Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

5 misforståelser om »Udkantsdanmark«

06BUSDanmark-161032.jpg
Illustration: Iris.

Vækst er ikke et nulsumsspil, hvor en taber det, en anden vinder. Vækstcentre findes i alle egne af landet.

Nationalt storhedsvanvid, tænker mange sikkert, når vi i et lille land med 5,5 millioner indbyggere og kort afstand fra den ene ende af landet til den anden taler om udkantsproblemer. Nok er vi ikke helt så ­store som Sverige eller Norge, men ligesom i resten af verden sker der også en urbanisering i vores eget dejlige land. Ikke så voldsomt som i mange andre lande, men den sker.

Når befolkningen i stigende grad flytter mod byerne, udfordrer det landområderne og ikke mindst de virksomheder, som ligger der. Det vigtigste råstof for mange virksomheder i dag er gode medarbejdere.

Blodpropper slår hårdt i yderområder Minister: Realistisk at

Derfor har vi i DI sammen med virksomhederne analyseret deres geografiske muligheder og udfordringer. Og der er virkelig både muligheder og udfordringer. Vi er i dialog med embedsmænd, politikere og meningsdannere for at skabe vækst i hele Danmark, og i den snak er vi stødt på en række misforståelser, som jeg gerne vil forsøge at mane i jorden.

Misforståelse 1: Måske behøver vi slet ikke vækst her hos os

Jo, for selv om vi økonomer nørder med forskellige faglige termer, vækstbegreber og mål for velstand, så ændrer det bare ikke på den virkelighed, at det er ubetinget bedre for ethvert (lokal-)samfund, når der kommer nye arbejdspladser, frem for at der kommer afskedigelser og nedlukninger. At der kommer mere aktivitet til byen og ikke mindre. At kommunens budgetter vokser, at der bliver flere penge ude på den enkelte skole eller institution, fordi det går fremad og ikke tilbage. For virksomhederne er vækst et spørgsmål om overlevelse. For borgerne er det et spørgsmål om enten fremgang eller tilbagegang. Så jo, vi behøver vækst. Uanset hvordan vi så måler den.

Dong

Misforståelse 2: Dem inde i byen har taget vores vækst

Nej. Hvis vi som borgere ikke oplever vækst, som de gør i andre områder, så er det ikke fordi, nogen har taget væksten fra os. Vækst er ikke et nulsumsspil, hvor den ene taber det, den anden vinder. Det er lige modsat. Vækst i et område spreder sig som ringe i vandet. Det bedste, der kan ske, er at der kommer nye arbejdspladser i din kommune. Det næstbedste er nye arbejdspladser til nabokommunen. Og hvis det går lige modsat, at en stor virksomhed lukker ned i nabobyen, så er det ikke sådan, at der automatisk er mere vækst til dig. Tværtimod. Så jo mere vækst, des bedre. Uanset hvor i landet. Vækst er ligesom et smil – ­­den breder sig.

for

Misforståelse 3: Alle de unge flytter jo alligevel til hovedstaden

Nej. Ganske vist er København vokset i størrelse over de seneste årtier. Flere og flere i de erhvervsaktive aldre er flyttet til. Men det ser vi også i Aarhus, Aalborg og Odense. Og i f.eks. Viborg, Randers, Horsens, Kolding, Vejle og Slagelse. For jo, der sker en urbanisering mod de helt store byer, men også fra landet ind mod de lokale større byer. Dermed er der stærke vækstcentre i alle egne af landet. Og næsten uanset hvor en virksomhed ligger, vil medarbejderne kunne nå dertil fra mindst et af disse centre inden for en times pendlingsafstand.

Danmarkskortindkomst

Misforståelse 4: Det er svært som kommune at stille noget op

Nej, det er det på ingen måde. En stor DI-undersøgelse med over 7.000 deltagende virksomheder viser, at hvis kommunen lægger sig i selen og gør en forskel, så har det i den grad en positiv effekt. Blandt de virksomheder, der oplever, at kommunen er en medspiller, vil otte ud af ti foretrække at blive liggende, selv om de hypotetisk frit kunne skifte placering. Blandt de virksomheder, hvor man ikke oplever medspil fra kommunen, er tallet kun fire ud af ti. Så virksomhederne værdsætter i dén grad, når kommunen skaber gode lokale rammer for dem. Når det er sagt, vil det være oplagt at give kommunerne en endnu større belønning, når de sikrer vækst og arbejdspladser. For eksempel afleveres i dag langt det meste af selskabsskatten jo til staten. Sådan behøver det jo ikke nødvendigvis at være.

Construction workers working on scaffolding,Man Working on the Working at height with blue sky at construction site

Misforståelse 5: Globale virksomheder ligger jo ikke uden for storbyerne

Jo, mange af dem gør faktisk. Både store virksomheder med mange arbejdspladser, der afsætter for mange milliarder kroner til mange lande og små virksomheder med måske ti ansatte, der er globalt førende inden for lige præcis deres nichefelt. Og så længe de kan ligge der – store som små – og samtidig være globalt konkurrencedygtige, så vil de helst blive liggende.

Derfor handler det om at give dem så gode lokale rammevilkår som muligt.

06BUSNybyggeri-af-parcelhus.jpg

Få det bedste debat fra Business.dk hver fredag.

Se alle nyhedsbreve

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen