Berlingske Business
LIVE
16:02 Snap-aktien roder rundt i lavt niveau

Er Nina Smith blevet politiker?

Er Nina Smith blevet politiker? -
Foto:

OPINION. Der er forskel på politiske standpunkter og økonomiske vurderinger. Udfra økonomiske betragtninger er der plads til flere reformer, skriver Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i CEPOS.

Den tidligere vismand Nina Smith siger i Berlingske 6. januar, at potentialet for at få flere i arbejde stort set er udtømt. I stedet skulle der fokuseres på at øge produktiviteten. Nina Smith har et fuldstændig legitimt synspunkt. Men det er et politisk standpunkt og ikke en fagøkonomisk vurdering.

Nina Smiths udmelding kommer samtidig med, at såvel Nationalbanken som Økonomiministeriet vurderer, at der er risiko for mangel på arbejdskraft næste år. I den situation er det logisk for en økonom at anbefale øget arbejdsudbud som en mulighed, dvs. flere hænder til virksomhederne. Ellers må de jo takke nej til nye ordrer, og det kan stoppe opsvinget.

Nina Smith

Den samlede effekt af paletten af reformforslag, der er gennemregnet af Finansministeriet, vismændene, DREAM-gruppen mv., er i størrelsesordenen 180.000 personer. Det drejer sig om forslag som stop for efterløn, højere pensionsalder, ændret SU, lavere dagpenge og kontanthjælp mv. En beskæftigelsesfremgang på 180.000 personer vil øge BNP med 130 mia. kr. Til sammenligning var effekten af Thornings såkaldte »reform-amok« på ca. 40.000 personer. Dvs. der er velbeskrevne reform-forslag i skufferne, der svarer til fire-fem gange »reform-amok«. Hvordan kan man så konkludere, at der næsten ikke er flere reformtiltag tilbage?

Det store potentiale for at øge beskæftigelsen underbygges af, at den danske arbejdsindsats målt i arbejdstimer pr. indbygger er den sjettelaveste ud af af 35 OECD lande. Omvendt har vi den femtehøjeste produktivitet ud af 35 OECD-lande. Vores produktivitet ligger marginalt over niveauet i USA.

Dagpengekommissionen, hvor Nina Smith i øvrigt var formand, beregnede, at ti pct. lavere dagpenge øger beskæftigelsen med 13.000 personer. Der er gode økonomiske argumenter for forslaget. Bl.a. er der som nævnt risiko for mangel på arbejdskraft allerede næste år. Og dagpengemodtagere er blandt de allermest jobparate overførselsindkomstmodtagere, fordi de kommer direkte fra et job.

Desuden er der problemer med incitamentet til at tage et job. En enlig uden børn på maksimale dagpenge taber knap ti kroner om dagen ved at tage et lavtlønsjob. Det indebærer, at nogle dagpengemodtagere ikke tager ledige job.

Nykredit repræsentantskabsvalg i Roskilde

Når Nina Smith ikke anbefaler at sænke dagpengene med ti pct., må det derfor skyldes en politisk stillingtagen, f.eks. det synspunkt, at uligheden vil stige ved lavere dagpenge, og at den »pris« er for høj i forhold til jobeffekten på 13.000 personer. Men det er ikke en fagøkonomisk vurdering.

Helt tilsvarende om efterlønnen. Et stop for efterlønnen i 2018 vil øge arbejdsudbuddet allerede i 2018 og effekten vil vokse til 40.000 personer frem mod 2025. Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har konkluderet, at forhøjelser at efterlønsalderen virker særdeles effektivt på beskæftigelsen. Når Nina Smith ikke betragter efterlønnen som en nævneværdig reformmulighed, så skyldes det alene en politisk overvejelse. Og ikke en fagøkonomisk vurdering.

Nina Smith ser gerne, at produktiviteten øges yderligere i Danmark. Jeg tror ikke, nogen er uenige i dette udsagn.

28BUSNina-Smith1-145615.jpg

Jeg vil blandt andet anbefale, at man nedsætter selskabsskatten, topskatten og at man deregulerer planloven, så der tillades opførelse af hypermarkeder (meget store supermarked, der tilbyder flere produkter og lavere priser).

Disse forslag udspringer af anbefalingerne fra Thornings Produktivitetskommission. Forslagene bør være et supplement til arbejdsmarkedsreformer. Ikke en erstatning.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen