Del : SMS
Berlingske Business

Kapitalkravene er ikke nogen hindring for udlån

21BUSJoern-Astrup-Hansen-15.jpg
Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør, cand. oecon.

Synspunkt. Den finansielle sektor vil gerne have lempet kapitalkravene. Det er der næppe nogen grund til. De fleste banker opfylder kravene med en bred margin, og den negative rente tilskynder bankerne til at udlåne likviditeten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Rangvid og Jonas Kragh (professor og ph.d.-stipendiat på CBS, red.) offentliggjorde i sidste uge en rapport om den effekt, skærpede individuelle krav til solvensen har på bankernes udlån og kapitalgrundlag.

Kragh og Rangvid konkluderer, at et krav om en forhøjelse af den individuelle solvens med et procentpoint typisk resulterer i en forhøjelse af solvensen med 0,3 procentpoint og en reduktion af udlånene med et procentpoint.

Professor om minus rente: Der er brug for hurtig løsning

Rapporten beskæftiger sig alene med, hvordan den enkelte bank reagerer på individuelt skærpede krav til solvensen, der oftest fremsættes af Finanstilsynet i forbindelse med et besøg i banken. Rapporten siger derimod ikke noget om, hvorledes en generel skærpelse af kapitalkravene påvirker sektorens adfærd. Det er et forhold, som Finansrådet har fremhævet i sine kommentarer til rapporten.

Solvensen styrket siden krisen

Gældende kapitalkrav som indeholdt i Basel III-reglerne, der blev vedtaget i 2010, har ført til en stigning i bankernes kapitalgrundlag på otte-ni procentpoint. Lægger man Rangvids resultater til grund, ville Basel III have ført til et fald i bankernes og realkredit­institutternes udlån på 180 milliarder kroner.

Efter Finansrådets opfattelse er tallet noget større – måske fire gange så stort. Men herregud, det er jo ikke mere, end bankerne øgede deres udlån med over to år – fra 2005 til 2007, da bankerne for en tid havde held til at kappe forbindelsen til den reale økonomi.

Bankerne – og realkreditinstitutterne – har længe ivret for en lempelse af kapitalkravene. Med et lavere solvenskrav til bankerne frigøres en større udlånskapacitet, og større udlån vil medvirke til at sætte gang i den økonomiske vækst, lyder det forjættende fra bankerne.

17BUSLars-Petersson-H-jkant.jpg

Det er et synspunkt, som især blå blok er meget lydhør over for. Lad os håbe, at der ikke går partipolitik i reguleringen af bankerne. Flertallet på Christiansborg skifter farve som trafiklyset på Lille Triangel, og en stop and go-regulering af bankerne risikerer at føre til boom and bust på de finansielle markeder.

Men spørgsmålet er vel, om det er kapitalkravene, der står i vejen for en større udlånsvækst. Flertallet af bankerne opfylder kapitalkravene med en bred margin og kunne uden problemer ekspandere deres udlån, om det var det, de ville.

At kapitalen ikke (længere) er en knap faktor ses vel også af de forholdsvis generøse udbytter, som adskillige banker netop nu opvarter deres aktionærer med. Givetvis er der da banker, som er klemt af kapitalkravene og ikke kan øge deres udlån. Men så må de sende de lånelystne kunder over til naboen, der har bedre plads på balancen. Sådan virker den frie konkurrence.

Bankerne kvæles i likviditet

Men er det ikke kapitalkravene, der har ført til stagnationen i bankernes udlån, hvad er det så? Ja, det er i alt fald ikke mangel på likviditet. Bankerne havde i 2014 udlånt 96 procent af deres indlån. Vi skal tilbage til det forrige årtusinde for at finde en tilsvarende lav udlånsprocent.

I 2007, da bankernes amokløb kulminerede med en udlånsvækst på 26 procent, beløb udlånene sig til 132 procent af ind­lånene. I dag er bankerne, bogstaveligt talt, ved at blive kvalt i en meget rigelig og billig likviditet. Bankerne kan i Nationalbanken optage lån mod sikkerhed til en rente af 0,05 procent. Har bankerne overskudslikviditet, kan den placeres i Nationalbanken. Til en negativ rente; det koster 0,65 procent at sætte penge i Nationalbanken.

Vredekunder

Bankerne har al mulig grund til at udlåne likviditeten til et par procent eller mere snarere end at sætte pengene i Nationalbanken.

Det er ikke kapitalkravene, og det er ikke mangel på likviditet, der har ført til en stagnation i udlånene. En stagnation i realøkonomien har ført til et fald i antallet af kvalificerede låneansøgninger. Pengepolitikken virker ikke mere. Vi er fanget i en likviditetsfælde.

Hvilke håndtag vil Mario Draghi, formand for Den Europæiske Centalbank, og nationalbankdirektør Lars Rohde mon dreje på, hvis afmatningen udvikler sig til en egentlig krise eller en depression?

Er den lave rente kontraproduktiv?

Det ekstremt lave renteniveau, der skal stimulere økonomien, har nået et niveau, som meget muligt er kontraproduktivt. Den lave rente svækker bankerne, der taber penge på at holde likviditet; den negative rente kan ikke uden videre væltes over på indlånskunderne. Og behovet for at spare op til den ønskede levestandard, når arbejdsindkomsten falder bort, stiger med en faldende realrente. Alt sammen medvirker det til at begrænse forbruget.

Bankdirektører kæmper for at blive frifundet Kursmanipulation:

Virkningen af den meget ekspansive pengepolitik, ikke mindst centralbankernes massive opkøb af obligationer, har i det væsentlige været begrænset til de finansielle markeder. De ledige penge er i vidt omfang placeret i aktier og på ejendomsmarkedet, hvor der har været store formuegevinster. Med en beskeden effekt på det private forbrug og investeringerne.

På den foreliggende baggrund forekommer der ikke behov for at stimulere bankernes udlånsvirksomhed. En fremprovokeret vækst i udlånene vil med stor sikkerhed blot føre til en vækst i kasinoøkonomien, som vi så det midt i 00erne, da den finansielle økonomi udviklede sig uafhængigt af den reale økonomi. En kunstigt stor finansiel sektor fører ikke noget godt med sig.

Sne på hustage

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere