Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Den har haft sin tid, myten om Kina som produktionsland

24BUSCHINA-ECONOMY-MANUFACT.jpg
Jo, kineserne producerer på livet løs, men de tænker også nye tanker, skriver Hans Henrik Pontoppidan. Arkivfoto:AFP

Synspunkt. Kina er i en transformation fra »produceret i Kina« til »opfundet i Kina« og har adresseret udfordringer, Danmark står over for.

Vi bør være varsomme med at dømme Kina som et væksteventyr, der har haft sin tid, og at det derfor ikke længere kan betale sig at producere i Kina. Med det seneste udspil, China Manufacturing 2025 (CM2025), retter Kina sit fokus mod at realisere sit stadigt store uudnyttede produktionspotentiale ved at inddrage digitalisering, big data og robotteknologi i produktionskæden.

Jason Lan (CEO i Huawei Danmark) skrev i Berlingske Business 15. februar, hvordan Kina på mange måder er foran Danmark, når det kommer til at opbygge smarte byer ved benyttelse af Internet of Things (IoT).

Tilsvarende skrev Fl. Besenbacher og Claus Jensen i Berlingske Business 16. december 2016, at den manglende danske omstilling til den fjerde industrielle revolution vil koste os dyrt. Det er denne omstilling, som Kina har nedfældet i CM2025 og hvis implementering vil medføre, at Kina er langtfra færdig som produktionsland.

debat

Det er vigtigt at få aflivet myten om, at Kina er på vej væk fra »made in China« til et forbrugerdrevet samfund. Kina befinder sig imidlertid i en transformeringsproces fra »produceret i Kina« til »opfundet i Kina« og samtidig et forbrugerdrevet samfund.

Det er korrekt, at Kina står over for højaktuelle udfordringer. De produktionsmetoder og industrier, som Kina hidtil har anvendt, er energitunge, forurener og har lav værdiskabelse. Kineserne er kun 10-30 pct. så effektive som de avancerede økonomier. Ifølge tænketanken McKinsey Global Institute anses det ikke for at være urealistisk, at Kina kan opretholde en vækstrate på helt op til seks pct. frem til 2025 – dog konkluderes det, at en tredjedel til halvdelen af denne stigning skal komme fra en forbedring i produktiviteten og via innovationstiltag. Det er det, som CM2025 adresserer.

Den lave produktivitet kan i overvejende grad tilskrives den manglende historiske anvendelse af robotter i den kinesiske produktion. Kina anvender kun 49 robotter pr. 10.000 arbejdere, hvilket kun er halvt så mange robotter som de gennemsnitlige vestlige økonomier anvender i produktionen – og udgør kun en femtedel af USAs implementering af samme.

Man kan diskutere, om den største fordel ved at automatisere produktionen i Kina er lavere produktionsomkostninger. Robotter vil nemlig tillige medføre større produktivitet, færre fejl, forbedret kvalitet, sikkerhed og hastighed.

Selv med et så stort effektiviseringspotentiale sidder Kina allerede på 20 pct. af den nuværende globale produktion – og det er sket fra stort set år 2001, hvor Kina kom ind i WTO – og faktum er, at Kina i dag dominerer mange produktionsindustrier. Det er en fordel, som Kina næppe vil give afkald på.

Kina har meget naturligt valgt at drage fordel af denne position ved øget effektivisering gennem et større samspil mellem en øget digitalisering af produktionen med »cyberfysiske« systemer, der bygges ind i produktionen; hvor big data og cloud computing føder informationer, der deles og analyseres langs hele værdikæden, og hvor forbundne netværk af medarbejdere og robotter interagerer og arbejder sammen.

Det, vi ikke har forstået i Vesten, er, at såfremt man opfatter Kina som et stagnerende produktionsland, så kan man komme til at træffe forkerte investeringsbeslutninger. Kinas CM2025 burde tværtimod være en advarsel til industrien i Europa om, hvor der næste gang vil opstå udfordringer for Vesten, hvis de ikke tilsvarende adopterer big data, IoT og robotteknologi.

På trods af, at Danmark for nyligt er blevet udnævnt som Europas mest IT-venlige folk, så må det ikke blive en sovepude, men bør i stedet benyttes som springbræt til, at Danmark kommer endnu mere i front, således at vi også kan stå distancen på sigt. En opfordring som såvel Jason Lan, Fl. Besenbacher og Claus Jensen også lægger op til.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk

15BUSFlere-modefirmaer-pr#2.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen