Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen
BusinessDirect

Business Direct er en presseservice, der kan producere, distribuere samt eksponere din virksomheds pressemeddelelser. Har du spørgsmål om Business Direct kan du kontakte Christen Illemann på tlf. 2328 2207 eller cic@berlingskemedia.dk.

Her har flest husejere tabt penge på boligkøbet

Node Image Upload huse_ved_vej

Huspriserne er i store dele af landet endnu ikke på niveau med tiden fra før finanskrisen. Og købte man lige før økonomien tog et dyk, viser nye tal fra Boligsiden.dk, at man stadig sælger med store tab. Det gælder især i de nordsjællandske kommuner.

Boligpriserne stiger, men det betyder ikke nødvendigvis, at der er penge i at sælge nu og her. Mange af dem, der købte hus lige inden finanskrisen ramte, har lidt store økonomiske tab ved at sælge inden for det seneste år. Det viser en ny opgørelse, hvor Boligsiden.dk har sammenlignet salgspriserne på huse, der blev købt i perioden 1. juli 2006 til 30. juni 2008 og solgt igen mellem 1. juli 2016 og 30. juni i år.

Tallene viser, at 42 af landets kommuner oplever, at andelen af handler med tab udgør mere end 50 procent. Især i Nordsjælland er der mange, der har lidt tab, idet andelen af sælgere, der har tabt penge på et salg, ligger på mellem 32 og 83 procent i alle 11 kommuner.

Ser vi samtidig på listen over kommuner med størst gennemsnitligt tab, er den ligeledes domineret af nordsjællandske kommuner. Her topper Gentofte med et gennemsnitligt tab på knap 1,2 millioner kroner i hver af de handler, hvor sælger har måttet sælge for mindre, end han købte for.

”Der er stor efterspørgsel efter huse i netop kommunerne nord for hovedstaden, og det har presset priserne i vejret. Der er mange i de områder, der har købt på et uheldigt tidspunkt, og altså nu har svært ved at sælge i samme prisklasse. Selv om priserne i øjeblikket stiger i Nordsjælland, har priserne de fleste steder ganske enkelt ikke nået det niveau, det havde før finanskrisen,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Resten af Sjælland taber også
Mens de økonomiske tab i Nordsjælland er markante, sker der også tab mange andre steder på resten af Sjælland. Således er mange vest- og sydsjællandske kommuner på listen over områder, hvor husejerne ikke har formået at sælge til en fordelagtig pris. Det drejer sig først og fremmest om Sorø, Faxe, Slagelse, Stevns og Næstved.

”Huspriserne på hele Sjælland steg i midten af 00’erne, da det gik rigtig stærkt i København og omegn. Dengang var optimismen i yderområderne på Sjælland stor, og det er husejerne kommet til at betale for,” siger Birgit Daetz og fortsætter:

”Nu vil det så blive spændende at se, hvad der sker i de kommende år, for priserne stiger, og salgstiden falder på det meste af Sjælland. Det er muligt, at de sjællandske kommuner de kommende år kan rette op på tallene, men der er et stykke vej. I Sorø alene er 88 procent af de huse, der er købt og solgt i de to perioder, solgt med tab. For de husejere, der har købt dyrt før finanskrisen og ikke solgt endnu, er kunsten nu at sælge på det rigtige tidspunkt, og det er ikke kommet endnu. Det viser de her tal med al tydelighed.”

Ser vi mod den anden ende af skalaen, har kun fem procent af alle handler i Københavns Kommune i perioden været med tab. I landets næststørste by Aarhus har lidt flere husejere solgt med tab, idet 18 procent af husene er blevet solgt billigere, end det blev købt for. Det gennemsnitlige tab i de aarhusianske handler var på 203.444 kr.

Se tabeller over det gennemsnitlige tab og andelen af handler med tab her.

Kontaktperson: For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284, e-mail: bcd@boligsiden.dk.

Business Direct Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Business Direct og få virksomhedernes egne nyheder leveret direkte i din indbakke.

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen