Berlingske Business

Her er 6 borgerlige myter om højere pensionsalder

morten skov
Sidder man i et lunt ministerkontor og mangler penge, må det virke som et Columbus-æg at hæve pensionsalderen: »Hvis bare vi får danskerne til blive længere tid på arbejdsmarkedet, er der råd til de topskattelettelser, som vi i regeringen har lovet!«

Synspunkt. Hvad der ser rigtigt ud i et lunt ministerkontor, er ikke så rosenrødt i virkeligheden blandt almindelige lønmodtagere.

Sidder man i et lunt ministerkontor og mangler penge, må det virke som et Columbus-æg at hæve pensionsalderen: »Hvis bare vi får danskerne til blive længere tid på arbejdsmarkedet, er der råd til de topskattelettelser, som vi i regeringen har lovet!«

Men hvad der kan virke som den oplagte, nemme løsning for en finans- eller statsminister, virker knapt så rosenrødt i virkeligheden blandt rigtigt mange, almindelige lønmodtagerne. Det er mennesker, som allerede i dag er udsat for et hårdt arbejdspres, et nedslidende fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, og som for manges vedkommende begyndte på arbejdsmarkedet allerede lige efter folkeskolen.

Vi kan være helt sikre på, at forskellige borgerlige debattører og politikere i stadigt højere grad vil forsøge at få regningen til at virke mindre.

Så allerede inden debatten bliver helt fyldt op med de velstilledes myter, vil det være på sin plads at se lidt nærmere på dem.

pension

Myte 1: »Vores levealder stiger hurtigere, end vi troede ved Velfærdsforliget, så vi må gribe ind allerede nu.«

Danskerne lever stadigt længere, og flertallederfor nogle klare principper for, hvordan man løbende skal regulere pensionsalderen i forhold til en stigende levealder: Forhøjelser af pensionsalderen skal varsles mindst 15 år, inden de får virkning, og man kan maksimalt hæve pensionsalderen med et år ad gangen.

Det handler simpelthen om, at danskerne skal have tid til at planlægge og indstille sig på forandringerne.

Hvert femte år tager forligskredsen så stilling til, om der er behov for at sætte pensionsalderen i vejret. Det gjorde man i 2011, og det gjorde man sørme også så sent som i december 2015.

Det var kun et halvt år før, at regeringen pludselig foreslog at hæve tilbagetrækningsalderen med yderligere seks måneder – og at gøre det med langt kortere varsel end de 15 år. Det er svært at se, hvad der pludselig er sket på dét halve år.

30BUS122041152hhh-144256.jpg

Myte 2: »Alle kan da arbejde et halvt år ekstra!«

I en LO-undersøgelse fra efteråret 2016 svarede 40 procent af LO-medlemmerne, at der er forhold i deres arbejdsliv, som gør det vanskeligt for dem at holde på arbejdsmarkedet frem til deres pensionsalder.

Blandt mænd er der seks års forskel i levealder mellem dem med kortest uddannelse og dem med længst uddannelse.

For kvinder er der fem års forskel. Og der er ti års forskel i levealderen, når vi ser på de 25 procent af befolkningen, der tjener mindst, sammenlignet med de 25 procent, der tjener mest.

Et halvt år mere på arbejde vil således medføre et både kortere og dårligere otium for dem, som allerede er nedslidte.

Billede

Myte 3: »Nedslidte lønmodtagere udgør en meget lille del af arbejdsmarkedet«

En helt ny LO-undersøgelse fra 2016 viser, at 50 pct. af LOs medlemmer hver uge oplever smerter i forbindelse med arbejdsdagen, og at 20 procent hver uge tager smertestillende medicin for at klare arbejdsdagen.

Derudover viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 18 procent af LOs medlemmer har forladt arbejdsmarkedet som følge af nedslidning, inden deres 60 års fødselsdag.

I en LO-undersøgelse fra efteråret 2016 svarede 40 procent af LO-medlemmerne, at der er forhold i deres arbejdsliv, som gør det vanskeligt for dem at holde på arbejdsmarkedet frem til deres pensionsalder.

Parque

Myte 4: Hvis man er nedslidt senior, kan man sagtens trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen.

Den såkaldte seniorførtidspension blev etableret for tre år siden. Ideen var, at den skulle give nedslidte seniorer mulighed for at træde tilbage fra arbejdsmarkedet.

Regeringen forventede, at alene i 2015 ville 2.700 ældre træde ind i ordningen.

Men på tre år har kun godt 550 personer fået det bevilget, for kriterierne for at modtage seniorførtidspension er præcis de samme som for almindelig førtidspension.

Myte 5: Seniorer er i høj kurs blandt arbejdsgiverne

Seniorer er i og for sig ikke mere udsatte for at miste jobbet end andre aldersgrupper.

Seniorer har derimod langt sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de først er blevet ledige. Andelen af langtids­ledige er ni procent højere blandt lønmodtagere over 50 år end blandt de yngre ledige.

Seniorernes vanskeligheder med at opnå beskæftigelse dokumenteres også af den eksplosive brug af seniorjob i kommunerne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)

Myte 6: Vi går tidligt på pension i Danmark

Med de allerede indgåede politiske aftaler om tilbagetrækning og pension vil Danmark have den højeste pensionsalder i Europa i år 2040.

Vi vil samtidig være den befolkning i Europa, som har færrest år på pension.

Så hvorfor skal vi hæve pensionsalderen, når vi allerede er duksene i Europa?

Problemet med at se verden gennem et regneark er, at man bliver blind for de meget forskelligartede virkeligheder, der ligger bag alle gennemsnitsberegningerne.

For LO-medlemmerne ser perspektiverne helt anderledes ud end for de højtuddannede.

Vi håber inderligt, at regeringen og beslutningstagerne vil have dét i baghovedet i stedet for at tro på egne myter.

19BUSseniorer-171544.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen