Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Vi har kun set toppen af e-handlens potentiale – B2B og servicevirksomhederne skal op i gear

Node Image Upload arnold-maersk-883927_960_720

Selvom e-handlen har været igennem en rivende udvikling i løbet af de sidste mange år, har vi kun set toppen af isbjerget. Mange B2B- og servicevirksomheder mangler nemlig stadig at omfavne e-handlen, siger digitale eksperter.

B2C-virksomheder dominerer fortsat e-handlen i Danmark
I løbet af de sidste seks år har e-handlen i Danmark været igennem en rivende udvikling. Fra 2009 til 2015 registrerede e-handlen en vækst på over 270%, hvilket så den samlede værdi af varer handlet online stige fra 32 milliarder kroner i 2009, til 87 milliarder kroner i 2015 – og samme udvikling er fortsat i 2016. Denne udvikling bliver ikke mindre imponerende af, at langt størstedelen af denne vækst kommer fra detailhandlen, herunder særligt fra B2C-virksomheder.

Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel FDIH udgjorde salget af fysiske varer hele 77% af samtlige handler på nettet i 2015. Dette understreger, at der stadig er et stort og u-realiseret potentiale for både servicevirksomheder og B2B virksomhederne, hvilket i sig selv vidner om, at vi kun har set toppen af e-handlens potentiale. Langt størstedelen af den fremtidige vækst kan findes hos B2B- og servicevirksomhederne, da værdien af en gennemsnittelig ordre for en B2B- eller servicevirksomhed er væsentligt større end hos B2C segmentet.

A.P Møller Mærsk søsætter først en digital strategi nu
At tiden er ved at være moden til B2B-virksomhedernes digitale indtog så vi i sidste måned, da Mærsk præsenterede en ny digital strategi. Denne nye strategi omfatter blandt andet et samarbejde med den kinesiske internetgigant Alibaba, der er en af verdens største e-commerce virksomheder med speciale i digitalt salg til både B2C og B2B virksomheder over hele verden.

Ifølge Christian Bertelsen, der er konsulent hos det digitale bureau Obsidian Digital, er A.P Møller Mærsks nye satsning meget symptomatisk for både de udfordringer e-handlen står overfor herhjemme, samt det potentiale, der gemmer sig i øget e-handel:

”Når en virksomhed, som A.P Møller Mærsk, først vælger at satse på de digitale kanaler nu, så skyldes det næppe mangel på økonomiske ressourcer, men en kombination af, at man ikke har fået øje på den øgede værdi, det kunne skabe for virksomheden, samt at kunderne ikke hidtil er blevet kapret med digital markedsføring”.

Advokatbranchen viser vejen for danske servicefag
Selvom der, ifølge Christian Bertelsen, stadig er mange store virksomheder og industrier, som endnu ikke har valgt at omfavne e-handlen, så er der andre brancher, hvor konkurrencen har gjort brugen af digital markedsføring en forudsætning for at kunne følge med.

Dette gælder blandt andet for danske advokater. Indtil videre har digitaliseringen medført, at markedet for advokatydelser er blevet mere åbent end tidligere og konkurrencen, særligt for ydelser til private, er øget markant. En effekt ved e-handlen har været, at priserne i branchen er blevet lagt åbent frem, hvilket har skabt større gennemsigtighed i markedet.

En af de mange aktører, der har fået glæde af denne udvikling, er firmaet NEMADVOKAT, der er en 100% online advokatvirksomhed med speciale indenfor blandt andet bolighandler og selskabsstiftelser.

Nemadvokat.dk valgte i modsætning til mange øvrige virksomheder at satse på digitaliseringen for mere end fem år siden. Mange danskere starter i dag deres søgen efter en dygtig advokat på Google, hvor man har tid til at sætte sig ind i en given ydelse og undersøge priserne.

Ifølge Christian Bertelsen har advokatbranchen vist, at man kan have en lysende fremtid på nettet som servicevirksomhed:

”En ting som mange servicevirksomheder lige nu indser er, at man ikke behøver at have fysiske varer på hylderne for at få gavn af e-handlen. Serviceydelser egner sig ligeså godt til nettet, som fysiske produkter. Som virksomhed skal man dog være skarp til at forklare sine services og sine ydelser, så brugerne kan forstå dem og være til stede de rigtige steder på de rigtige tidspunkter”, uddyber Christian Bertelsen.

Et udpræget dansk problem
Advokatbranchen skiller sig på den baggrund ud som et tydeligt eksempel på, at servicevirksomheder sagtens kan få noget ud af digitalisering. Et af de store modargumenter fra servicevirksomhederne har været, at de kender deres målgruppe godt, og da de ikke har nogle produkter på hylderne, er det begrænset, hvor meget der er at hente ved at satse på de digitale platforme.

Men hvis man kigger over på den anden side af Atlanten til USA, ser man at både servicevirksomhederne og B2B virksomhederne er helt med fremme i e-handelsfeltet. Dette afspejler sig blandt andet i klikpriserne på nettet i USA. Her er det blandt andet forsikringsselskaber, advokater og banker som betaler de højeste klikpriser for deres Google AdWordsannoncer. De høje klikpriser er både et udslag for, hvor konkurrenceprægede og profitable betalte annoncer kan være for virksomhederne, og derfor er det tydeligt, at der er mange kunder at hente online, mener Christian Bertelsen:

”I USA ser vi, at servicevirksomhederne har stor kundetilgang med de digitale kanaler, og det samme vil komme til at gøre sig gældende herhjemme. Udover advokatbranchen er bankerne også nogle af dem som hurtigst har taget digitaliseringen til sig. Der findes ikke en bank i dag, der ikke tilbyder netbank eller afbetaling. Så det handler ofte om, at en stor spiller skal tage det første skridt, og så følger konkurrenterne som regel efter”, afslutter Christian Bertelsen.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension fik en god start på året med relative høje investeringsafkast til kunderne. Samlet set gav Q1 et positivt afkast på 2,7 mia. kr. for alle investeringer – i samme periode sidste år var dette...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen