Berlingske Business
LIVE
08:10 Nu går Facebook ind i kampen om dine brugte ting - vil være seriøs konkurrent til DBA 
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Massagebriksen bliver rykket hjem i kundernes egne stue: Nu skal det være nemmere at være behandler og kunde

Node Image Upload massage_i_hjemmet

I Aarhus har tre studerende skabt en platform, som skal gøre det nemmere at være selvstændig massør. Og nemmere at være i behandling som kunde. I stedet for at kunden skal en tur forbi klinikken, så kommer massøren nu hjem i stuen med briks og det nødvendige udstyr. Massøren opererer selvstændigt og bestemmer selv arbejdstid og omfang. RaskRask tager sig af alt papirarbejdet, så massørerne kan koncentrere sig fuldt om den menneskelige kontakt. På den måde bliver fokus på det, vi hver især er bedst til, fortæller stifter af RaskRask, Albert Kirk Iversen, til Berlingske Business.

Moderne teknologi har de seneste år været med til at påvirke og rykke på mange af de gamle og veletablerede brancher. Det har man blandt andet set eksempler på med Uber og Airbnb, som på godt og ondt har ændret hotel- og taxi-branchen ved i højere grad lægge det i hænderne på forbrugerne. RaskRask har brugt teknologien en smule anderledes og i stedet skabt et fælles flag, hvor uddannede massører kan arbejde selvstændig uden at skulle bekymre sig om papirarbejdet. Samtidig løber behandleren ingen risiko, da de bliver hyret som samarbejdspartnere.

“Ved at vi tager os af opgaver som hjemmeside, markedsføring, regnskab og jura, kan massørerne koncentrere sig fuldt ud om behandlingen og den menneskelige kontakt. De fleste klinikker har kun én eller få ansatte, og må derfor selv tage sig af alt papirarbejdet ved siden af behandlingerne. Det er derfor, at vi er til, så massørerne får de bedste forudsætninger for at udføre en så god behandling som muligt. Det er jo hele ideen med at være massør i første omgang. Vi lever i et samfund, hvor der hele tiden opstår nye idéer og nye måder at gøre tingene på. Konkurrencen er stor, og vil man være den bedste til det man laver, så må man også gøre det fuldt ud. At være selvstændig behandler har ligesom alle andre erhvervsdrivende en række administrative og kommunikative opgaver, som man ikke kommer uden om. Det kan skræmme folk væk fra udøve deres fag, og det er jo ærgerligt, hvis der går en dygtig massør til spilde af den grund. Derfor holder RaskRask styr på det tekniske, så massøren stadig kan arbejde selvstændigt, men slipper for den administrative hovedpine.”

Teknologien gør det muligt
“I begyndelsen blev det administrative arbejde klaret på gammeldags manér. Men i takt med der er kommet flere massører til, er det blevet for tung en opgave. Derfor er der blevet investeret en masse tid og penge i et nyt system, som skal håndtere alle disse processer automatisk. Ved hjælp af forskellige programmer og apps kan man skabe en fuldautomatisk købsprocess, hvor al den nødvendige information bliver sendt direkte ud til kunde og massør, uden det først skal igennem en medarbejder. Det samme gælder brugeroprettelse, velkomstmails, gavekort og regnskab. Det giver en langt bedre oplevelse både for kunden og massøren,” siger Albert Kirk og fortsætter:

“Ved at automatisere og ved at spare klinikomkostningerne, er vi samtidig i stand til at bringe behandling hjem til kunden uden ekstra omkostninger. Derved kan kunden hurtigt og enkelt bestille en massør online og sparer samtidig sig selv for ventetid og rejsebesvær. Det synes vi giver mest mening i et moderne og travlt samfund. Til massørerne har også vi lavet guides og videoer, der svarer på alle de spørgsmål, der kan opstå som nystartet. Dermed er der hjælp til alt fra oprettelse af virksomhed til installation og vejledning af programmer og apps. Vil man have et tip til, hvordan man tager et godt billede til sin profil, så hjælper vi også med det. Med andre ord, så tager vi massørerne i hånden gennem hele processen”, siger Albert Kirk.

Fra fysioterapi til årets iværksættere
Det kan være svært at forudsige kundernes ønsker og behov. Det er derfor sjældent, at man får en god ide, som ikke kræver tilpasning i højere eller mindre grad, når først man er gået på markedet. Således startede RaskRask som fysioterapi i hjemmet, men er siden gået over til fysiurgisk massage, simpelthen fordi kunderne efterspurgte det. Det har vist sig at være den helt rigtige beslutning, for det har resulteret i så mange glade og tilfredse kunder, at holdet bag kunne kalde sig årets iværksættere 2016.

“Idéen om fysioterapi i hjemmet, kom da jeg for et par år siden blev tacklet i en fodboldkamp og måtte lægge mig med en skade. Her oplevede jeg behandlingssystemet som umoderne og besværligt i en travl og hektisk hverdag. Det ville jeg lave om på. Sammen med to tidligere studerende tog jeg idéen med til Aarhus Health StartUp Weekend og vandt. Herefter gik der ikke lang tid, før vi havde etableret hjemmesiden og fået de første behandlere i gang. Samtidig brugte vi en masse krudt på at lytte til vores kunder. Det er dem, vi forsøger at gøre livet nemmere for, så det var mest naturligt at få feedback fra dem. Det var i denne forbindelse, det gik op for os, at langt de fleste efterspurgte massage i stedet for fysioterapi. Samtidig var vi stødt på nogle juridiske udfordringer med fysioterapeuterne. Derfor gav det mest mening at justere konceptet så det stemte mere overens med efterspørgslen. Det var et stort arbejde, som krævede en helt ny intern struktur, men det var det hele værd i sidste ende,” siger Albert Kirk.

Mere tid i hverdagen
En af de kunder, som har haft glæde af konceptet, er Janni Thalund Trige fra Elev, som udover sit fuldtidsjob og to børn samtidig driver en mindre børnetøjsforretning. For hende har det været altafgørende at massøren kommer hjem på adressen, når hun bestiller massage i Aarhus. Ellers havde det slet ikke været muligt at tilgå behandling i hverdagen.

“Det gør jo hele processen meget nemmere. I stedet for at skulle køre rundt og lede efter en parkeringsplads i myldretiden, så kan jeg køre direkte hjem fra arbejde og tage imod massøren i min dør. Havde jeg først skulle hente børn, lave aftensmad og putte dem, så har de fleste klinikker jo lukket for længst. Men ved at massører kommer hjem til os, kan både mig og min mand modtage massage, mens vi på skift kan se efter børnene imens. Og vil vi gerne have helt ro omkring os, så er det ofte muligt at få tider om aftenen eller i weekenden også. Uden denne fleksibilitet, så er jeg ikke sikker på, at jeg ville få det gjort. Og det ville min ryg være ked af,” siger Janni Thalund Trige.

Ambitionen er at hjælpe hele landet i 2018
Siden konceptet gik i luften, er antallet af bookings kun gået op. Dermed runder RaskRask snart sin massagebehandling nummer 1000 og er derfor også begyndt at kigge mod andre byer.

“Håbet er jo at vi bliver landsdækkende inden længe, så vi kan tilbyde vores service til alle de, som enten har for ondt eller ikke har tid til at blive behandlet i en travl og hektisk hverdag. Det har været planen fra begyndelsen, at konceptet skulle vise sig holdbart i Aarhus, før vi ville udvide til andre landsdele. I januar tog vi så springet og startede op med massage i Aalborg. Det har lærerigt fordi det åbnede vores øjne for nogle udfordringer, vi ikke havde kunne forudse. Og så har det været utrolig spændende, ikke mindst fordi, vi er blevet taget godt imod, og nu føler os bekræftet i at vi hører til på landsplan,” siger Albert Kirk.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen