Berlingske Business

Bankreguleringen efter finanskrisen - paraderne hænger allerede

RB PLUS Rød blok sikrer Claus Hjort kommuneaftale
Brian Mikkelsen (K). Foto:

Synspunkt. Erhvervsminister Brian Mikkelsen tager fejl, når han siger, at bankerne bliver mobbet. Det er nu, der skal strammes op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erhvervsministeren mener, at bankreguleringen tager overhånd, og at mobningen af banker nu skal stoppe, fordi situationen i dag er en anden end under finanskrisen. Men paraderne bør ikke sænkes, der bør tværtimod strammes op.

Under finanskrisen kom danske banker i problemer, og staten garanterede for bankernes forpligtelser. Var det gået helt galt, kunne staten være gået bankerot.

En normal virksomhed kan gå konkurs, hvilket tilskynder til en effektiv risiko­styring. Men hvis staten garanterer for en bank, mistes tilskyndelsen til risikostyring. Og en garanti reducerer bankens låne­omkostninger, mens statens lån bliver dyrere. Det er implicit statsstøtte, der i 2014 havde en værdi på 10–17 mia. kr. i Danmark.

Billede

Men hvis store banker går ukontrolleret konkurs, kan det ramme samfundet bredt, f.eks. i form af en ny finanskrise og risiko for statsbankerot – det kan en ansvarlig regering heller ikke leve med. Bl.a. derfor er bank­regulering nødvendig.

EUs løsning på den gordiske knude er implementering af »Basel III«, hvor hovedprincipperne er høje kapitalkrav og kontrolleret håndtering af nødlidende banker.

Kapitalkravene blev formelt set strammet med Basel III, men Krakas Finanskrise­kommission har påvist, at basiskapital­kravene til de største banker reelt ikke blev strammet i forhold situationen før krisens udbrud. Det skyldes, at bankerne forud for finanskrisen fik lov til at anvende de såkaldte IRB-modeller i opgørelsen af deres risikovægtede aktiver.

Kontrolleret krisehåndtering

Krisehåndteringsdirektivet skal sikre kontrolleret krisehåndtering: Et bærende element i direktivet er såkaldt bail in, hvor bankens ejere og kreditorer skal bidrage med mindst de første otte pct. af passiv­siden. Der skal foreligge individuelle afviklingsplaner, der afspejler bankernes forskelligheder. Der skal opbygges fælles reservefonde under Bankunionen – nationale, hvis man står udenfor. Fondene skal sikre, at store banker i krise ikke udløser en ny finanskrise, hvis problemerne ikke kan håndteres med bail in.

Brian Mikkelsen og miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen.

Italiensk storbank i krise

Den italienske bank, Monte dei Paschi, ­bestod i sommer ikke en vigtig stresstest og skal rejse mere kapital. Men det kniber alvorligt. Krisehåndteringsdirektivet bør, hvis det går galt, sikre en kontrolleret afvikling/rekapitalisering, men den politiske virkelighed er anderledes: Der er et massivt politisk pres fra mange småinvestorer for at redde dei Paschi, uden at ­aktionærer og kreditorer belastes.

Krisehåndterings­direktivet indeholder en kattelem, der under helt særlige vilkår giver staten mulighed for at træde til uden forudgående bail in. Finanskrisekommissionen har tidligere påpeget, at kattelemmen i praksis kan sætte krisehåndteringsdirektivets principper ud af kraft. Og The Economist vurderer det sandsynligt, at den italienske regering vil benytte netop denne mulighed.

Brian Mikkelsen og miljø- og fødevareministeren Esben Lunde Larsen.

I så fald er krisehåndteringsdirektivet ikke garant mod statsstøtte, og vi har på kerne­reguleringen ikke distanceret os afgørende fra situationen inden finanskrisens udbrud.

Det er ikke ualmindeligt, at de politiske parader sænkes, når krisebevidstheden aftager. Det kaldes reguleringscykler og betød slap bankregulering op mod finans­krisens udbrud. Men kravene til de store bankers basis­kapital er reelt ikke forøget, og kattelemmen i krisehåndteringsdirektivet kan være en ladeport. Der er et fortsat behov for at stramme bankreguleringen, og ikke – som erhvervsministeren lægger op til – det modsatte.

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension fik en god start på året med relative høje investeringsafkast til kunderne. Samlet set gav Q1 et positivt afkast på 2,7 mia. kr. for alle investeringer – i samme periode sidste år var dette...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen