Del :
BusinessDirect

Gør som Ikast Andelsboligforening: bliv alarmeret og undgå dyre fugtskader

Skriv kommentar

Nye fugtmålere i alle lejligheder har allerede afværget én dyr fugtskade i Ikast Andelsboligforening. Udbedring af alvorlige fugtskader koster typisk flere hundrede tusind kroner, så der er mange penge at spare ved at tage problemerne i opløbet.

I Ikast Andelsboligforening (IABF) var det ønsket om at imødegå problemer med fugt og skimmel, der fik boligforeningen til at installere fugtmålere i 545 andelsboliger.

”Der er altid nogen, som døjer med fugt i boligen – især når vinteren kommer. Vi kunne se, at der var stor forskel på, hvor meget fugt der var i de enkelte lejligheder. Derfor ville vi gerne hjælpe vores beboere til et bedre og sundere indeklima, så vi besluttede at få installeret fugtmålere i alle lejligheder,” siger Erik Nielsen, driftsleder i IABF.

Og fugtmålerne fra Brunata har vist sig at være en god investering. Den daglige fjernaflæsning og registrering af luftfugtigheden i de enkelte lejligheder har nemlig været med til at afdække problemer med for høj luftfugtighed. Det har sparet andelsboligforeningen for at udbedre fugtskader, der kan koste helt op til 300.000 kr.

”Som administrator kunne jeg i Brunatas online system, WebMon, se at luftfugtigheden var væsentlig højere hos en af beboerne end i de andre lejligheder. Jeg havde derefter en god dialog med beboeren, og vi fik talt om, hvordan han kunne lave om på det,” siger Erik Nielsen og fortsætter:

”Vi talte bl.a. om udluftning og tørring af tøj indendørs, og kort tid efter kunne jeg se, at luftfugtigheden faldt i den pågældende lejlighed. Det var tydeligt at se, at beboeren var begyndt at ændre adfærd.”

Installationen af fugtmålerne hos IABF har også vist sig at have sine fordele, når uheldet er ude. Et utæt rør i en af lejlighederne blev først opdaget, da fugtmåleren indikerede, at der var fugtigt i den pågældende lejlighed.

”I sådan en situation er det en stor fordel at have disse fugtmålere. Da vi først havde opdaget det utætte rør, kunne jeg på computeren se, hvornår der begyndte at komme fugt. Jeg kunne også efterfølgende holde øje med, hvor meget fugt der var tilbage i lejligheden, da vi var i gang med affugtningen,” fortæller Erik Nielsen.

Med fugtmålerne i de enkelte lejligheder har beboerne selv mulighed for at holde øje med luftfugtigheden indendørs. Og det er noget, beboerne benytter sig af.

”Fugtmåleren hænger i gangen, så når jeg alligevel går forbi, kigger jeg lige på den,” siger Jan Kristensen, som bor i IABF og aflæser måleren tre til fire gange dagligt.

Jan Kristensen har tidligere boet i et boligbyggeri med meget fugt og skimmel, så derfor er han særlig opmærksom på at holde øje med luftfugtigheden indendørs.

”Jeg vil gerne have, at luftfugtigheden ligger på 50 procent permanent, og i vores lejlighed svinger den mellem 45 og 55 procent. Hvis jeg ser, at den er på 55, så sørger jeg for at lave en ekstra udluftning. Jeg har meget fokus på ventilation og holder også øje med, om der kommer fugtskader på hjørner og paneler, men det har jeg ikke oplevet her,” fortæller han.

Alarm kommer problemet i forkøbet

Med en nylanceret fugtalarm fra Brunata, behøver andelsboligforeningen dog ikke længere at holde øje med udsvingene manuelt.

IABF er nemlig de første, der har fået adgang til den nye fugtalarm, som giver administrator mulighed for at opsætte en alarm på basis af fugtmålerens data. Alarmen giver direkte besked på baggrund af daglige målinger om for høj luftfugtighed. Det giver administrator mulighed for at agere med det samme og komme problemet i forkøbet.

Fugtalarmen har allerede 10 dage efter installationen reageret på for høj luftfugtighed i et af lejemålene.

”Nu hvor jeg ikke længere behøver at holde øje eller vente på, at lejeren selv fortæller, der er et fugtproblem, kommer jeg på forkant med problemet. Fugtalarmen gør, at jeg selv kan tage fat, være den opsøgende og hurtigt hjælpe vores lejere,” siger Erik Nielsen og fortsætter:

”Brunata har virkelig tænkt sig om. Fugtalarmen er genial. Den er nem at sætte op og giver et hurtigt overblik, så jeg kan se, om der er noget, jeg skal have fat i. Alarmen er super god, fordi du kan indstille den efter gennemsnittet af fugten i hele ejendommen. Vores alarm giver besked, hvis fugten i en lejlighed rammer 25 procent over gennemsnittet, og så kan jeg hurtigt reagere og se, om der er et problem.”

Får din virksomhed nok opmærksomhed?

Mangler dit produkt opmærksomhed fra den købedygtige kunde eller beslutningstager?

Læs mere om Business Direct

0 kommentarer

Seneste nyt

Mest læste

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld Tilmeld Afmeld Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

BrandView Hvad er BrandView?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Indhold under BrandView produceres i et tæt samarbejde mellem Berlingske Medias content marketing bureau og virksomheden, der er afsender på budskabet. Læs mere om BrandView eller kontakt os direkte på moas@berlingslemedia.dk.

Seneste Premium Se alle