Berlingske Business
LIVE:  God weekend

»Initiativrighed skal ikke hæmmes af et økonomisk blybælte«

Regeringen overvejer at sænke selskabsskatten
Foto: Simon Læssøe/Scanpix 2017 Foto:

Synspunkt. Det skal være endnu lettere at overdrage en familieejet virksomhed til næste generation.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark. Næppe nogen overraskelse, at det er et af mine helt store fokusområder både som erhvervsminister og som konservativ. Af samme grund er jeg naturligvis glad for, at vi som en del af finansloven for 2016 besluttede at sænke bo- og gave­afgiften fra 15 til fem pct. frem mod 2020.

Dermed har vi øget mulighederne for, at de mindre familieejede virksomheder kommer lettere igennem en overdragelse, så de kan være med til at investere i arbejdspladser og udvikling i Danmark.

Men der er lang vej endnu, hvis vi reelt skal gøre det lettere at være forretningsejer i Danmark.

larsen

Flere afgifter er bestemt ikke vejen frem, hvis eksisterende såvel som nye initiativer skal kunne få fodfæste. Der er behov for, at vi tager et opgør med måden, vi tænker udvikling og erhverv på. Ja, faktisk er der brug for en gennemgribende kulturændring, hvis vi også i fremtiden skal kunne følge med og være tilstrækkeligt konkurrence­dygtige.

Det tager som bekendt tid at ændre vaner og kultur – det sker ikke henover natten. Det nytter dermed ikke, at vi blot taler om, at Danmark skal kunne stå distancen i forhold til lande omkring os, som vi normalt sammenligner os med.

Vi skal også reelt være klar til at tage et opgør med den desværre ofte udprægede opfattelse af, at de, der har meget – også skal udsættes for øgede skatter og afgifter. I stedet bør vi hylde hverdagens helte – dem, der kæmper for at skabe vækst, overskud og arbejds­pladser.

For hvorfor er det, at man eksempelvis skal gøre det svært at overdrage sin virksomhed til næste generation? Hele tanken om, at vi skal give depechen videre til fremtiden, er jo i alle andre henseender meget dansk og en af grundstenene i vores kultur.

Billede

Som konservativ har vi ofte talt om generations­kontrakten, som er den vigtige brobygning mellem de ældre og de unge. De fleste af os er enige i, at vi skal overdrage et grønnere Danmark til den næste generation.

Som forældre er vi også enige om, at vi vil skabe de bedste rammer og betingelser for vores børn. I disse tilfælde er vi villige til at kæmpe for, at det bliver lettere for fremtidens medborgere at begå sig.

Så hvorfor egentlig gøre det sværere at drive en lille familieejet virksomhed, der blot vil overdrage forretningen til næste generation? Det er jo netop de unge, der skal sørge for den videre drift – og endda meget gerne dem, der skal få omsætningen til at stige, sådan at der kan etableres endnu flere arbejdspladser.

I virkeligheden burde en familieejet virksomhed jo slet ikke få en afgifts­opkrævning ind ad døren, når næste generation tager over. Hvorfor straffe talenterne, der skal understøtte fremtidens velfærdssamfund? Man giver jo heller ikke landsholdets anfører blybælte på inden en kamp, fordi han klarer sig alt for godt til træning.

19BUSNADJASWAROVSKI-104039.jpg

Vi bør følge det svenske eksempel og helt friholde de familieejede virksomheder for konkurrencehæmmende afgifter. Men det kræver, at vi som nation tør ændre adfærd og i stedet bakke op om virksomhedsejerne fremfor at straffe initiativrighed. Jeg er derfor glad for, at vi har taget et stort skridt i den rigtige retning ved at sænke bo- og gaveafgiften fra 15 til fem procent – det er på alle måder en god investering i fremtiden.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen