Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bygherre sænker priser på ejerlejligheder i København

Boligmarkedet i København er nu så presset, at det får bygherren JM Danmark til at sætte priserne ned på ejerlejligheder - for at få gang i salget.

Krisen på boligmarkedet i København får nu bygherren JM Danmark til at sænke sine priser. JM Danmark står for to store byggerier i Københavns Havn - det såkaldte Egholm på Sluseholmen og Lanternen på Islands Brygge. Selskabet har ligesom mange andre haft svært ved at sælge boligerne, så nu sætter man prisen ned med mellem fem og ti procent for at få gang i salget.

Beslutningen om at nedjustere priserne følger i kølvandet på en undersøgelse, som JM Danmark foretog i forsommeren. Undersøgelsen viste ifølge selskabets administrerende direktør Morten G. Fossum, at lavere priser sætter gang i salget igen.

- Boligmarkedet havde stået stille længe, men i forsommeren blev det klart, at en mindre prisjustering satte gang i boligsalget igen. Det er ingen hemmelighed, at priserne længe har været til forhandling hos de fleste danske boligudbydere, og nu må det være på tide at kalde en spade for en spade. Denne prisjustering er et helt udramatisk træk, som skal ses i lyset af, at vi altid har justeret priserne efter markedet, siger direktør Morten G. Fossum.

/ritzau/

 




Markedet lige nu