Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Debat: Derfor kommer politikerne til at tale om selskabsskat i 2017

DI
»Syv europæiske lande sænker selskabsskatten i 2017. Resten af verden følger efter. Og det vil komme til Danmark.«

Syv europæiske lande sænker selskabsskatten i 2017. Resten af verden følger efter. Og det vil komme til Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 1989 var den formelle selskabsskattesats 50 pct. I dag er den 22 pct. Der er de seneste 20-25 år sket nedsættelser af selskabsskattesatsen, uanset om statsministeren har heddet Schlüter, Nyrup, Fogh, Thorning eller Løkke.

Lavere selskabsskat er dog ikke en særlig dansk tendens. Nøjagtigt den samme udvikling har vi set i resten af Europa. Og i 2017 sænker foreløbig syv europæiske lande selskabsskatten. Det gælder Storbritannien, Italien, Kroatien, Norge, Slovakiet, Luxembourg og ikke mindst Ungarn, der næsten halverer sin selskabsskat ned til 10-11 pct. Også i resten af verden sker der i disse år nedsættelser. I Japan, Indien, Canada og måske også i USA, hvor Donald Trump har luftet planer om markant lavere selskabsskat.

Nogle læsere sidder nok nu og tænker – hvorfor dog i alverden den store iver? Det er jo næppe et stort folkekrav at sænke selskabsskatten. Ofte næsten tværtimod. Så hvorfor alle disse nedsættelser?

FILES-US-MEXICO-WALL-TRUMP

Grundlæggende fordi selskabsskatten er konstrueret som en rigtig dårlig skat, da den fjerner penge fra virksomhedernes investeringer i nyt og moderne udstyr. Udstyr, der styrker medarbejdernes muligheder for at være produktive og innovative. Efter betaling af selskabsskatten kan den resterende del af overskuddet nemlig geninvesteres i virksomheden. Hvis ejerne af selskabet derimod trækker overskuddet ud af virksomheden, betales yderligere skat på op til 42 pct.

Mange virksomheder agerer i dag meget internationalt. De er en del af en større koncern, hvor det hvert år skal besluttes, i hvilke afdelinger og i hvilke lande der skal investeres og hvor meget. Her spiller det direkte ind, hvad selskabsskatten er. Og alle lande ønsker, at der skal investeres i arbejdspladser og godt udstyr til medarbejderne i netop deres virksomheder.

Men der er også undtagelser. F.eks. har Belgien og Frankrig stadig høje selskabsskattesatser. Formelt i hvert fald. For mens vi i Danmark løbende har sat selskabsskatten ned og samtidig har begrænset fradragsmulighederne og dermed har skabt meget ens skatteregler for alle typer virksomheder, så har andre lande valgt at gå andre veje.

19BUSDanica-Pension-Pension.jpg

I Frankrig er der flere fradragsmuligheder – så selv om den formelle sats er høj, er der relativt få, der effektivt betaler den. I f.eks. Belgien har man haft villighed til at lave særlige individuelle skatteaftaler med udvalgte større virksomheder. Den vej bliver dog stadig sværere, da EU-Kommissionen har sat forstærket fokus på at begrænse dette for at sikre ens og lige konkurrence.

Men er det ikke dyrt at nedsætte selskabsskatten?

Jo, det koster nogle penge. Dog har den danske stats indtægter fra selskabsskatten stort set været upåvirket af udviklingen de seneste 20-25 år. Og så skal vi huske, at det kun er ca. hver tiende skattekrone fra aktiviteten i den private sektor, der kommer fra selskabsskatten.

Ni ud af ti skattekroner fra den private sektor kommer fra alle andre skatter og afgifter.

I Danmark har vi brug for et relativt højt skattetryk for at finansiere vores fælles udgifter til f.eks. forskning, uddannelse, sundhed og infrastruktur. Men hele forudsætningen herfor er, at vi har et erhvervsliv og arbejdspladser blandt de bedste i verden. Og derfor skal vi sørge for at sikre, at virksomhederne allerhelst vil investere og udvide i Danmark.

Her er selskabsskatten uhyre vigtig. Og når selskabsskatten i stigende grad sænkes i udlandet – så kommer vi også til at se på den i Danmark.

22BUSAftale-om-nye-ejendoms.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Frem mod sidste runde i det franske præsidentvalg er Sampension særlig opmærksom på faktorer, der kan ryste eurozonen.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen