Del : SMS
Berlingske Business

Er mere finansiel regulering svaret på alt?

19BUSCharlotteJepsen.jpg
Overskrift
Charlotte Jepsen
19BUSJens Otto DamgaardIMG_.jpg
Overskrift
Jens Otto Damgaard

Politikerne er ved at lægge op til en unødvendig regulering af ikke børsnoterede virksomheder. Det vil påføre virksomhederne ekstra udgifter uden at øge sikkerheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finanskrisen har udløst en tsunami af regulering og ny lovgivning af erhvervslivet. Ikke mindst fra EU. Det er en del af det politiske system at reagere på et så stort og omfattende økonomisk tilbageslag, som finanskrisen udløste. Men man kan i flere tilfælde sætte spørgsmålstegn ved både omfanget og effekten af al den nye lovgivning.

Illegal iværksætter.

Fælles for de mange regler er øgede byrder. Øgede byrder trækker vækst og udviklingsmuligheder ud af virksomhederne og blokerer for nye investeringer og arbejdspladser. Et resultat af de mange nye regler på det finansielle område er f.eks., at bankernes mulighed for at låne penge ud til især vores mindre virksomheder og iværksættere er blevet meget begrænset.

Da først lovmøllen kørte, blev de utilsigtede konsekvenser af de mange nye regler aldrig rigtigt belyst. Det hæmmer nu investeringerne og væksten i virksomhederne. Resultatet er, at dansk erhvervsliv bliver sat delvist på stand by. Og det er der jo i virkeligheden ingen, der er interesserede i. Flere partier i Folketinget har da også derfor sagt »nok er nok«.

USA

Nu er turen så kommet til revisorerne og nogle af de største danske virksomheder. Regeringen har fremlagt et forslag til ny revisorlov baseret på nye regler fra EU. Ud over at stille krav til revisorerne medfører den nye lov også mange nye krav til revisorernes kunder. Fremover skal børsnoterede virksomheder, banker og finansielle virksomheder som f.eks. realkredit og forsikringsselskaber sende deres revision i udbud og skifte revisionsfirma med faste intervaller. Derudover får de forbud mod at købe rådgivningsydelser i større omfang hos deres faste revisor. Det lyder måske uskyldigt, men regningen til erhvervslivet bliver på op mod 200 mio. kr.

En del af regningen kan lande hos de store familie- eller fondsejede virksomheder, som også risikerer at blive omfattet af den nye lovgivning. Det er f.eks. familieejede virksomheder som Bestseller og Jysk, eller fondsejede virksomheder som Lego, Danfoss og Grundfos. Det er også andelsselskaber som f.eks. Arla, Danish Crown og Coop.

Mange af netop disse virksomheder er kendetegnet ved at have klaret finanskrisen rimeligt godt, bl.a. fordi de arbejder med en langsigtet strategi som følge af et stærkt nationalt ejerskab. Derudover er de underlagt fondslovgivningen, der blev strammet sidste år, og hvor myndighederne har beføjelser til under visse omstændigheder at afsætte ledelse og revisor. I andelsforeningerne gælder desuden, at de er ejet og styret af medlemmerne. Her går indflydelsen efter stemmer og ikke antal aktier. Der er med andre ord demokratisk kontrol med, hvad der foregår på virksomhederne.

RB Plus: Rabatstørrelse til billige huse får kritik

Yderligere er der ingen af de omtalte virksomheder, der er noterede på børsen. De har derfor ikke direkte økonomisk betydning for danskerne som aktionærer, investorer og låntagere, som er det, EU-reglerne sigter mod at regulere. Derfor giver det heller ikke mening at straffe netop denne gruppe virksomheder med byrdefuld regulering, særligt med tanke på at f.eks. meget store svenske, tyske og engelske unoterede virksomheder ikke omfattes af EU-reglerne.

Hvis vi skal bevare danske virksomheders konkurrencekraft, skal vi have fundet den rette balance mellem regulering, kvalitet og omkostninger for virksomhederne. Derfor kan der være god grund til at holde reguleringen i snor, også selv om appetitten på endnu mere regulering fortsat er stor. Det koster i sagens natur penge. Men lovudkastet fra regeringen fortjener ros for at forsøge at tage højde for, hvor reglerne vil virke og frem for alt, hvor de ikke vil virke. Det sidste gælder f.eks. i forhold til de unoterede virksomheder, som derfor ikke bør være en del af den nye regulering.

Den tilgang, synes vi, er fornuftig her otte år efter finanskrisens udbrud, og hvor reguleringen ikke altid har vist at afhjælpe de udfordringer, den var tiltænkt.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere