Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ugens op- og nedture

24BUSfrank-vang-jensen-1503.jpg
Frank Vang-Jensen.

Her får du et overblik over ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Ugens opture

 

Først fyret, siden hyret

Et overraskende comeback. Det må være essensen af Frank Vang-Jensens genkomst til de aktives rækker i finansen. For blot et år siden var han en stor stjerne i svenske Handelsbanken. Efter års hårdt arbejde mod toppen havde han opnået den ultimative toppost som øverste direktør i banken.

Nogle få måneder senere foretog Handelsbankens bestyrelse en evaluering af Vang-Jensen, og vupti så blev han lige så overraskende fejet ned ad brættet, som han var steget op. Ubrugelig som CEO i Handelsbanken, lød den knastørre dom.

lybecker

Nu stiger Vang-Jensen så igen op som en fugl Føniks som chef for Nordea i Danmark. En diffus post, fordi han i realiteten kun er chef for en del af Nordeas forretninger i Danmark, en slags filialbestyrer. Forhåbentlig forstår Nordea selv den indviklede organisationsstruktur. Gossipperne har i hvert fald svært ved at forstå den. Måske Nordea bare skulle have lige så enkel en struktur som gossip-redaktionen – med en junior-gossipper og en senior­gossipper. Enkelt og letforståeligt.

Milliardær med sans for det gode liv

Artiklen fortsætter under billedet
24BUSskouboe-FAENOE--Et-sto.jpg
Flemming Skouboe.

Jeg må indrømme, at jeg har et svagt punkt for en mand som Flemming Skouboe. En søgende, nysgerrig sjæl, men også en levemand der giver fanden i, hvad andre tænker om de beslutninger, han tager. Og samtidig en type, som synes at leve sine drømme fuldt ud. Nuvel, det er selvfølgelig en anelse lettere med et par milliarder kroner i baglommen.

23BUSSKOUBOE-151131.jpg

Flemming Skouboe er manden, der bankede familieforetagendet LM Glasfiber fra Lunderskov i det sydjyske op til noget stort, solgte mens tid var (faktisk helt tilbage i 2001), og har siden levet af at få disse »par milliarder« til at yngle. Det er lykkedes ganske godt. Flemming Skouboe har i hvert fald kastet sig ud i en række con amore-projekter. Egen ø, en stor bilpark, huse her og der, og senest er han dukket op som ejer af den afsidesbeliggende Henne Kirkeby Kro. Først med én Michelin-stjerne, og nu sørme’ om han ikke har fået hængt endnu en stjerne på henne på krostuen. Jeg er klar over, at han ikke selv står i køkkenet, men Skouboe-pengene gør ekvilibrismen i køkkenet mulig.

Thorsager – statens mand i Lemvig

Artiklen fortsætter under billedet
24BUSvagn-thorsager-151043.jpg
Vagn Thorsager.

Roses den som roses bør. Indrømmet, gossipperne har sjældent fokus på de erhvervsledere, der er sat til at forvalte de sværeste opgaver. Som nu i den meget pressede Vestjysk Bank i Lemvig. En udfordret bank, som kun har overlevet med statens hjælp. Finansministeren ejer 81 procent af Lemvig Bank og vil hellere end gerne sælge bank. Men der er foreløbig ingen købere.

Det er i den, formand Vagn Thorsager (billedet) og direktør Jan Ulsø Madsen arbejder. Og det gør de faktisk ganske godt. Der er overskud på bundlinjen, selv om banken har måttet nedskrive 416 mio. kr. Blandt andet har banken mange landbrugskunder og en balance på 20 mia. kr. at håndtere. Set i det lys, synes formandshonoraret på 300.000 kr. til Vagn Thorsager beskedent. I en krisebank må der være rigtig mange krisemøder. Vagn Thorsager & Co. har fået banket børsværdien af Vestjysk Bank op på 2,4 mia. kr., og fortsætter den positive udvikling i Lemvig-banken, kan det ende med, at der bliver et par milliarder kroner til statskassen, hvis eller når banken bliver solgt.

Ugens nedture

 

Hummel-taber nummer ét

Artiklen fortsætter under billedet
24BUSsoeren-schriver-135252.jpg
Søren Schriver.

Det giver næsten sig selv, at den mangeårige Hummel-direktør Søren Schriver er sikker på en plads på ugens taberliste.

For efter en uge, hvor der nu for alvor sættes konkrete detaljer på de påstande om mulig svindel, som Søren Schriver anklages for, står det klart, at Hummels ejere, Stadil-familien, er klar med det store og detaljerede skyts mod eks-direktøren.

Det er 20 års parløb mellem Stadil og Schriver, der brat blev afsluttet med svindelpåstandene, som blev fremlagt for nogle uger siden.

søren schriver

Vi ved ikke, hvad der er op og ned i sagen. Og dermed heller ikke, om Søren Schriver er skyldig. Den slags afgøres heldigvis i en domstol.

Det ændrer bare ikke på, at Søren Schriver er blevet peget ud i al offentlighed og foreløbig ikke har forsvaret sig. Derfor er sagen p.t. rigtig grim for den nu tidligere Hummel-direktør.

Hummel-taber nummer to

Artiklen fortsætter under billedet
24BUSTil-Scanpix-145826.jpg
Christian Stadil

Det kan godt være, at Hummel-ejer Christian Stadil fremstår som handlekraftig i den verserende sag mod eks-direktør Søren Schriver. Med klare udtalelser og hårde udfald har han sat dagsordenen i sagen, hvor Søren Schriver beskyldes for at have svindlet i et tyrkisk datterselskab.

Det ændrer bare ikke på, at Stadil har tabt stort i sagen.

En ting er, at han har mistet en mangeårig relation til Søren Schriver og ovenikøbet har mistet Hummels direktør gennem 20 år. Men mere centralt står den fremgangsmåde til håndteringen, som Christian Stadil har valgt.

Hummel

At gå ud og reelt forsøge at dømme sin direktør for svindel er uhørt. Uden at fremlægge beviser har Stadil beskyldt Schriver for svindel i millionklassen – og det er altså en alvorlig anklage i et retssamfund.

Det er som om, at Stadil har ladet følelserne styre sig i sin måde at håndtere sagen på. Det er skidt – både for Stadil, Hummel og Søren Schriver. Følelser er OK, men det er vigtigt at holde hovedet koldt i sager som denne.

Farvel til Mr. Demant

Artiklen fortsætter under billedet
24BUSNiels-jacobsen--gossip.jpg
Niels Jacobsen

Det har været en på mange måder fantastisk og uhyre succesrig rejse, som Niels ­Jacobsen nu afslutter, når han forlader posten som øverste direktør i høreapparat­virksomheden William Demant.

Men det er måske også med en lidt sur-sød smag i munden, at vi ser tilbage på hans mange år i spidsen for virksomheden. Forlod han stolen et par år for sent?

niels

Så man alene på investorernes reaktion torsdag, så ja. For de sendte aktien solidt op – også mere end det ellers fine regnskab berettigede til. Niels Jacobsen har været en handlekraftig og holdningskraftig herre. Han har ikke været let at have med at gøre som journalist. Det skal ikke ligge ham til last. Men det fortæller nok også historien om en mand, der har haft meget faste meninger og som dermed også kan have låst bevægelsesfriheden for virksomhed og ansatte.

Det kan blive godt nyt, at en ny topchef, Søren Nielsen, nu måske kan gøre tingene lidt anderledes – selv om han er opdraget internt.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen