Danmark bliver et rigere land, hvis vi går tilbage til 67 år som pensionsalder og afskaffer efterlønnen. Der kommer 200.000 flere i arbejde, hvis man gør det, viser beregninger, som tænketanken CEPOS har fået lavet.
28. december 2007, 05:15
Afskaf efterlønsalderen og få folkepensionsalderen op på 67 år igen. Med disse to enkle greb ville man skaffe 200.000 flere mennesker i arbejdsstyrken og øge væksten i samfundet med næsten en procent om året.
Det viser beregninger, som tænketanken CEPOS har fået lavet hos det uafhængige analyseinstitut Dream-gruppen.
Efterlønnen har været stærkt omdiskuteret de seneste ti år, efter at problemet med, at der bliver flere ældre og færre i arbejdsstyrken er blevet tydeligt.
Det politiske Velfærdsforlig fra sidste år hævede aldersgrænsen for at gå på efterløn, men Velfærdskommissionens forslag om at afskaffe efterlønnen over en periode på 20 år vakte ingen politisk genklang.
Fjern retten til efterløn
Men siden sidste års Velfærdsforlig har en række nye prognoser vist, at dansk økonomi er ved at gå i stå på grund af arbejdskraftmangel. Og regeringens egen 2015-plan hænger kun sammen, hvis der hentes 60.000 flere personer ind i arbejdsstyrken.
Det mest effektive, vi kan gøre nu, er at fjerne retten til efterløn, mener CEPOS.
»Efterlønsordningen bør afskaffes hurtigst muligt. Der er tale om 60-64-årige, der er relativt friske, og som har stort set samme helbred som de 60-64-årige, der er på arbejdsmarkedet. Vi skal ikke betale raske mennesker for ikke at arbejde,« siger CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
Han peger på, at man kan være med til at løse to af Danmarks største økonomiske problemer ved at fjerne retten til efterløn og hæve folkepensionsalderen.
»Dels får vi i de kommende år lavvækst, fordi der mangler hænder på arbejdsmarkedet, og så må man se, hvor man har en arbejdskraftreserve. Og dels er de offentlige finanser ifølge Vismændene ikke holdbare, og det kan man afhjælpe ved at rykke nogle personer fra overførselsindkomst og ud på arbejdsmarkedet,« siger Mads Lundby Hansen.
Alle økonomer venter, at mangel på arbejdskraft vil få dansk økonomi til at bremse kraftigt op allerede fra næste år. Regeringens økonomer venter en årlig vækst på 1,3 procent frem mod 2015, mens de økonomiske Vismænd forventer en vækst på 1,1 procent. De seneste år har væksten været dobbelt så stor.
Men lukker man for tilgang til efterlønnen fra næste år, og hæver folkepensionsalderen, så man allerede i 2014 er oppe på 67 år igen, vil det faktisk være muligt at komme op på en normal vækst i økonomien.
Også job til ældre
Alene afskaffelsen af efterlønnen vil løfte væksten i samfundet så meget, at bruttonationalproduktet om otte år vil være 62 milliarder kroner større, end det ellers ville have været. Det svarer til 11.000 kroner pr. dansker.
Det skyldes, at der bliver flere til at arbejde. Dream-gruppen antager, at det vil øge beskæftigelsen med 102.000 personer at afskaffe efterlønnen. Det er endda efter, at man har taget højde for, at 20 procent af dem, der ellers ville være gået på efterløn, i stedet vil få førtidspension, og at omkring 10.000 af dem vil blive arbejdsløse.
Hertil kommer de to år, CEPOS vil hæve folkepensionsalderen med; de vil hver skaffe 50.000 flere beskæftigede. I sidste års Velfærdsforlig aftalte man faktisk at forhøje folkepensionsalderen til 67 år, men 11 år senere end CEPOS vil.
Det er ikke mere end et par dage siden, at HK Privat kritiserede arbejdsgiverne for ikke at ville ansætte ældre. Men det er i givet fald efterlønsordningens skyld, mener Mads Lundby Hansen.
Han peger på, at der ganske rigtigt er højere arbejdsløshed blandt 59-årige i Danmark; der er simpelt hen en pukkel på ledighedskurven omkring 59 år; den er lavere både for 58-årige og for 60-årige.
Sådan en pukkel er der også i Finland, hvor man ligesom i Danmark kan gå på pension som 60-årig.
Men i Norge og Sverige ser ledighedskurven anderledes ud; her er der ganske vist pukler, men de ligger senere, nemlig ved 64 år i Sverige og 65 år i Norge. Det afspejler, at der ikke er nogen efterlønsordning i de to andre skandinaviske lande.
»Virksomhederne skal bruge mange penge på at oplære nye ansatte, og det kan være spildte penge, hvis folk straks efter går på efterløn. Derfor er de tilbageholdende med at ansætte folk lige før den faktiske tilbagetrækningsalder,« siger Mads Lundby Hansen.
Det vil have en effekt
Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er enig med CEPOS i, at efterlønnen koster os arbejdskraft.
»Hvis man tager et velfærdsgode fra folk, har det selvfølgelig en effekt,« siger han.
»Afskaffer man efterlønnen, så får man et større arbejdsudbud – det gør man. Og hvis beskæftigelsen vedbliver at være høj, så er der også en chance for, at folk kommer i arbejde.«
Men han foretrækker alligevel, at man farer med lempe over for efterlønnen, som er en ordning, der især bliver brugt af de grupper, som begynder tidligt på arbejdsmarkedet, nemlig de lavest uddannede.
Han foreslår, at man i stedet forbedrer arbejdsmiljøet, så folk frivilligt bliver ved at arbejde.
»Hvis man vil forsøge at aktivere den ældre del af arbejdsstyrken, bør man se på, hvor folk trækker sig tidligt tilbage. I den offentlige sektor går folk i stort tal på efterløn som 60-årige; de flygter nærmest ud. Der ligger en opgave i at gøre det mere attraktivt at blive i arbejde ved at se på arbejdsmiljøet,« siger han.
»Desuden kan man gøre det mere attraktivt at arbejde ved siden af efterlønnen, ikke bare gennem reglerne for modregning, men ved at ændre hele holdningen, så vi ikke længere har et »nul-ét-arbejdsmarked«, hvor man enten er i arbejdsstyrken eller er på pension.«
