Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ingen plads til skattelettelser i det økonomiske råderum

30BUSOpinion-113849.jpg
Skattelettelser eller sikring af den offentlige service? Det er spørgsmålet for regeringen. Arebejderbevægelsens Erhvervsråd er ikke i tvivl. Foto: Brian Bergmann

Synspunkt. Råderummet i dansk økonomi kommer kun til syne, hvis det gennemføres på bekostning af offentlig service.

Ifølge Finansministeriet er der et såkaldt »økonomisk råderum« på 37 mia. kroner. I debatten bliver det fremstillet som penge, politikerne frit kan disponere over. Men bruger man pengene på skattelettelser, vil det være på bekostning af milliardbesparelser på den offentlige service. Selv i fravær af skatte­lettelser er råderummet ikke tilstrækkeligt til, at det offentlige forbrug kan følge med befolknings- og velstandsudviklingen i Danmark.

I den økonomiske debat bliver der ofte talt om det »økonomiske råderum«. Det er et meget misvisende begreb, som ofte bliver oversat til, hvor mange penge vi har at give skattelettelser for. Pengene eksisterer kun, hvis man forudsætter besparelser i den offentlige sektor.

Frem mod 2025 er der et såkaldt »økonomisk råderum« på 37 mia. kroner. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum anvendes til markante skattelettelser. Det er et politisk valg, men vælger man at anvende de 37 mia. kroner på skattelettelser, vil det have store konsekvenser for den offentlige service.

Der er to forhold, der betyder, at brugen af råderummet til skattelettelser vil føre til besparelser.

1. Råderummet på de 37 mia. kroner fremkommer kun ved nulvækst i det offentlige forbrug. De kommende år bliver der markant flere brugere af den offentlige service i form af flere ældre og børn. Det betyder, at den befolkningsmæssige udvikling gør, at der skal bruges flere penge på det offentlige forbrug, hvis de offentlige udgifter blot skal være uændret pr. bruger. Når der eksempelvis kommer flere børn, betyder det, at udgifterne til vuggestuer, børnehaver, skoler mv. gerne skulle følge med. Hvis der indføres nulvækst i det offentlige forbrug, vil det helt enkelt betyde, at der bliver et lavere serviceniveau pr. bruger.

Skal det offentlige forbrug følge med demografien, skal der bruges 25 mia. kroner frem mod 2025. Dermed er der 12 mia. kroner tilbage af det såkaldte råderum.

DT

2. År for år bliver vi heldigvis mere velstående i Danmark. Det betyder også, at vi forventer mere af de offentlige tilbud. Eksempelvis vil vi gerne have, at vores hospitaler kan tilbyde den nyeste medicin og de nyeste behandlingstilbud. Vi stiller os ikke tilfredse med, at vores sundhedstilbud er forældede. Ligeså vil vi gerne have, at der undervises i de nyeste teknologier på skolerne. Undervisning på skrivemaskine eller i DOS er langtfra nok til fremtidens IT-kundskaber.

Skal den velstandsforbedring, der sker som helhed i økonomien, også komme den offentlige service til gode, skal der bruges omkring 17 mia. kroner yderligere frem mod 2025. Ellers vil de offentlige tilbud fremstå som stadigt dårligere år for år.

Samlet betyder de to forhold, at hvis de offentlige tilbud skal følge med både den ændrede befolkningssammensætning og med velstandsudviklingen, skal der findes ca. 42 mia. kroner frem mod 2025. Det er, hvad økonomer kalder for et neutralt forløb. Men så langt rækker råderummet imidlertid ikke. Når de 37 mia. kroner bliver italesat som et råderum for skattelettelser, er det på bekostning af de offentlige tilbud. Bliver pengene brugt på skattelettelser, vil det være en udhuling af vores fælles folkeskole, sygehuse, plejehjem mv.

08BUSFinansraadets-aarsmoed.jpg

Der er selvfølgelig muligheder for at effektivisere den offentlige sektor. Kan vi gøre det samme billigere eller bedre, så er det værd at foretrække. Man skal bare gøre sig klart, at en effektivisering af den offentlige sektor på 42 mia. kroner er voldsomt. Til trods for, at mange skiftende regeringer har haft programmer for omprioriteringer, effektiviseringer, afbureaukratisering osv., mangler vi fortsat at finde columbus­ægget. Derfor vil en strategi, hvor man giver markante skattelettelser og samtidig håber på at kunne effektivisere for hele 42 mia. kroner frem mod 2025, være meget dristig.

Samfundsøkonomisk kan besparelser på det offentlige forbrug også have negative konsekvenser for arbejdsudbuddet og produktiviteten og dermed den økonomiske vækst. Eksempelvis udarbejdede IMF sidste år en rapport, der viste positive effekter på BNP og beskæftigelse af at udbygge børnepasningsmulighederne i Tyskland. Lige­ledes viser beregninger fra AE, at unge ufaglærte typisk har en beskæftigelsesgrad på omkring 50 procent. Hvis man giver en erhvervsuddannelse til de ufaglærte unge, øges beskæf­tigelsen med 30 procentpoint. Det er vel og mærke, når der er taget højde for en række baggrundsforhold såsom opvækst og forældrenes uddannelse.

Når man drøfter det danske skattetryk, skal man derfor huske, at vi får noget for vores skattekroner. Det skal med i regnestykket, hvis man overvejer at finansiere skattelettelser ved besparelser på det offentlige forbrug.

Samlet står der tilbage, at der ikke er et »økonomisk råderum« på 37 mia. kroner, som politikerne frit kan disponere over. Bruges pengene på skattelettelser, vil det være på bekostning af den offentlige service. Det nuværende råderum er ikke engang stort nok til at følge med befolknings- og velstandsudviklingen i Danmark.

Ansvaret for skattesvindel for milliarder peger opad

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen