Berlingske Business
LIVE: 

Endelig forlader vi det analoge sovekammer

13BUSsovekammer-101736.jpg
Vi skal hurtigst muligt have vækket det digitale Danmark fra sin middagslur, skriver Per Diget, der er formand for IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg. Illustration: Iris

Det Digitale Vækstpanels anbefalinger er et tiltrængt løft til den digitale tidsalder. Men det kræver, at vi i fremtiden kan tiltrække og fastholde de rette IT-kompetencer i både den private og offentlige sektor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan godt være, at vi på nogle områder er førende inden for digitalisering, men til tider virker det som om, at Danmark har snorksovet, mens det digitale højhastighedstog er buldret forbi os.

Mange af initiativerne fra Det Digitale Vækstpanel kan være med til at vække Danmark fra det analoge sovekammer og bringe os ind i en ny, digital tidsalder. For det er 33 relevante og tiltrængte anbefalinger, som Vækstpanelet kom med i tirsdags. Særligt den første anbefaling om Tekno­logi­pagten vækker begejstring hos IDA, fordi den fokuserer på, at Danmark i mange år har forsømt at uddanne den arbejdskraft, som erhvervslivet står og skriger på.

1

Erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K) påpeger i denne forbindelse her i Berlingske, at vi i de kommende ti år kommer til at mangle knap 20.000 med­arbejdere med IT-kompetencer. Især er der mangel på ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og faglærte med teknisk baggrund.

Ifølge Vækstpanelet er vi efterhånden »udfordret i forhold til de nyere digitale vækstområder som f.eks. kunstig intelligens, analyse af kundedata, »Internet of Things« og e-handel sammenlignet med de førende lande«. Og brugen af ny digital teknologi giver private virksomheder og det offentlige mulighed for et øget kapital­apparat, forbedrede arbejdsgange og reducerede driftsomkostninger. For at fremtidssikre vores allesammens velfærdssamfund skal der vækst til, og det opnår vi ved at sikre de rette kompetencer til både erhvervsliv og den offentlige sektor.

20BUSjeve-BRITAIN-EUKISSING.jpg

Det er derfor uhyre vigtigt, at de, der sidder og former fremtidens digitale løsninger, som skal servicere ikke kun borgere, men også erhvervslivet, er ud­dannet og skolet til at løfte opgaven, for ellers bliver de flotte ord og anbefalinger fra Vækstpanelet til tomme kalorier.

Helt konkret sætter den fælles­offentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 ambitiøse mål for udviklingen mod en mere digital offentlig sektor de kommende år.

De kalder den selv realistisk, men vi er alvorligt bekymrede for, at de gode intentioner ikke kan realiseres på grund af mangel på netop de rette kompetencer.

Ship's navigational bridge interior with compass.

Vækstpanelet opfordrer regeringen til at opsætte et mål om, at STEM-uddannelser i fremtiden skal tælle 35 procent af optaget på de videregående uddannelser. I dag går 20 procent af en årgang den vej. Og derfor glæder det os også, at vores samarbejds­partner, Engineer the Future, onsdag lancerede et ambitiøst projekt, der skal tænde gnisten for teknologi og natur­videnskab allerede i folkeskolen.

Men for at løse udfordringerne her og nu i det offentlige, som står foran en kæmpe digital transformation, er det vigtigt, at anbefalingerne om efter- og videre­uddannelse gælder hele arbejdsstyrken og ikke kun faglærte og ufaglærte.

Kåre Schultz

Den offentlige sektor er særligt udfordret, fordi der fra alle kanter stilles store krav og forventninger til det offentliges evne til at være en ledestjerne, når det kommer til digitalisering og digital vækst, fordi det er det offentliges rolle at understøtte både borgere og den private sektor.

briantrump

Vækstpanelet mangler at forholde sig til, hvordan IT-kompetencerne rekrutteres og fastholdes i det offentlige. Vi savner, at panelet også har tænkt de højtuddannede med i strategien, når de anbefaler mere voksen- og efteruddannelse inden for IT, for de forskellige faggrupper skal være med til at understøtte hinanden.

Brian Mikkelsen

Men kampen om højtkvalificerede medarbejdere er hård, og både offentlige og private virksomheder i Danmark er i international konkurrence om at tiltrække de dygtigste talenter.

IDA kan dokumentere, at det offentlige har store udfordringer i kampen om de digitale talenter. Når vi spørger IT­specialisterne om, hvad der kan motivere dem til at skifte sektor, svarer halvdelen, at de vil have mere i løn og/eller bedre bonus. I en tid med ryg-til-ryg-spareøvelser overalt i den offentlige sektor, har det offentlige tabt den kamp på forhånd.

Brian Mikkelsen

Vi skal hurtigst muligt have vækket det digitale Danmark fra sin middagslur, for det er især på den korte bane, at det offentlige kan være pressede.

For når visioner og handlings­planer for det offentlige sættes i søen, glem­mer man ofte at have fokus på, om medarbejderne har de rette kompetencer til at løfte visionerne sikkert i havn. Men hvis Teknologipagten lykkes, ser det godt ud for fremtidens digitale Danmark – både i det private og i det offentlige.

Artiklen fortsætter under billedet
13BUSPer-Diget-082218.jpg
Per Diget, formand for IDAs Erhvervs- og Vækstudvalg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen