Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Danmark misser en kæmpechance, Brian Mikkelsen!

1
Brian Mikkelsen og Thomas Gammeltoft. Foto:

SYNSPUNKT. Media, film- og tv-produktioner er big business, men Danmark optræder som et uland, når det gælder økonomisk støtte og ordentlige rammebetingelser, skriver Thomas Gammeltoft, direktør, Copenhagen Film Fund.

Jeg var i Berlin i sidste uge til film­festival, hvor både de nyeste film og tv-serier bliver præsenteret. Jeg har i mine 25 år i filmbranchen aldrig oplevet så stor interesse for dansk film og danske tv-serier, for dansk talent og vigtigst af alt for vores høje production value, som det så fint hedder – altså kvaliteten af det, vi producerer.

Alle de danske skuespillere og film­instruktører vi p.t. har i Hollywood, der er med til at præge de store internationale tv-serier, og alle de priser vi vinder for vores spillefilm, er alt sammen med til at gøre Danmark til et af de hotteste tv- og film­lande i verden lige nu.

Det mærker man tydeligt på sådan en festival. Men der er også et stort spørgsmål, som jeg blev stillet igen og igen. »Hvorfor f…. skal vi lægge vores produktioner i Danmark, når mange af jeres egne produktioner efterhånden bliver produceret i udlandet, fordi der er flere penge at hente dér?«

05BUSDICTE-104619.jpg

Danmark er som et uland, når det handler om økonomiske incitamenter til at producere her. Sammen med bl.a. Grækenland og Portugal er vi et af få europæiske lande som ikke har de såkaldte produktionsrabatter, der er med til at udvikle den lokale industri ved at tiltrække udenlandske produktioner. Skal vi i Danmark have nogen som helst chance for at vækste den danske digitale visuelle industri yderligere, så skal politikerne altså få gang i en national erhvervsordning, der skaffer de rigtige rammebetingelser for produktionsrabatter.

Film og tv er ikke bare kulturbærende og en vigtig del af vores samfundsudvikling, det er også big business. Og her misser vi big time i disse år. Der er et kæmpe vækstpotentiale for Danmark, og et oplagt tag-selv-bord for Brian Mikkelsen, da en produktionsrabat vil medføre, at store film- og tv-produktioner vælger Danmark, fordi vi har talentet, og lige nu bliver betragtet som et kreativt hub. Vi har en sund dansk film- og tv-branche båret af kulturstøtten, som skaber talenterne og sikrer det lokale marked, men der er et kæmpe uudnyttet potentiale. De seneste tre investeringer, som Copenhagen Film Fund har lavet i internationale produktioner, har givet et afkast på gennemsnitligt 1:5, det vil sige, at produktionerne bruger fem gange den investering, som er lagt i dem, og det bidrager kolossalt til værditilvæksten i vores samfund. På tv-serien Embassy Down spenderer det tysk/amerikanske selskab Red Arrow International 90 mio. kroner på produktionen i Danmark mod en investering på kr. 13 mio. kr. Det resulterer i effekter på minimum 140 mio. kroner i BNI-bidrag (Bidrag til bruttonationalindtægten – en måleenhed for værditilvækst).

23BUSAsien-i-dag-200344.jpg

Men det er langt fra de eneste effekter af sådanne investeringer. Det har også stor samfundsmæssig betydning. De visuelle og fortællebærende kompetencer, som er essensen i spillefilm og tv-serier, bliver brugt i alle industrier og sektorer, hvor læring, simulationer og virtuelle visualiseringer indgår. Understøtter og udvikler vi ikke disse kompetencer, så falder Danmark ud af den internationale konkurrence i den digitale udvikling, og det har lige præcis Danmark som et land uden så mange andre råstoffer ikke brug for. Derfor er produktions­rabatter vigtige i tillæg til kulturstøtten, så vi kan bygge oven på kulturstøtten og sikre Danmark som et land på toppen af den digitale udvikling.

Jeg er på vej til USA, hvor Danmark igen er nomineret til en Oscar for bedste udenlandske spillefilm (Under Sandet). Jeg skal mødes med et par af de allerstørste internationale streamingtjenester om mulige produktioner i Danmark og med dansk talent. Men uden en produktionsrabat lægger de deres produktioner i et andet land tæt på os, alene fordi prisen hos os er væsentlig højere. Der sker således en konkurrenceforvridning, når vi ikke kan tilbyde det samme, som de lande vi ofte sammenligner os med – England, Tyskland og Frankrig.

Og så er det lidt ligegyldigt at stå tilbage med fornemmelsen af, at Danmark er hot, og man har det største talent, hvis man slet ikke får nok ud af det. Det er en skam, at vi ikke smeder, mens jernet er varmt.

Operahuset, Sydney

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen