Del : SMS
Berlingske Business

Hvad bliver jeres deleservice i 2016?

KOREA-UBER/
Foto:

Alle virksomheder fik en hjemmeside i 90erne og derefter en ehandels-butik i 00erne. Nu vil alle virksomheder komme til at tilbyde sine kunder en serviceforbedrende app. Èn af dem, man i dag kalder for deleøkonomi, mener debattør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endnu et år er gået. Endnu er deleøkonomien blot en tilbygning til den traditionelle økonomi. Men deleøkonomi rummer kimen til en revolution, der kan vende op og ned på vores økonomi og vores opfattelse af virksomheder.

Det giver snart ikke længere social status at eje noget, når man kan leje det billigere og bedre. Kun den ældre generation bruger ejerskab som statussymbol. Unge mennesker gør det ikke længere. De venter på et hipt alternativ. For de unge er fællesskab bedre end ejerskab. Forbrugerne er ved at blive til medbrugere, der deler lejligheder og biler, fordi det er smartere end at bo på hotel eller at have sit eget køretøj.

09BUSYaris_hvid.png

Det er både mere nærværende og billigere at dele med andre. Når man kan forsvare økonomien i sin beslutning, bliver det til mere end et statussymbol. Det er bæredygtigt og godt for os alle. Hvorfor er det overhovedet lovligt at lade tomme biler og huse stå og optage plads i byen, kunne man spørge sig selv?

Revolutioner tager som bekendt altid udgangspunkt i skift af kontrol over det, vi har allermest brug for.

Hvis banken ikke vil låne dig penge, så kan det være at din digitale nabo vil. Hvis du ikke har råd til et sted at bo, kunne du måske finde nogle digitale venner og gå sammen om at dele en lejlighed med. Deleøkonomien demokratiserer adgangen til alt. Fælles hjælp, bildeling, husdeling, tingdeling, arbejdsdeling.

09BUSMatias-Moel-Dalsgaard-.jpg

Ånden er ude af flasken. Vi ser Netflix i stedet for fjernsyn og kører Uber i stedet for Taxa. Det er både smartere og billigere og lettere – og moderne. Revolutionen kræver kun, at vi vil dele med hinanden i stedet for at eje. Dermed bryder den gamle pyramide-organiseringsstruktur sammen, og en ny netværksorienteret struktur opstår nedefra. Teknologien til deleøkonomi gør forbrug billigere og billigere.

Der er kraftige tegn på, at der er tale om en transformation og ikke bare en trend.

Rigtig mange synes at mene, at deleøkonomien er kommet for at blive. En byggemarkedsgigant har besluttet sig for at bevæge sig fra at være en detaillist, der sælger søm og skruer, til at blive en central for deleøkonomi for sine kunder.

Torsdag: Uber

Virksomhedens næsten tyve tusinde medarbejdere skal blive ledere, og deres kunder skal være medarbejdere, der hjælper hinanden med at bygge i fællesskab. Byggemarkedet vil ikke lade denne internetrevolution passere hen over hovedet på dem, som sidste gang internettet revolutionerede vores måde at forbruge på.

Det var dengang med e-handel, som de færreste inden for detailhandlen så som en oprigtig konkurrent. I dag må de ændre deres måde at være detailister på, så de tilpasser sig online købet. De skal tilbyde endnu mere service. Med deleøkonomien overgår alle virksomheder fra at sælge varer til at tilbyde serviceforbedringer. Prøv engang at se Airbnb og Uber med servicebriller på. De tager blot en eksisterende forretningsmodel – og toptuner servicedelen.

Deleøkonomi vil også ændre måden, vi arbejder på. Det vil få store konsekvenser for vores arbejdspladser. Hvis de kan erstattes med deleøkonomi, vil de forsvinde, som Kodak forsvandt, da alle fik kameraer i deres smartphones. Det kan måske godt på den korte bane resultere i arbejdsløshed, når man deler smartere i stedet for at forbruge på den gammeldags måde. Men alt tyder i forvejen på, at teknologien, automatiseringen og robotterne på den lange bane radikalt vil ændre arbejde, som vi kender det.

Transportministeren vil ændre taxilovgivningen Tre Uber-chauff

Vi bliver freelancere. Arbejdere bliver små arbejdsgivere. Kunder bliver medarbejdere. Medarbejdere bliver til ledere, der hjælper med at uddelegere arbejdet blandt kunderne. Alle bliver servicearbejdere for hinanden. Hvis du ikke forstår, hvad jeg mener, så tag en tur med bussen og se alle de mennesker, som sidder og arbejder gratis for Facebook og Google. De ved ikke engang, at de er på arbejde. De slapper af.

Deleøkonomien er drevet af en anden motivation end markedsøkonomi, hvor man giver for at tage. I markedsøkonomien forveksler vi rigdom med, at man har mange penge. Men rigdom er meget mere, end penge. Money can't buy you love, som Beatles synger på Spotify.

BM

Deleøkonomien har brug for en ny valuta – en delevaluta. Men ikke for at kunne købe og sælge. En valuta til alle de andre ting: Til at udvise taknemmelighed, kærlighed, respekt for tingene, vi deler – og troværdighed ikke mindst. Prøv selv at se, hvor stor værdi anmelderstjernerne har, når en virksomhed bliver bedømt på Tripadvisor eller Trustpilot. Eller du selv bliver som Airbnb udlejer eller Uber chauffør. Vi skal oppe os og til at iklæde os en serviceattitude, som vi mildest talt ikke er kendt for at gøre så meget ud af.

Lige nu deler danskerne forsøgsvis med hinanden for at spare penge, og fordi det gør deres hverdag lettere. Sådan er alle gode forretningsideer altid opstået. Den gensidige digitale tillid, der bliver stærkere og stærkere efterhånden, som vi fortæller alt om os selv til de sociale medier, giver os en mulighed for at se hinanden i øjnene og vurdere, om vi vil låne vores hjem eller bil til hinanden. Det vil vi gerne. Vi begynder med at låne en andens ting. Derefter opdager vi, at det ikke er farligt og låner vores egne ting ud.

Lige nu er mulighederne lige så uendelige, som da vi stod i starten af halvfemserne og overvejede, om man kunne bruge internettet til noget. Og ti år senere da vi overvejede om e-handel ville komme til at betyde noget for os.

JAPAN-BUSINESS/

Med deleøkonomien kommer vi til at se en helt ny serviceøkonomi. Ingen kommer til at eje noget, og alt er til rådighed. Vi lærte at få en hjemmeside i halvfemserne, som vi lærte at handle på nettet i 00'erne. Deleøkonomi er en ny vare på hylden, som vi kommer til at se meget mere til i det nye år.

Hvis tre-doblingen i Danmark fortsætter, benytter hver tredje dansker sig af deleøkonomi til næste jul. Man kan derfor vælge at sælge ting, som man altid har gjort. Eller man kan vælge at blive en delecentral inden for sit specifikke felt og "sælge” sine varer på at dele fællesskab og serviceforbedringer med sine kunder. Så bliver de taknemmelige over, at man hjalp dem til en bedre og billigere hverdag. Og hvem vil ikke gerne have taknemmelige kunder i 2016?

Godt nytår!

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere