Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Folkepensionens femårsregel skader danske ingeniører

25BUSPix-Penge-193500.jpg
Både ingeniører og Danmark risikerer at gå glip af indtægter, hvis de rammes af femårsreglen, der blev vedtaget i juni. Foto: Mads Nissen

22.000 folkepensionister får ifølge nye tal fra Finansministeriet reduceret deres folkepension, hvis de arbejder i udlandet flere end fem år i løbet af deres karriere, skrev Berlingske 18. juli.

Det er en følge af den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni. En god del af de 22.000 danskere er vores medlemmer, som nu får endnu mindre incitament til at rejse ud. Det er helt skævt. Både for vores ingeniørmedlemmer, for dansk erhvervsliv og for Danmark.

Danske ingeniører har i årtier bidraget til væksten i samfundet – for en stor del skabt af ingeniører, der rejser ud og bosætter sig i en periode i udlandet. Deres udstationering skaber også arbejdspladser og skatteindtægter i Danmark og bidrager dermed til den fælles kasse. I de senere år har lysten til at rejse ud dog været faldende. I 2013 spurgte vi et bredt udsnit af vores medlemmer om deres lyst til at arbejde i udlandet i en periode. 40 procent afviste ideen, mens 25 procent svarede »ved ikke«. Den nye aftale gør incitamentet endnu mindre.

Det er et godt princip, at man skal bidrage til indtægterne for at kunne få del i goderne. Men opholdskriteriet og det nye femårskrav er en dårlig model, der skader Danmark i almindelighed og danske ingeniørvirksomheder i særdeleshed. Hvad med i stedet at omsætte bidragsargumentet til konkrete tal og lade retten til folkepensionens fulde grundbeløb afgøre skatteindbetalingen frem for et eksotisk postnummer? Når du har betalt et vist beløb i samlet dansk indkomstskat gennem årene, har du ret til folkepensionens fulde grundbeløb.

20BUSPix-Tusindkronesedler-.jpg

Det er naturligvis en politisk opgave at fastsætte beløbsgrænsen – og for god ordens skyld: Vi plæderer ikke for en krone-til-krone afregning, vel vidende at ingeniører er skattemæssige nettobidragsydere til samfundskagen, og langt de fleste kun modtager folkepensionens grundbeløb.

Vi appellerer blot til, at man gentænker modellen med femårsreglen.

Den er skadelig for Danmark og den åbne danske økonomi, hvor virksomhederne er dybt afhængige af at kunne sende medarbejdere ud i verden. Det bør kunne ske i tryg forvisning om, at medarbejderne ikke straffes økonomisk af det samfund, de i meget høj grad bidrager til.

BM

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen