Del : SMS
Berlingske Business

I løvens hule eller løvens gab?

19busPix-Jonathan Løw.jpg
Jonathan Løw, direktør og stifter af fire virksomheder.

Danmarks Radio er med serien »Løvens Hule« med til at gøre iværksætterspirer og unge seere en bjørnetjeneste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ordet hule har noget hyggeligt og trygt over sig. Selvfølgelig kan det også være et sted for rovdyr som bjørne og ræve, men huler er også noget, vi som børn bygger og leger i – et sted vi nødigt forlader.

I »Løvens hule« på DR1 er det investorer og iværksættere, der er flyttet ind sammen i hulen. Eller det vil sige; iværksætterne kommer nærmere på besøg. Et program i bedste sendetid på DR1 og derfor også en væsentlig underholdnings- og inspirationskilde for nutidens og ikke mindst fremtidens iværksættere.

13BUSvaekst-side-13.jpg

I udsendelsen 13. oktober 2015 hørte man igen flere gange fra investorerne, at de sætter stor pris på de iværksættere, som arbejder i døgndrift på deres projekter og dårligt har tid til at spise og sove. Eksempelvis to mænd med genbrugsure, hvor den ene iværksætter ikke havde nogen penge og derfor havde måttet sovet på en sofa hos vennen i nu to år. Det skabte julelys i flere investorers øjne, og begejstringen blev ikke mindre, da iværksætterne nævnte arbejdsuger på 70 timer eller mere.

Jeg har selv etableret fire virksomheder, heraf to internationale. Jeg har hentet en tocifret millioninvestering til den ene (engodsag.dk) og har brugt mange år af mit liv på firmaet – et firma, der siden gik konkurs, og hvor jeg inden da måtte sygemelde mig med stress og depression på grund af netop 70 timers arbejdsuger og mere.

(FILES) The Apple logo is seen in this September 11, 2012 file p

Jeg har også prøvet at være med til at etablere en virksomhed, der i dag har en tocifret millionomsætning og sælger sine varer i flere end 60 lande (Sprout) – her fik jeg lige akkurat trukket stikket, inden det var for sent.

Og jeg har siddet på den anden side med investeringer i startups og lagt et lignende løveagtigt pres på unge iværksættere, hvis ideer vi ønskede at malke mest muligt ud af.

»Løvens Hule« gør mig både trist og bekymret på vegne af fremtidens unge iværksættere. Det at presse sig selv ud over kanten arbejdsmæssigt kender jeg alt for godt fra både mig selv og mange gode iværksættervenner. Det, der begynder som en leg og et eventyr, ender i en pinefuld tid uden lys for enden af tunnelen.

Pix-tlp

Jeg mener, at DR med programserien understøtter myten om, at man kun kan lykkes som iværksætter, hvis man ikke laver andet end at arbejde. Det er i hvert fald budskabet i programmet gang på gang fra investorerne, der heftigt markedsføres som iværksættereksperter og guruer.

Jeg vil ikke bebrejde de fem investorer, hvoraf flere for god ordens skyld er gode venner eller bekendte. De har sagt ja med det formål at finde investeringsemner, de kan tjene flere penge på. Fair nok.

Men jeg finder det dybt problematisk, at DR på denne måde understøtter fortællingen om, at 70 timers iværksættere er gode iværksættere. Især fordi den ikke er sand.

06BUSChristian-Oeyraboe.jpg

Den seneste litteratur om emnet, blandt andet fra USA, peger på den store uproduktivitet, som finder sted, når man runder 40-timers arbejde om ugen. Alt fra Timothy Ferriss’ »The 4-Hour Workweek« til undersøgelser og artikler af blandt andre serie-iværksætter John Rampton og fremtidsforsker Sara Robinson betoner vigtigheden af et balanceret liv som iværksætter – hvis formålet er både personlig og professionel succes.

»Løvens Hule« er måske nok arenaen for iværksætterne i programmet, men seerne sendes direkte i løvens gab – i retning af to af nutidens og fremtidens største sygdomme og dræbere: Stress og depression.

Toke Kruse

Det at skabe noget er en berigende følelse. Man kan blive helt høj af det. Men der er bestemt også en bagside ved medaljen, og der er en anden vej end 70 timer, ingen søvn, fastfood og investorkroner. Dén ønsker jeg på unge iværksætteres vegne, at de vælger, og dén kunne det have klædt DR at have med i deres nye primetime-satsning.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere