Berlingske Business
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Ny udvikling: Markant færre boliger til salg

Node Image Upload dsc_9776

Udbuddet af villaer og rækkehuse var ekstraordinært lavt i juni, hvilket er usædvanligt for årets sjette måned. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk, der også afslører markante fald i antallet af udbudte ejerlejligheder og fritidshuse.

Traditionelt er juni den måned på året, hvor der er flest boliger til salg, men 2017 har på flere måder været et markant anderledes år, der afviger fra det traditionelle. Nu viser nye tal fra Boligsiden.dk, at udbuddet af huse i juni måned ser anderledes ud, end det plejer.

”I alt var der 37.806 huse til salg i juni. Det er 2.000 færre end i samme måned sidste år, og ekstraordinært lavt for en juni måned. Samtidig er der sket noget helt nyt, idet udbuddet er faldet fra maj til juni måned. Det er et udtryk for, at der ikke kommer nye huse til salg i samme hastighed, som de bliver solgt. Salget går med andre ord forrygende,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Det betyder imidlertid ikke, at folk er holdt op med at sætte deres huse til salg. Faktisk er der banket over 5.000 flere til salg-skilte i jorden i de danske haver i første halvår af 2017 end i samme periode i 2016. Det er en stigning på 17 procent.

”Der kommer altså langt flere nye huse til salg, samtidig med at det samlede udbud falder. Det sætter en stor fed streg under pointen om, at salget går ekstremt godt, og at der generelt er stor optimisme på boligmarkedet.”

Udbud af ejerlejligheder styrtdykker
Det er ikke kun på villaer og rækkehuse, at der i juni måned er registreret et fald i udbuddet. Det samme billede gælder for lejligheder og sommerhuse.

Faldet i udbuddet af sommerhuse er sket helt naturligt i takt med, at salget eksploderede i maj i kølvandet på, at lånegrænsen for realkreditbelåning blev hævet til 75 procent. Det faldende udbud på ejerlejligheder er især markant i de store byer.

”Udbuddet af ejerlejligheder er faldet den seneste måned med to procent, og i Region Hovedstaden og Region Midtjylland er det styrtdykket det seneste år. Køberne i København og Aarhus skal til at vænne sig til, at der er lidt mere kamp om drømmelejligheden. Der er stadig nok til alle, men man må indstille sig på, at man i stigende grad er nødt til at betale prisen.”’

Faldet vil fortsætte
Det faldende udbud vil formentlig fortsætte med at falde i juli måned. Det vurderer Birgit Daetz på baggrund af traditionelle sæsonudsving og udviklingen på boligmarkedet i første halvdel af 2017.

”Lige nu er der ikke noget, der tyder på, at købelysten aftager, og at aktiviteten på markedet dermed går i stå. Samtidig har vi set, at der bliver sat mange flere nye huse til salg nu end sidste år. Det aftager traditionelt i juli måned, hvor udbuddet plejer at falde en smule, og derfor vil det nok falde lidt igen. Derfor kommer vi nok også til at se, at vi fortsat vil ligge væsentligt under niveauet fra juli i både 2015 og 2016.”

Kontakt:
Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284, e-mail: bcd@boligsiden.dk.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen