Regering og erhvervsliv vil have at de unge bliver hurtigere færdige med deres studier - MEN erhvervslivet kræver at den unge kandidat har betydelig erhvervserfaring OG international erfaring før han/hun kan komme i betragtning.

Det rimer ikke.

Regering og erhvervsliv vil at samfundet satser på uddannelse og forskning, men unddannelsesområdet beskæres bestandigt.

Det rimer ikke.

Regering og erhvervsliv vil at samfundet satser på innovation og udvikling, men de unge duer ikke.

Det rimer heller ikke.

Man kunne blive ved...

På den ene side opfordrer politikere m. fl. danskerne til at være internationale, rejse ud i verden og studere, arbejde o.s.v. På den anden side har selvsamme politikere med stor opbakning fra befolkningen udarbejdet en stribe love, der med stor nidkærhed systematisk behandler udlandsdanskere som andenrangsborgere.

Jeg er universitetsuddannet i Danmark og tog på et udenlandsk praktikophold i forbindelse med mine studier. Min mexicanske hustru er ligeledes akademiker og har mange års erfaring i ledende marketingjob i nogle af verdens største medicinalfirmaer. Da vi for 9 år siden fik at vide, vi var uegnede til at bo i Danmark, valgte vi at slå os ned i hendes hjemland, hvor vi begge har jobs i internationale selskaber. Her kan jeg konstatere, at Mexico til trods for enorme problemer på mange områder (helt uden sammenligning med danskernes miniatureproblemer) er langt mere interesseret i at støtte mexicanere i udlandet, end Danmark er i at fastholde forbindelsen til udlandsdanskere. Eksempelvis tillader Mexico dobbelt statsborgerskab. Modsat Danmark tillader Mexico ligeledes, at udlandsmexicanere kan stemme, når der er valg i hjemlandet. Danmarks interesse i udeboende danskere synes derimod mest at handle om at forsøge at opkræve skatter af folk, der ikke længere bor i landet!

Enkelte gange har jeg sendt ansøginger til danske firmaer, der søger efter internationale medarbejdere. Ligesom flere af mine medskribenter har jeg oplevet en total mangel på interesse. Bare at besvare ansøgningen synes at være en uoverkommelig opgave, selv om jeg i flere tilfælde mener at opfylde næsten alle efterspurgte krav.

Hvis man søger personlig udvikling, kan det stærkt anbefales at rejse ud i den store verden. Er drømmen derimod et liv i trygge, forudsigelige rammer er det bedre at blive i Danmark. Hovedparten af danske politikere og erhvervsledere belønner ikke internationale erfaringer. Tværtimod!

Mon ikke en stor del af dagens studerende afholder sig fra udlandsophold ene og alene fordi de ikke ønsker at bo et sted, hvor man ikke kan/må drikke sit daglige kvantum alkohol.

Jeg kan med min bedste vilje ikke forstå hvad det skulle være på LEGO som ikke kan varetages af en ganske almindelig gennemsnitlig ny kandidat fra et ganske almindeligt gennemsnitligt universitet og iøvrigt er noget som man kunne finde på at sætte et "grønt" nyuddannet menneske til.

Ja, ja selvfølgelig kan en nok så dygtig nyuddannet kandidat være helt værdiløs i stillinger der kræver erfaring og specifik forretningsmæssig indsigt - men det er jo heller ikke noget en forretning, der vil sig selv det godt, kunne finde på at sætte en nyuddannet til.

Ønsker en stor international koncern som LEGO at have medarbejdere med et internationalt tilsnit, er den helt logiske vej da enten at udvikle medarbejdere i internationalt øjemed, som LEGO jo nemt kan gøre i og med at det er en international koncern - eller hvis de gerne vil have amerikanske, kinesiske eller franske medarbejdere kan de jo bare ansætte dem - men LEGO skal squ' ikke komme og fortælle mig at amerikanske, kinesiske eller franske medarbejdere er mere international orienterede end danske - de er jo lige netop karakteriseret ved IKKE at interessere sig for andre kulture end deres egen, symboliseret i deres helt generelle manglende evne til at gide at tale et andet sprog end deres modersmål og har meget store blokeringer mod at acceptere andre måder end den de er vant til. Som en lille anekdote: Jeg var på en amerikansk ejet hollandsk virksomhed (i holland). For det første mente de amerikanske chefer (ja, tænk over det!) at engelsk var hovedsproget i Holland, det kunne så gå, da hollændere, lige som danskere, er ret fleksible. Det der gav mange flere problemer var at de amerikanske chefer slet ikke kunne tolererer at hollandsk mandemode (i hvertfald på det tidspunkt) dikterede at jeans var "pænt" - nej, nej "Man" havde "suit" på og skjorten var hvid og nystrøget - for sådan gjorde man!
Og det er nok rigtigt - i USA...

Prøv at gå ned og be' om en pasteuriseret ost til din gravide kone i et supermarked i frankrig, uden at kunne tale fransk - de gider ikke engang at forsøge at finde ud af hvad du mener! Og skulle de finde ud hvad du mener (efter at have fået hjælp af en tilfældig fransktalende turist som jo, som alle ikke-franskmænd og ikke-amerikanere, kan tale bare en smule fremmedsprog) så bliver de fornærmede over at deres ost ikke er god nok, og siden de er franske og du er fremmed er problemet nok at man ikke har nogen god kultur, og sikkert er tysker.

Så lad os ikke begå den fejl at identificere det store og udenlandske med "internationalt".

Efter 10 år som konsulent i lille DK, hvor jeg i al min middelmådighed dog har haft et vist indblik i mange organisationer er mit klare indtryk at der ikke er noget som helst galt med de nyuddannede kandidater - nogle er bedre end andre - men der sættes ikke pris på mange af dem og mange visner (hvem gider at rette chefens stavefejl og skrive referat når man måske er uddannet på højt niveau i tysk litteratur&kultur eller skrev speciale i plasma-fysik?)
Eller virksomheden der synes at deres ny-ansatte ingeniør er fagligt dårligt kvalificeret fordi han fra første dag ikke er bekendt med denne gårsdagens teknologi som virksomheden tjener sine penge på (og der hjælper det ikke den nyudannede at forsvare sig med at man underviser i morgendagens teknologi på DTU, og ikke produkter der blev udtænkt for 10 år siden - for det er jo "høj teknologi" virksomheden, selv, mener de laver!)

Et problem er at erhvervsstrukturen i DK for stor del består, internationalt set, af lille-lille-bitte til lillebitte virksomheder der ikke gider (eller kan) investere i unge lovende mennesker. Det er derfor de gerne vil have at man har erhvervserfaring gennem dumme, ikke-kvalificerende, studiejobs - for de gider ikke betale de lærepenge der jo skal til for at det unge menneske skal kunne begå sig i et professionelt miljø - og så kan de så beklage sig over uengagerede kandidater på 28-30 år der affyrede ungdommens sidste kraft og energi på endelig at få specialet færdigt og nu mest af alt er interesserede i faste arbejdstider og fast løn, så huset kan betales og de har tid til deres små børn. Det er ikke overraskende og det gælder også for amerikanere på 28-30 år - de har bare brugt ungdommens sidste kraft og energi i en ægte professionel sammenhæng - siden de blev færdige som 24 årige og ikke spildte tiden på lavt betalte dumme-jobs.

Der er en destruktiv diskurs i det her land, hvor "man" (det vil sige dem der bestemmer og sidder på flæsket) er enige med sig selv om at problemerne skyldes "de unge" og universiteterne og ikke at de selv bare er dårlige til at drive forretning og er hårdt pressede af tyskere og kinesere, der åbenbart godt kan få forretningen til at køre rundt (på trods af at deres unge ikke er en tøddel mere "internationale" eller er uddannet på bedre universiteter).

Som mange andre har påpeget er det meget svært at finde studieophold i udlandet, hvor man kan få godkendt merit for de fag man tager på sit udlandsophold.

Derudover er der på f.eks. Ingeniøruddannelsen i IT og Kommunikation har utrolig få valgmuligheder for udlandsophold, netop fordi at de kræver at pensum skal matche de samme fag som vi læser herhjemme.

Og det er desværre meget typiske på professionsbachelor uddannelserne, at der undervises i fag som traditionelt set aldrig er blevet undervist i uden for danmark.

Studerende i resten af Europa (og Tyrkiet) har det meget nemmere, da de har traditionelle studiegange, som matcher godt op med hinanden.

Og sidst men ikke mindst er der alt papirarbejdet, og dårlige muligheder for at ansøge -- og man skal jo søge næsten et år i forvejen -- men først efter man har læst mindst 4 semester.

Det gør det overordnet så kompliceret at det ikke er fordi vi ikke vil -- det er typisk fordi vi ikke må!

Jeg ville virkelig ønske at medierne ville undersøge det fra de studerendes perspektiv, frem for gang på gang at citiere erhverslivet eller videnskabsministeren. Det ville også pynte på deres troværdighed!

- Claus, stud.polyt.it. på Ingeniørhøjskolen i Århus

Ingen tvivl om at studerende skal ud af Danmark og se hvad der foregaar udenfor. Men - I min optik er et semester i udlandet ikke noget der giver international ballast i saerlig hoej grad. Man bliver ikke global borger af at bo 3-4 maaneder i et andet land. Alle der har vaeret paa udveksling ved at det er baade hyggeligt og sjovt, men det er langt fra en oplevelse der skaber mennesker i en faglig kontekst. Det de studerende istedet burde var at satse paa internships rundt om verden hvor man kan faa oplevelser og viden man kan bruge til noget.

CBS har dog vist sig meget firkantet at arbejde med i den kontekst. Paa en kandidat bestaar mange examener af en rapport og et mundtligt forsvar. Disse forsvar kan KUN tages i udlandet paa Udenrigsministeriets representationer hvor man skal betale timetakst for at faa adgang til video konference anlaeg med en observatoer tilstede. Det er ca 1000 kr pr paabegyndt time. Oven i det skal man betale for at CBS lejer video udstyr med tilhoerende tekniker hvilket loeber op i 2500 dkr plus moms og derudover selv daekke alle andre omkostninger der maette opstaa. OG den studerende er selv fuldt ansvarlig for et eksamen kan gennemfoeres - ifald den ikke kan gennemfoeres paa det fastsatte tidspunkt taeller det som et misbrugt forsoeg og man maa vente til en mulighed for retake opstaar.

Det koster altsaa minimum 3500 dkr at tage en examen af 30 minutters varighed....

Det betyder at stort set uanset hvor man er i verden vil det vaere billigere at betale en flybillet hjem til Danmark for at tage en examen af 30 minutters varighed - det blir hurtigt dyrt hvis man har internship eller arbejde i udlandet i en laengere periode udover sin skolegang og altsaa rammer ind i flere end een eksamen.

Hvis man oensker globale kandidater er man ogsaa noedt til fra skolernes og ministeriernes side at goere det muligt for de studerende at opholde sig i udlandet -udover 3-4 maaneder exchange ophold som i bedste fald er en hyggelig social oplevelse og uden at tage orlov fra studierne. Det goeres ved at tage internships eller arbejde i udlandet mens man foelger fag i Danmark. Men - hvis man skal bruge formuer og krydse tidszoner for at tage selv de simpleste examener fordi CBS ikke ejer videoudstyr eller kan acceptere SKYPE (selvom erhervslivet sagtens kan) er det et rigtigt daarligt bargain for de studerende.

I mit tilfaelde har det kostet en mindre formue at faerdiggoere min kandidat fordi jeg har maettet flyve paa tvaers af jorden for at afslutte flere fag af ovennaevnte aarsager.

Det er ikke paa den maade man udklaekker de verdensborgere som erhverslivet efterspoerger eller opfordrer flere studerende til at komme ud af de trygge rammer derhjemme. Der savnes fleksibilitet.

Jeg startede på CBS i 1999 og dimitterede i 2006, hvilket vil sige, at jeg brugte "2 år for meget" på min kandidatuddannelse. Disse 2 års forlængelse skyldtes dels et udlandsophold samt et udvekslingsophold på min kandidat, der endte med, at jeg valgte at tage et semester ekstra med valgfag på CBS, da det helt enkelt var "lettere" end at opfylde de ekstra krav, der blev stillet for at få merit fra et universitet CBS ellers selv havde godkendt.

Sidenhen er muligheden for at vælge valgfag på universiteterne svundet ind grundet et ønske om at styrke linjernes faglige profiler. Dette gør det endnu sværere at tilrettelægge et udvekslingsophold, der både giver merit og gør det muligt at færdiggøre sin uddannelse til tiden.

Samtidig skriger politikerne og erhvervslivet efter ung, der går den lige vej fra gymnasiet til universitetet, hvor de skal være færdige helst før nomeret tid.

Dette harmonerer jo ikke med ønsket om, at vi så samtidig skal dygtiggøre os i udlandet - vi kan altså både blæse og have mel i munden på samme tid.

En anden medvirkende faktor er faktisk den glædelige, at niveauet på vores egne universiteter er meget højt - i hvert fald på CBS - og som údvekslingsstuderende i Canada følte jeg, at jeg både kom til ringere faciliteter og laver fagligt niveau, hvilket ikke just medførte at jeg promoverede for de yngre studerende, at de skulle tage ud. At niveauet på de danske universiteter er højt, kan også læses i antallet af udvekslingsstuderende, der kommer til Danmark. På min linje på CBS var 40 % udvekslingsstuderende, og på den måde fik man som dansk studerende stor kontakt til det udenlandske studiemiljø.

Min konklusion er, at danske studerende i højere grad bliver hjemme, fordi samfundets forventninger til én om hurtig studiegennemførsel, strammere SU-regler og mere bundne studieordninger i kombination med et højt fagligt ag facilitært niveau på uni'erne i DK gør det mindre attraktivt for de studernde at søge ud.

Taget dette i betragtning, synes jeg, at det er en gratis omgang for Christian Iversern at komme med.

Mit resultat af udlandsophold var to fine afsluttede universitetsuddannelser - og en vurdering fra CIRIUS om hvad uddannelsen modsvare i det danske akademiske system.
Regningen på studieafgift var i nærheden af 75.000 Dkr (for 15 år siden, vel at mærke), plus de ekstra udgifter som er forbundet med at flytte til udlandet og retur igen. En meget stor del af udgiften selvfinancieret.
Resultat: Et dansk jobmarked som ikke forstår uddannelsen eller gider sætte sig ind i det, og som derfor frasortere til fordel for dem med danske uddannelser og danske titler.

Jeg vil til hver en tid anbefale studerende at tage ud, men forstår godt hvis mange simpelthen opgiver pga. det økonomiske aspekt, og den manglende forståelse når man så kommer hjem.

Hvor mange år er det i øvrigt man skal have boet i DK for at være berettiget til folkepension nu...?