbygger er højere, at den internationale konkurrenceevne øges, og at den økonomiske vækst er både mere omfattende og vokser hurtigere i lande med høj grad af kønslighed.

Og hvis vi kigger på erhvervslivet, bliver gevinsten yderligere understreget. Det dokumenteres i stigende grad, hvordan kvinder tilfører værdi i alle led af erhvervslivets værdikæde – som leverandører, som ledere, som iværksættere, som ansatte, forbrugere og samfundsborgere.

»Empowerment« af kvinder og piger udgør den største enkeltstående mulighed for at skabe menneskelig udvikling og økonomisk vækst på verdensplan. Og vi har da også set fremgang og anerkendelse af vigtigheden af ligestilling globalt. Men dette års World Economic Forum’s Global Gender Gap Report peger på en forværring i 2016.

Hvordan kan det være? Og hvorfor er det så svært at sikre momentum?

28BUStdc1-123812.jpg

Jeg ville ønske, at der var et entydigt svar, men som så ofte før er der ingen nemme løsninger. Kønsforskellen er forbundet med mange forskellige og komplekse faktorer, som for eksempel forældede sociale normer, diskriminerende love og utilstrækkelig juridisk beskyttelse, ubetalt arbejde i hjemmet og ulige adgang til digitale, økonomiske og ejendomsmæssige aktiver.

Der er stor forskel på, hvor langt de enkelte lande er i forhold til ligestilling. I nogle lande handler ligestilling om beskyttelse og respekt for basale rettigheder, i andre lande med formel lighed handler ligestilling om specifikke problemstillinger som mangel på kvinder i bestyrelser, som er emnet i dag.

Men for alle lande har de sociale normer stor betydning. Vores sociale normer refererer til uskrevne regler og sociale værdier, som angiver den ønskelige eller forventede adfærd i en gruppe eller i samfundet som helhed.

Vores sociale normer har på mange måder indflydelse på kvinders økonomiske muligheder; de former kvinders valg af uddannelse og karriere, og de afspejler og forstærker diskriminerende kønsstereotyper, som begrænser ligeløn og kvinders muligheder for at blive forfremmet.

Sociale normer er per definition svære at ændre, fordi de er dybt forankrede i vores kultur. Men kulturelle forandringer er afgørende, hvis vi vil opnå ligestilling – i familielivet, i arbejdslivet og på landsplan.

erenberg

Jeg læste for nylig en artikel i Berlingske om, at det er vanskelligt for schweiziske kvinder at kombinere rollen som mor med et aktivt arbejdsliv. I artiklen udtalte en professor og forsker i social- og familiepolitik, at det er en udbredt norm i Schweiz, at kvinder varetager det ulønnede arbejde i hjemmet, og det er i det normative, at problemet ligger. Normen er med til at fastholde kvinder i en situation, hvor de måske ikke kan vælge frit. Problemet er ifølge forskeren ikke, at schweiziske kvinder passer deres børn i langt højere grad end f.eks. danske kvinder. Problemet opstår, idet det ikke er kvindens eget valg, men en social norm, der dikterer hende.

Et andet væsentligt spørgsmål, man kunne stille her, er, hvordan vi kender forskellen på det frie valg og det normative? De sociale normer er så indgroet en del af vores kultur, at vi ofte vil følge dem uden at erkende, at det er det, vi gør.

Hvert land har sine egne sociale normer, og i Danmark har vi en lang tradition for kvinder på arbejdsmarkedet og en samfundsstruktur, der er indrettet til det.

Men lad os for eksempel tage den sociale norm, at det oftest er kvinden, der bliver hjemme og passer børnene, når de er syge. Hvis man spørger danskerne, vil de fleste nok svare, at mor og far er lige gode til at passe børn, uanset om de er syge eller ej. Alligevel tager kvinder en højere procentdel af barnets første sygedage.

Pernille Erenbjerg fra TDC.

Et andet eksempel herhjemmefra er, at en ambitiøs karrierekvinde stadig kan møde fordomme, hvis hun ikke henter eller afleverer sine børn lige så ofte som andre. Omvendt kan mænd, der ønsker barsel, opleve et pres fra sig selv og arbejdsgiver, der tolker mænds barsel som et udtryk for ikke at være så uambitiøs på jobbet.

Sociale normer afspejler og forstærker diskriminerende kønsstereotyper. Hvis en mand eller en kvinde har en anden adfærd end den, der forventes af deres køn, så afviger de fra stereotypen. For eksempel kan en kvinde i en forhandlingssituation blive set som »bossy« eller aggressiv, fordi hun afviger fra den stereotype opfattelse af kvinder som passive og milde. Og der er også mange eksempler på mandlige stereotyper, f.eks. at alle mænd elsker sport eller, at de er gode til matematik.

Kønsstereotyper er farlige og uhensigtsmæssige og kan føre til uretfærdigheder. Vi er alle individer, og vores køn definerer os ikke som mennesker.

Kønsstereotyper betyder, at vi ofte ubevidst tillægger kønnet betydning i vores beslutninger og vurderinger, eller »unconscious bias«. Og lige præcis fordi det er ubevidst, mener de fleste, at de i hvert fald ikke er »gender biased«.

Men et online forskningsstudie fra Harvard af 200.000 mennesker viser, at 76 procent af alle mennesker (både mænd og kvinder) er »gender biased« og har tendenser til at tænke, at mænd er bedre egnede til en professionel karriere, mens kvinder er bedre egnede til at være hjemmegående.

Det er tydeligt, at det ikke kun er en lille procentdel af befolkningen, som er påvirkede af kønsstereotyper. Og en nylig undersøgelse fra World Economic Forum viste, at lederes »unconscious bias« stadig udgør den største barriere i forhold til kvinders succes på arbejdsmarkedet.

Så hvordan sikrer vi, at »unconscious bias« ikke står i vejen for en mere mangfoldig ledelse?

30BUSKronprinsesse-Mary-171.jpg

Det første skridt er, at vi bliver mere bevidste om den effekt, »unconscious bias« har på os, når der skal træffes beslutninger. Vi kan starte med at være mere åbne over for det mindre traditionelle. Vi kan kigge på kompetencerne frem for forventningerne, og vi kan være nysgerrige på at finde veje, som ikke er de traditionelle.

Heldigvis er der mere og mere forskning, som kan hjælpe os med at finde på nye måder at sikre, at »unconscious bias« ikke spiller en rolle ved ansættelse, forfremmelse og lønfastsættelse. Og sikre, at vi undgår kompetencetab og bliver bedre til at dyrke diversitet. Det gælder både mænd og kvinder, der allerede er ledere og dem, der overvejer at kaste sig ud i en ledelses- eller bestyrelseskarriere.

I Danmark er vi nået langt, men vi har stadig et stykke vej endnu. Danmark har som nation altid stået som en stærk rollemodel for ligestilling, og det forpligter os til at blive ved med at have øje for »hvordan vi kan blive endnu bedre«.

Jeg mener, og jeg har sagt det før, at ligestilling mellem kønnene ikke er en kvindesag. Det er en sag for alle. Vi kan kun opnå ligestilling, hvis alle deltager – fordi det er noget, som vedrører os alle.

18BUSmena-102114.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Topchefer: Kvinders barsel skader karrieren

Ligestilling for mig handler ikke om, at mand og kvinde skal være ens, men at køn ikke må spille en rolle, når livets muligheder præsenterer sig, og beslutninger bliver truffet. At køn ikke længere bruges stereotypt for at sætte en gruppe mennesker i bås.

For mig er endemålet, at vi som individer og som samfund flytter os fra at tale om mand eller kvinde til at tale om et menneske!

Sådan er det ikke helt endnu, når vi taler om kvinder i lederstillinger og bestyrelsesposter. Lige præcis her taler vi ofte om behovet for kvindelige rollemodeller for at vise, hvad der er muligt. Når vi kigger rundt i verden, synes alt muligt; kvinder i dag besidder landets højeste embeder, og de er til stede i de fleste professioner. Men vi har behov for flere og mere forskellige kvindelige rollemodeller. Vi har brug for eksempler på, at der findes mere end én slags ledere og bestyrelsesledere. Og at der findes mere end én måde at opnå de indflydelsesrige positioner på.

I dag har kvinder stadig brug for kvindelige rollemodeller, men en rollemodel behøver ikke per definition at være af samme køn som en selv – en rollemodel er en rollemodel, fordi det er et menneske som inspirerer og viser, hvad der er muligt.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen