Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ugens op- og nedture i erhvervslivet

16BUSOp1-115953.jpg
Advokat N.E. Nielsens fald fra tinderne var enormt, da han ydmyget måtte forlade bestyrelsesformandsposten i Amagerbanken nogle måneder før konkursen i 2011, Men nu begynder det at lysne for ham.

Opture

N.E.s sejr

Advokat N.E. Nielsens fald fra tinderne var enormt, da han ydmyget måtte forlade bestyrelsesformandsposten i Amagerbanken nogle måneder før konkursen i 2011. Efterfølgende blev han og flere andre medlemmer af den tidligere ledelse sigtet af politiet, og statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, rejste erstatningssag mod ham og de øvrige for 900. mio. kroner.

Undervejs forlod han advokatfirmaet Bech-Bruun, hvor han i en menneskealder havde været en førende kraft. Samtidig kæmpede han med sin kræftsygdom, men indtrådte alligevel som partner hos LETT Advokater, som manglede en mand med erfaring i virksomhedshandler.

Men så begyndte det lige så stille at lysne. Først frafaldt Bagmandspolitiet sigtelserne mod bankledelsen – der var altså ikke noget strafferetligt at komme efter. Erstatningssagen gik i gang i byretten i Lyngby, og efter mange, mange måneder kom udfrielsen i mandags, hvor hele den tidligere Amagerbank-ledelse blev frifundet. Sejrsglæden kan dog stadig nå at blive ødelagt, hvis Finansiel Stabilitet anker.

15BUSFormanden-for-Finans#2.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Bankernes fejl blev hans skæbne

Rasmussen tog stikket hjem

Artiklen fortsætter under billedet
16BUSOp2-120038.jpg
Nykredits direktør Michael Rasmussen. Foto: Henning Bagger

Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, gjorde i ugens løb en god handel og købte aktiemajoriteten i den kriseramte Vestjysk Bank billigt af staten. Prisen var 123 mio. kroner svarende til én krone pr. aktie samt en forpligtelse til at skyde et trecifret millionbeløb i en aktieemission. Kritiske medlemmer af Nykredits repræsentantskab raser sammen med Dansk Aktionærforening, mens finansminister Kristian Jensen (V) forklarer, at det var en god handel, fordi staten slap for en truende EU-sag om statsstøtte.

Og hvad skal Nykredit og Michael Rasmussen så bruge den vestjyske bank til? For det første til at glæde sig over, at det ikke var konkurrenten Jyske Bank, der fik fingre i den og dermed udbyggede sin position i Jylland. For det andet fordi Michael Rasmussen har brug for Vestjysk Banks filialnet til at markedsføre Totalkredits produkter, for der er langt mellem Nykredits banker i Jylland.

Mon ikke Michael Rasmussen får dysset de kritiske røster i repræsentantskabet ned og går på weekend med godt humør?

Kvotekonge i rekord

Artiklen fortsætter under billedet
16BUSOp3-120135.jpg
Fiskeskipper Henning Kjeldsen. Foto: Betina Garcia

Kvotekongen Henning Kjeldsen fiskede sidste år mere end nogensinde og tjente næsten 120 mio. kroner efter skat, hvilket er rekord. Egenkapitalen i hans selskab Gitte Henning A/S er dermed oppe på 400 mio. kroner. Henning Kjeldsen ejer fiskekvoter til en værdi af 800 mio. kroner, og han investerer på livet løs.

Henning Kjeldsen er blevet et symbol på den fiskeripolitik med køb og salg af kvoter, der i manges øjne har skabt en stribe storfiskere på bekostning af de små. Kvotepolitikken var for nylig med til at rejse en storm mod fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som ikke havde fået fortalt Folketinget tydeligt nok om, hvordan kvotekonger kunne bekæmpes.

Men Henning Kjeldsen fisker uanfægtet videre. Gitte Henning-koncernen investerer for fuldt tryk i nye fiskefartøjer for at optimere udnyttelsen af fiskekvoterne. Kjeldsen var kun 19 år, da han indledte sin fiskerkarriere. I dag er han blandt landets rigeste med en formue på godt 1,5 mia. kroner. På Berlingske Business’ liste over Danmarks rigeste ligger han som nr. 72.

14BUSvestjyskbank-Vestjysk-.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Nykredit afviser kovending i bankopkøb

Nedture

Klumper i strømmen i Kolding

Artiklen fortsætter under billedet
16BUSNed1-120222.jpg
Knud Steen Larsen fra EWII. Foto: Keld Navntoft

»Komiske Ali«, »Solkongen« eller bare Knud Steen Larsen. Kært barn har mange navne. Selvsamme Knud Steen Larsen vil nok betakke sig for at blive sammenlignet med historiske personager af denne kaliber, men skjules kan det ikke, at forretningsførelsen i det Kolding-baserede energiselskab Ewii har udviklet sig til en fuldtonet skandale.

Med sit foreløbige højdepunkt i denne uge, da Knud Steen Larsen efter en række afslørende artikler i blandt andet Jyllands-­Posten og Avisen Danmark om, ja, noget som gossipperne egentlig troede hørte fortiden til, nemlig pengefråds og mulig nepotisme, blev præsenteret for an offer you can’t refuse – en »gensidig overenskomst«. I den verden hedder det ikke fyring, det har vist nok noget at gøre med, hvordan afskedskontrakten rent økonomisk skal skrues sammen.

Ligefrem en stjernestund har det heller ikke været for bestyrelsen og formanden, Steen Dahlstrøm, mangeårig socialdemokratisk borgmester i Middelfart.

Finansminister Jensen i gavehumør?

Pyha, så kom finansminister Kristian Jensen af med sin bank i Lemvig. Nuvel, der mangler de endelige godkendelser, men mon ikke det falder i hak. Eftertiden kan dog vise, at Kristian Jensen vælger at sælge sin 82 procent store statsaktiepost i Vestjysk Bank på et halvskidt tidspunkt. Køberkonsortiet med Nykredit i spidsen vil kun give én krone pr. aktie, selv om børsmarkedet stædigt fastholder, at Vestjysk Bank-aktierne er meget mere værd. I realiteten flagrer der et par milliarder i vinden.

Kristian Jensen på sin side fastholder, at det var salg til en krone eller et endnu værre scenarie, nemlig en overlevering af nøglerne til Lemvig-banken til afvikling i Finansiel Stabilitet. Hvorfor den megen hastværk? Fordi EU-trusler om økonomiske sanktioner nu var så alvorlige, at der pinedød måtte ske noget. Og så kunne køberne selv bestemme prisen.

Man må sige, at Kristian Jensen støtter det private initiativ. Problemet er bare, at det kan vise sig at være på statskassens bekostning.

Boligtal fra DST

Tiljublet i Slagelse, stoppet af karantæne

Rystelserne efter fup og fiduser-cirkusset i det ellers respekterede Johan Schlüter Advokatfirma har endnu ikke lagt sig. Advokatfirmaet er for længst lagt i skuffen, og tre ledende partnere har så i årevis kæmpet i domstolene for at bevise deres uskyld.

I denne uge afgjorde Sø- og Handelsretten, at partner i firmaet Susanne Fryland har fået et ekstra stempel på CVet, nemlig at hun er idømt konkurskarantæne i tre år. Det betyder, at hun i tre år ikke må nærme sig noget, der ligner direktør og ledelsesansvar i virksomheder. Heller ikke på hjemegnen, Slagelse, hvor hun er et stort navn.

Johan Schlüter-skandalen bragede løs for nogle år siden, da det viste sig, at advokatfirmaet som administrerede Copydan-penge for kunstnere, uretmæssigt beholdt en alt for stor del til sig selv. Det fik siden partnerne i firmaet til gensidigt at beskylde hinanden. Susanne Fryland blev fyret og sigtet af politiet, mens hun dengang svarede igen med en bemærkning om, at hun var blevet gjort til syndebuk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen