Berlingske Business

Brug den arbejdskraft vi allerede har

17BUSRB-PLUS-Dating-skal-fa.jpg
Kun få flygtninge er i job, samtidig med at der er mangel på arbejdskraft i flere sektorer. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

Økonomi. Hvis vi vil, kan de 19.000 nytilkomne flygtninge gøre en stor forskel på arbejdsmarkedet.

Siden 2015 er ledigheden for medlemmer af 3F, som organiserer de kortest uddannede, faldet fra ca. 23.000 til kun 13.000, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 5,3 procent. Det adskiller sig ikke stort fra den samlede ledighed, som er på 4,3 procent.

Selv om jobmarkedet ikke er rødglødende, tærer vi på de sidste reserver, så nu og her behøver vi ikke at frygte, at robotterne overtager det hele. Der er masser af job­åbninger, og næsten alle har muligheden, hvis de kan og vil.

Der er ingen tvivl om, at vi mangler ingeniører og IT-folk, men sandheden er, at der også mangler folk, der kan tage fat i detailsektoren, i byggeriet, på hoteller, restauranter og inden for rengøring. Det er den type job, som de færreste danskere ønsker sig, og derfor er det ærgerligt, at vi ikke er bedre til at udnytte den arbejdskraft, som kunne træde til allerede nu, hvis blot nogen ville ansætte den.

13BUSPix1-Indslusning-13120.jpg

Her tænker jeg på den store gruppe på 19.000 flygtninge og familiesammenførte, som i 2015 oversvømmede det danske motorvejsnet, og som i dag koster os op imod fire mia. kroner om året i integrationsydelse og udgifter til diverse programmer, som desværre bliver brugt forkert.

Det har også menneskelige konsekvenser, for hvad er et liv uden udsigt til andet end lediggang?

Axcelfuture satte denne sommer fokus på problemet med Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) i spidsen for en arbejdsgruppe, der også talte Dansk Røde Kors og en gruppe store virksomheder. Baggrunden var, at kun 25 pct. af de nytilkomne flygtninge er kommet i beskæftigelse. Det er en markant stigning siden 2015, hvor andelen kun var på ti pct., men fortsat alt for få, når vi sammenligner med etniske danskere, hvor tallet er 75 pct. Kun en lille del af flygtningene er dog i ordinære fuldtidsjob. Den såkaldte IGU-ordning, som blev udlagt som banebrydende, har heller ikke vendt udviklingen. Under 700 flygtninge er i gang ét år efter ordningens fødsel, og en del forløb er blevet afbrudt før tid.

RB PLUS Jobindsats for flygtninge gør en forskel Flygtningekvin

Det er indlysende, at en del af problemet er, at en stor del af de 19.000 flygtningene har dårlige sprogkundskaber og er uden formelle kompetencer. Navnlig kvinderne er dårligt rustet, bl.a. fordi der ikke er tradition for, at de arbejder uden for hjemmet. Kan det overhovedet lade sig gøre at få disse mennesker i beskæftigelse uden at indføre en form for indslusningsløn, som mange har peget på som eneste løsning?

Axcelfutures arbejdsgruppe leverede 17 forslag, som inden for rammerne af den danske model gør et forsøg. Arbejdet begynder i kommunerne, som har ansvaret for integrationsindsatsen. Vi kan se, at det virker at få flygtningene ud i virksomhederne hurtigt, men at mange kommuner desværre fokuserer for meget på sprog- og jobsøgningskurser, der ikke har den store beskæftigelseseffekt. De såkaldte »branchepakker«, der er udviklet af foreningen Nydansker, letter samspillet mellem flygtninge og virksomheder, og de har et stort potentiale, hvilket er tydeligt i kommuner som Vejle og Frederiksberg. Får vi resten af kommunerne til at gå samme vej, kan vi håbe på, at beskæftigelsen for de nytilkomne flygtninge kan komme op over 50 procent. Planen ligger der – nu er det bare om at komme i gang.

Billede

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen