Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Dyre og dårlige investeringsforeninger skader finanssektorens renommé

02BUSKim-Fournais-Saxo-1939.jpg
Hverken selvkritik i finanssektoren, et stadigt stigende mediepres eller reguleringer har formået at sætte forbrugeren i centrum, mener Kim Fournais, Saxo Bank-stifter og -topchef. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Selv om formuen er steget, er omkostningsprocenten også steget. Det giver ingen mening. Investeringsforeningerne fastholder forbrugerne i dyre og dårlige løsninger.

Man plejer at kunne dele virksomheder op i tre grupper: Der er nogle, som af natur griber nye muligheder og forsøger at være to skridt foran. Så er der andre, der følger efter, når nødvendigheden indtræffer. Og endelig er der dem, der slet ikke nåede at se, hvad der egentlig skete.

Man må desværre konstatere, at den første gruppe ikke har været stærkt repræsenteret i den danske kapitalforvaltningssektor. Det har betydet, at danske forbrugere ofte er fanget i dyre og dårlige løsninger, der – når de kommer frem i lyset – tærer yderligere på finans­sektorens allerede noget trængte ry.

På det seneste har vi set en række nye mere eller mindre digitale løsninger for kapitalforvaltning i Danmark. Anledningen lader til at være implementeringen af MIFID II i Danmark, der medfører et delvist forbud mod provisionsbetaling. Øget digitalisering af kapitalforvaltning er en god nyhed for forbrugerne, og det er positivt for alle, at eksempelvis landets største bank nu også er med på vognen.

investeringer

Men skeler vi til landene omkring os, er det tydeligt, at vi stadigvæk har en lang vej foran os. Der kan omvendt heller ikke længere være tvivl: Teknologisk udvikling og digitale løsninger kommer til at sikre, at forbrugerens behov endelig bliver omdrejningspunktet for sektoren – om de etablerede spillere vil det eller ej.

Skal man bruge ét mål for tilstanden i sektoren, er omkostningerne for forbrugerne nok det mest oplysende at kigge på. Og bundlinjen er ifølge Finanstilsynets seneste tal entydig: I 2001 var den gennemsnitlige årlige omkostningsprocent omkring 0,65 pct. i investeringsforeningerne og den gennemstilige formue omkring 250 mia. Siden er formuen steget til over 700 mia. kr., men samtidig er omkostningsprocenten knap fordoblet til omkring 1,2 pct. om året.

Det giver ikke meget mening. Kigger man på det europæiske gennemsnit, er omkostningerne da også faldet de seneste år, i takt med at formuen er steget ifølge analysehuset Morningstar.

1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner.

En sektor, hvor ikke bare de absolutte, men også de relative omkostninger stiger, samtidig med at volumen stiger, kalder på disruption og mere konkurrence. Hvis en bilfabrik går fra at producere 250 biler til 700 biler om året, og det medfører, at den enkelte bil bliver dyrere, så skal tingene nok gøres anderledes.

Omkostningsprocenter kan godt være lidt abstrakte størrelser, men konsekvenser for danskernes opsparinger er meget konkrete. For en typisk families opsparing kan en høj omkostningsprocent nemt koste, hvad der svarer til et sommerhus.

Hverken selvkritik i sektoren, et stadigt stigende mediepres eller regulatoriske tiltag har formået at sætte forbrugeren i centrum. Heldigvis ser vi nu et teknologisk pres, som sektoren simpelthen ikke kan undslippe.

De fleste forbinder nok Saxo Bank med aktive tradere eller gør-det-selv-investorer, men vi ser et enormt potentiale i at udnytte vores teknologiske fundament til at være med til at drive denne forvandling og sikre danske forbrugere bedre og billigere digitale kapitalforvaltningsløsninger.

Et eksempel er ETF-porteføljerne i SaxoInvestor, som vi lancerede i 2014, som har en lang track record, der viser, at alternativer til traditionel kapitalforvaltninger virker. Vi har siden også lanceret SaxoSelect, der er en fuldt digital kapitalforvaltningsløsning med integrerede strategier fra eksempelvis BlackRock og Morningstar.

BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT

Uden for Danmark er kapitalforvaltning i langt højere grad digitaliseret, og vi udgør den teknologiske rygrad i robo-advisors på en lang række forskellige markeder.

I Danmark tror mange, at digitale forvaltningsløsninger kun er noget, som unge millennials med mindre formuer vil være interesserede i. Men vi kan se, at selv i et meget konservativt bankmarked som det schweiziske er gennemsnitskunden hos en digital kapitalforvalter over 40 år og med en betydelig investeret formue.

Det er samtidig tydeligt, at forbrugerne først for alvor bliver komfortable med de digitale løsninger, når de er tilstrækkeligt transparente og kunderne kan »se og føle«, hvad de ejer. Det nytter ikke noget at give en lækker digital brugeroplevelse, mens det faktiske aktiv, forbrugeren køber, er uhåndgribeligt og svært at gennemskue. Den bedste måde at gøre det på er at lave kapitalforvaltningen som et »abonnement«, hvor kunden betaler for at få en portefølje balanceret og opdateret, mens kunden ejer og kan se de enkelte aktier, obligationer, ETFer eller andre værdipapirer direkte i eget depot. Følger kunden eksempelvis strategien fra Morningstar, får man 30 udvalgte value-aktier i sit depot.

Skulle man vælge at opsige sit »abonnement«, har man stadigvæk aktierne i depotet – men de bliver ikke længere udskiftet og opdateret automatisk. Det er efter min mening dét niveau af transparens, vi skal nå til, før kapitalforvaltningen for alvor er digitaliseret og lever op til kunders forventninger.

Investeringsfonde

Ud over en god oplevelse for kunden betyder digitalisering også, at kapitalforvaltningen kan leveres langt billigere end i dag. Og når der er transparens om prisen, kan bankerne heller ikke blive ved med at sende stadig større regninger til deres kunder, og skalafordelene kan endelig komme de danske forbrugere til gode.

Men risikerer bankerne ikke at »kannibalisere« deres eksisterende forretning ved at omfavne nye teknologier og give kunderne en gennemført digital brugeroplevelse med mere transparens? Stiller en bankdirektør sig selv det spørgsmål, ser det allerede noget sort ud. Det betyder nemlig, at banken gerne vil blive ved med at sælge kunderne et produkt – ikke fordi det er det bedste for kunderne, men fordi det er det bedste for banken. Denne tilgang har indtil videre overlevet pres fra medier og myndigheder, men den kommer ikke til at overleve det teknologiske pres, der nu for alvor kommer til at ramme kapitalforvaltning i Danmark.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen