Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kronik. Dansk Industri: Ægte tryghed kommer af at finde nye veje, nye markeder og nye løsninger

KENT
Foto: Søren Bidstrup, arkivfoto. Reformstop er blevet det nye modeord, men det er ikke svaret på udfordringerne i erhvervslivet og for det offentliges budgetter.

Reformstop er blevet det nye modeord, men det er ikke svaret på udfordringerne i erhvervslivet og for det offentliges budgetter. For det er ikke sund fornuft at stoppe med at justere, optimere og udvikle rammerne for samfund, erhvervsliv og arbejdsmarked.

Skal vi fortsætte med at finde nye veje til at få flere danskere ind på vores arbejdsmarked eller ej? Skal vi være åbne over for at blive længere i jobbet, hvis vi også lever længere? Det har været nogle af de helt store spørgsmål her i begyndelsen af 2017.

Allerede med sin nytårstale skød stats­ministeren debatten i gang ved at tale om behovet for rettidige justeringer, så ­Danmark står bedst rustet til at møde de globale og teknologiske muligheder og udfordringer.

06BUSEU-APPLETAX-AVOIDANCE-.jpg

I ugerne efter var der fuld tryk på en heftig debat. En række økonomer med overvismanden i spidsen lod os (og ikke mindst landets politikere) forstå, at der ikke er behov for nye økonomiske initiativer – i hvert fald ikke af hensyn til de offentlige finanser. Dog er det en underforstået forudsætning, at politikerne til al evighed ikke bruger flere penge end forudsat.

At der kunne være mange andre hensyn til at justere på den økonomiske politi end lige præcis balance på de offentlige budgetter, forsvandt i tågerne i den efterfølgende debat.

Set fra virksomhedernes synspunkt er der dog en række andre gode argumenter. F.eks. det forhold at over en tredjedel af virksomhederne har oplevet vanskeligheder med at rekruttere de medarbejdere, de skal bruge for fortsat at kunne vokse og skabe arbejdspladser i Danmark.

Det forhold, at hvis vi skal blive ved med at skabe nye arbejdspladser og ny velstand, kræver det selvfølgelig, at vi hele tiden sørger for at dygtiggøre os og trimme vores konkurrenceevne. Ikke mindst i en tid, hvor den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det potentielt kan ændre store dele af den måde, vi har indrettet vores samfund på.

Business people at work

For at sige det meget direkte: Det er ikke sund fornuft at stoppe med at justere, optimere og udvikle rammerne for vores samfund, erhvervsliv og arbejdsmarked i en tid, hvor den globale og teknologiske udvikling går hurtigere end måske nogensinde før.

Desværre er det sådan, at den politiske retorik lyder mange steder. F.eks. taler socialdemokraterne ikke længere om »reform amok«, men om reformstop. Reformer er nu kun noget for »stakkel­hadere«, må man forstå.

Stadig flere politikere lader forstå, at nu skal alle sejl i stedet sættes ind på at skabe tryghed. Tryghed ved at love ikke at lave noget om. Ellers risikerer vi bare, det hele ender som i Trumps USA. Og hvad i alverden skulle man da også lave om, når man kan henvise til Velfærdskommissionens rapport fra 2005 og påpege, at langt de fleste anbefalinger fra dengang nu er gennemført.

»En hel del ting,« vil mit svar være.

Samfundet har da i den grad udviklet sig siden 2005. Så der er stadig noget for Christiansborg at tage sig til. Og hvis man løber tør for ideer, har vi i DI fremlagt en 2025-plan med et hav af konkrete forslag.

Men er der ikke en pointe i det med trygheden?

Jo, bestemt. Det er klart, at hvis reformer vedtages med kort varsel med stor betydning for en gruppe af borgere, og særligt hvis den enkelte borger ikke oplever reel mulighed for at komme i job eller uddannelse, så giver det da i den grad utryghed.

Men sådan behøver det jo ikke at være. Politikerne kan jo for eksempel varsle ændringer i god tid og forklare grundigt om baggrunden og samtidig styrke mulighederne for at få et job. For langt de fleste mennesker vil det give større værdi at være en del af et arbejdsfællesskab end at sidde parkeret passivt uden for på livstid.

Billede

Når verden forandrer sig, kan vores bedste og mest tryghedsskabende svar ikke være at stå stille. Det var ikke sådan, vi reagerede i Danmark, da landbruget blev mekaniseret, da tekstilindustrien blev udflaget til Østen, eller da finanskrisen kostede os 200.000 private arbejdspladser.

Nej, Danmark er internationalt anerkendt for vores store grad af omstillingsparathed, vores kreativitet og evne til konstant at finde nye veje, nye markeder, nye løsninger.

Og det skal vi fortsætte med. Men det kræver investeringer i uddannelse, forskning og teknologi. Penge, som vi ikke har. De offentlige budgetter hænger jo netop kun sammen, hvis vi ikke bruger flere penge. Men løbende, fornuftige justeringer kan hjælpe os derhen.

Hver gang, 10.000 personer ekstra kommer fra passiv forsørgelse i job, er det ikke kun til stor gavn og selvværd for den enkelte borger. Samtidig frigives der over tre milliarder kr., der i stedet kan investeres i fremtiden.

Politikerne har derfor alle grunde til at stå sammen nu og gøre et stærkt Danmark endnu stærkere. Det giver ægte tryghed.

24BUSTRUMP-BUSINESS-170323.jpg

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen