Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dankortet gløder i påsken

Dankortet bliver kun brugt mere i juledagene end i påsken. Onsdag sættes der ny rekord, vurderer Dansk Erhverv.

Dankortet får brug for påskeferie eller mindst et par fridage efter onsdag. Ifølge Danske Erhverv bliver det lille kort nemlig brugt ekstra mange gange onsdag inden påske. Sidste år var der 3,8 millioner transaktioner på dagen, men i år ventes kortet at blive brugt mere end fire millioner gange.

Og danskerne bruger blandt andet dankortet til god mad, vurderer Claus Bøgelund Nielsen, underdirektør i De Samvirkende Købmænd.

- Vi bruger gerne lidt ekstra penge i påsken, hvor den blandt andet står på specialøl frem for den almindelige øl. Men også de øvrige madvarer som kød, vin, chokolade og grøntsager skal være af høj kvalitet, når danskerne køber ind til påskefrokosten, siger han.

Dankortet bliver kun brugt mere i de sidste dage inden jul. /ritzau/

 




Markedet lige nu